Tag Archives: Sverige

Vi skal til “verdens største SwimRun Race”!

Knap nok er juni måned overstået med 6 sjove TRI-stævner (Karrebæksminde, La Santa Sprint Serien vol. 1, vol. 2, vol. 3 og vol. 4 i aften og Stevns Jernmand) før jeg opdager, at der nu kun er en måned til Caroline og jeg skal til Göteborg d. 4. august og lave “lidt” SwimRun.

SwimRun (nogle kalder det Aquathlon) er en forholdsvis ny kombinationssport, som blev etableret i Sverige i 2011, og som går ud på, at man i team af 2 personer skiftevis svømmer og løber – med mange skift undervejs. Man løber i en specialdesignet våddragt og svømmer med sine løbesko på, og skal have al det gear og energi med fra start, som man påtænker at bruge. Ofte svømmer man fra ø til ø i skærgården og løber trail på dyrestierne hen over øerne.

Jeg har lykkelig glemt, hvad det er, jeg har sagt ja til i vinters engang, så da jeg liiige kom til at læse lidt om løbet, fik jeg gigant sommerfugle i maven. Det er simpelthen verdens største swimrun race med mere end 800 deltagende makkerpar. Det består af mere end 33 km trailløb og knap 6 km svømning, og dertil kommer en del stigninger, hvor vi skal klatre på klipper. I alt er der 34 skift mellem svøm og løb. Se distancerne her.

Godt grundformen er i top, meeen der skal vist lige trænes lidt terrænløb inkl. stigninger i løbet af juli måned. Godt jeg skal i sommerhuset i nærheden af Veddinge Bakker og en tur til Spaniens bjerge, så jeg må lige give den et nøk. Og jeg må ud og købe mig et par gode sko, som kan klare lidt klipper. Mine Salomon er for tunge og dræner ikke vandet godt nok.

På søndag har vi i ALOT planlagt en lille swimrun hyggeevent. Vi er 8-9 stykker, der tager op i vores sommerhus og svømmer til Nekselø (1,6 km), løber rundt derovre 8-9 km (der er gode stigninger) og svømmer hjem igen (1,6 km) – og spiger en frokost på havnen i Havnsø eller i sommerhuset. Så nu står den på Swimrun træning frem mod noget som sikkert bliver min til dato hårdeste sportslige præstation. Vi skal regne med at være i vælten ca 7-8 timer, som “motionister”. Sjiiit, jeg er spændt!

2018-06-26 22.30.32

Kort over ruten hentet fra http://www.oloppet.se

Kustjagaren swimrun

Det er utroligt, hvad jeg har fået af fantastiske oplevelser i det her “swimbikerun-fun-game”…

For snart et år siden spurgte Caroline, om jeg ville være hendes swimrun makker og om jeg ville med til Sverige til Kustjagaren swimrun med 26 km trailløb langs kysten og 4,5 km svøm i skærgården ved Karlskrona.

Jeg tænkte: “Fedt at blive spurgt!…”, “Men hun svømmer jo meget hurtigere end mig…” og “Kan det kombineres med Ironman træning?”

For Caroline var Kustjagaren første gang med løb længere end halvmarathon og første gang med swimrun. Hun er en mega stærk svømmer og er kommet fint med på løb de senere uger. Jeg har smugprøvet swimrun med Tanja til Xterra swimrun i Furesøen 28. Maj. Og jo trænet en del svøm og længere løb som en del af IM træning henover de seneste uger. Vi var så klar!

Fredag eftermiddag daffede Carla og jeg så afsted mod det svenske land. Det stod ned i stænger, Carla var DJ i bilen og efter to timers skråle-med-køretur ankom vi til Hästveda, hvor Caroline og familie har ødegård.


Lørdag morgen stod vi op 5.30 og tog afsted mod Karlskrona kl 6.30 med kaffe i krus og kulhydrater – klar til endnu en to timers køretur.

Caroline havde dagen før hentet chip og veste, og i ugerne op til tjekket alt det praktiske ud omkring banen, parkering, cut off steder og -tider, så jeg skulle slet ikke tænke på noget. Luksus.

Ved ankomst til Koncerthuset på Stortorget i Karlskrona fik vi racebrief og kørte derefter i 11 busser ud til Torhamn – en pynt ca 30 km fra Karlskrona. Her gik ruten så tilbage over sø og land til Karlskrona.kust

Vi talte i bussen med nogle stykker som forventede at være  ca. 5-5 1/2 time om ruten. Og min fornemmelse var, at Caroline og jeg da nok også ville ligge deromkring alt efter hvor teknisk svær ruten var.

I Torhamn skiftede vi til vores gear og lagde tørre skiftetøj i en rygsæk i en lastbil, som blev fragtet retur til Karlskrona.


Vi skrev de enkelte distancer ned bag på Carolines ben med tusch, så vi kunne se, hvor langt vi var undervejs. Inkl. væskedepot og cut-off steder.

Kl 10.30 gik starten. Vi var ca 260 par fordelt på herrehold, damehold og mix. Vejret var stille, skyet og med regn i luften. Luft og vand ca 16 grader.

Der var i alt 11 løbepas og 10 svømmepas, altså 20 skift – først 8 km løb.


Ruten var SÅ smuk. Vi svømmede fra ø til ø, løb igennem dyreparker, i skov, henover øer på små dyrestier og langs vandet hele vejen.

Lokalbefolkningen var trukket ud af deres huse, og små ekstra depoter var skudt op med alskens lækkerier. Hep og opbakning meget af vejen, så super!

Jeg frøs i vandet på de længere stykker, men vandet var lækkert. Det var nemt at finde vej – store orange markeringer viste, hvor vi skulle i land. Vi overhalede hver gang vi svømmede og vi havde et rigtig godt flow, hvor jeg for det meste lå helt lige bag Carolines fødder. Carlas hjemmepyntede træk-line-elastik med multifarvede små elastikker på, fungerede perfekt. Vi havde testet længden på den hjemmefra og den var nem at se under vand.

På et enkelt stræk kunne jeg mærke min rystende kolde ben trawle efter mig og mine fingre havde svært ved at være strukket ud. Uha lige der, glædede jeg mig SÅ MEGET til at få varmen i løb.

Et par depoter havde kaffe og jeg tog chancen og varmede hænderne og drak kaffe og spiste chokolade (var nervøs for om maven kunne holde til det). Jeg var så rystende kold, at mine hænder ikke kunne holde kaffen, så den røg ud over 🙂 Men nøj, hvor den smagte godt!

På et tidspunkt skulle vi over et 40 m vandstykke med ret mudret vand. Det smagte af jord og der var ingen sigtbarhed. Ved næste depot konstaterede vi, at vi begge havde mudder i hovederne…😂

Mine tænder klaprede og det er altså ret svært at åbne energipakkerne i løb med kolde hænder… For ikke at tale om at spise med klaprende tænder… Jeg tror, jeg skal have mig en kortærmet uld undertrøje til at have under. Der er jo ikke så meget sul på mig til at holde varmen med længere.

Da vi nærmede os byen var det mere asfalt, vi løb på. Caroline havde fået lyd på vejrtrækningen. Jeg trak hende op af bakke. I helt udspilet trækline:-) Jeg sagde til Caroline: “Det er nu, du kan mærke det er endurance-sport”… Men vi overhalede stadig – store voksne mænd, der var nede og gå eller løb langsomt. Der var ikke mange pigehold i nærheden…

På et tidspunkt blev vi dog overhalet af et herrepar, hvor deres forreste løber løb hurtigere end mig og den bageste også nærmeste blev trukket. Den bageste konstaterede tørt under overhalingen til Caroline “Min løber hurtigere end din”

Det sidste svømmepas var rundt om en lille færge i havnen. Og så lige en løbe-rundtur i byen. De sidste 400 m gik opad – op til Stortorget hvor målområdet var.

Caroline var rørstrømsk, da vi kom i mål. Godt at se, der er andre end mig, hvor øjnene løber over på målstregen… Overraskelsen var stor, da vi fik tiden at vide: 4.31.01. Så meget hurtigere end forventet!!

Vores ure havde ikke tracket rigtigt under svømningen. Mit var gået på autopause, hver gang, vi svømmede, så vi havde ikke haft fornemmelse af tid.

Vi blev nr 11 ud af 28 damepar og nr 113 ud af 238 overall. I den bedste halvdel! Ca 20 par udgik. Se alle resultater 

Swimrun er virkelig et fedt koncept! Og Sverige har de optimale rammer. Det er i Sverige, at konceptet er udviklet for 6-7 år siden. Det er så skønt, at man er et makkerpar og kan hjælpe/trække hinanden – og ikke mindst, at man har en at dele hele oplevelsen med i modsætning til andre løb, hvor man er sin egen herre.

Tilbage på ødegården var der hygge med oksemørbrad på grill, rødvin, jordbær og bål, skumfidusser og ugletuden fra skoven. Helt genialt at vende tilbage til glade børn og hygge. Carla havde haft en dejlig dag på Ødegården hele dagen med Sara – Carolines jævnaldrende datter, hvor de havde været i værkstedet og snedkerere, spillet spil og fodbold.