Nytår – Jeg bliver altid eftertænksom og får lyst til at gøre status og se tilbage og en lille smule frem. Det er vi nok mange, der gør. Bruger jeg tiden rigtigt? Prioriterer jeg rigtigt? Hvad er rigtigt? Ikke fordi jeg som sådan er i tvivl, men vi lever kun en gang…

Om 2017 skrev jeg, at det var en vild oplevelse. Hvad har 2018 været? Det har ikke handlet så meget om triatlon som i  2017, men mest om at få Liva tilbage til trivsel efter den forbandede påkørsel, som hun stadig døjer med at komme på ret kurs efter. Der er gået 15 måneder nu. Hun har stadig ikke fuldt skema i skolen. Hendes hverdag er markant ændret. Hun er blevet så uhyggeligt klog på sig selv. Dag for dag er der bedring, og efterhånden tæller vi flere gode dage end dårlige (hvis man spørger moren). Men fremskridtene er små nu og svære at få øje på, hvis vi ikke fokuserer på dem. Det gør vi heldigvis og Liva kæmper hver dag for at bruge sin energi og tid rigtigt, prioritere og udvælge. Det er en ung alder at være nødt til det… Liva er en af de sejeste, jeg kender…

2018 var sportsligt et swimrun år og et marathon år. Swimrun disciplinen har taget fusen på mig. Jeg er vild med, at man skal være makkere og har en at dele oplevelsen med. Fysisk opleves det ikke så hårdt som at løbe eller svømme langt, fordi racet er brudt ned i mange små bidder af henh. svøm og løb. At jeg så er så heldig at have verdens dejligste swimrunmakker at dele det hele med, gør det endnu mere skønt: Caroline! Vi har haft fede træningspas bla. turen til Nexelø og højdepunktet var helt klart deltagelsen i verdens største swimrun race Ø-løppet, som fandt sted i juni i Göteborg.

En ting er selve racet, men det er samtidig mega skønt at være på roadtrip og have dagene rundt om et race i fantastisk selskab. I april var jeg på roadtrip til Hamborg med Caroline og Katrine (min mallorca-makker fra 2017), da vi var afsted for at løbe årets første marathon. Det blev en ny PR på distancen og en virkelig sjov tur med ustyrlig mange indforståede jokes. Jeg løb turen for Liva, hørte Shawn Mendez på målstregen og var frygtelig tudevårn. Alt var som det skulle være…

Kun 14 dage senere løb jeg CPH marathon og indsamlede penge til Børnecancerfonden og slog ny PR med et par sekunder (alt tæller). I alt er det blevet til 3 marathonløb i 2018. Det seneste var HTM cannonball marathon i oktober.

Triatlonmæssigt er det også blevet til lidt. Jeg blev klubmester for 3. år i træk v. Stevns Jernmand, hvor jeg også samlet blev nr. 3 og nr. 1 i min aldersgruppe. Det var virkelig skægt at battle med fru Vendt, som jeg har haft mange gode træningspas med her i efteråret. Mit sportsliv er fuld af dejlige kvinder at træne og race med 🙂 Jeg er vild med det.

Derudover har jeg i 2018 også deltaget i Karrebæksminde Tri, La Santa Sport Tri Serien i Furesøen, og Stålmanden i Frederiksværk.

Det er kun min 4. triathlonsæson, jeg lægger bag mig i 2018. Min første sæson var i 2015 og man kan føre det vidt, hvis man er dedikeret. Det er jeg. Jeg har ambitioner og jeg tør godt stå ved det. Både arbejdsmæssigt og sportsligt. På arbejdet sker der mange nye ting bla. qua fusion og det bliver et spændende kommende år.

I 2019 glæder jeg mig helt enormt til en tur til Next Level Camp på Mallorca med Caroline og Hr. og Fru Vendt. Jeg glæder mig til klubmesterkab i Karrebæksminde og mere Stevns. Mere snickerskage. Og jeg glæder mig til hvert eneste træningspas: “Come rain, wind og shine”. Målet for næste år er BIG FOUR og racekalenderen er klar. Jeg kan næsten ikke vente til alle de gode oplevelser, der bare ligger der og venter på, at jeg tager dem.