Der var engang, hvor jeg løb ét marathon om året – gerne København i maj måned og det var årets sportsbegivenhed, som al træning i foråret handlede om. Det er efterhånden en del år siden.

I dag har jeg gennemført mit 5. Marathon siden oktober sidste år og mit marathon nr 13 (seføli med mit 13-tal om halsen) til den allerførste udgave HTM Cannonball Marathon i Hjortespring arrangeret af Herlev Tri og Motion. Der er godt nok sket noget på den konto! Grænsen har ligesom bare rykket sig til, at jeg da lige kan løbe et halvt eller helt marathon på grundformen, uden det vælter hele hverdagen, børnene er blevet store og alle i familien har vist efterhånden vænnet sig til det lidt skøre det vist er, sådan at løbe en hygge-marathon for sjov i godt selskab med en veninde.

Cannonball-løb er uden officiel tidstagning og dermed et løb, hvor man løber med sit eget ur og fortæller sin tid til arrangøren, når man kommer i mål. Start og målstreg var i dag en kridtstreg på asfalten. Ofte er forplejningen også lidt tilfældig eller slet ikke til stede, men sådan var det ikke i dag. Der manglede ingenting og HTM kan godt være meget tilfredse med deres arrangement i dag: At det også var sommervejr gjorde det bestemt ikke værre 🙂

Vi løb 6 runder af ca 7 km i mosen, som virkelig var smuk i efterårsfarverne og stierne var helt tørre og bladene dalede stille ned fra træerne. Jeg var Carolines hare eller rettere: planen var at vi skulle løbe i Carolines tempo, men samtidig at hun skulle holde mig nede i fart på første halvdel af turen og at jeg så skulle pace hende på anden halvdel af turen. Planen holdt dog kun på første halvdel 🙂

Caroline tabte fart under anden halvdel pga. sin astma og varmen (og måske lidt træthed fordi hun gerne ville have trænet lidt mere op til dette løb?), så den negative split måtte vi vinke farvel til – men pyt med det, tiden var ikke vigtig i dag. Vi fik sludret de første 3 runder, så hørte jeg en times radio med Mads og Monopolet og derefter lidt musik.

På sidste omgang var jeg DJ og spillede alle mulige yndlingsnumre for Caroline med højtaler på telefonen og sang lidt med (på Shawn Mendez  In My Blood, som trak lidt tårer og gode minder til Hamborg Marathon), dansede lidt og var vist ret irriterende overskudsramt, sorry Caroline 🙂

Vi havde det bedste heppehold, man kunne tænke sig (og de eneste heppere på ruten). Mine svigerforældre bor lige på ruten, så der var hep med flag med navne på og hundehvalpe-klap. Altid så dejligt med opbakning!

Vi kom i mål hånd i hånd (som vi plejer) i tiden 4.37.47 til fine medaljer. Mit marathon nr 13 blev for Carla, som lige er blevet 13, og som også har et 13-tal om halsen 🙂 13 er mit lucky number – en dejlig og smuk dag i herligt selskab.

Resten af dagen kommer til at stå på verdensmesterskaberne i Ironman på Hawaii på en skærm, noget strikketøj og et glas vin. Og om lidt er der et par dages ferie, inden jeg starter op med træningsplaner igen 1. november muligvis frem mod BIG FOUR næste år – more to come omkring det ved en senere lejlighed.