Tag Archives: Endurance

Når jeg løber til og fra arbejde

Jeg troede slet ikke, det ville være noget for mig: at løbe til og fra arbejde. Al det bøvl med ekstra tøj og sko i en rygsæk, “timing” af lidt let og spise, før jeg løber afsted hjemmefra, de 15 min tidligere jeg skal afsted for at være badet og klar til kl 9.

Men det er så skønt! Jeg elsker den time og nogle minutter, det tager at løbe de 12,5 km. Mørket, når jeg løber hjemmefra, måden det lysner på skridt for skridt lige før gadelamperne slukker og dagen får fat. Min tur går gennem Solvangsparken, stierne igennem Ejby, Vestvolden, Rødovre, over Damhussøen med de fine lys fra byen der skinner i overfladen af søen, igennem Vanløse, hvor jeg altid kigger ind til violinbyggeren, som er tidligt på færde.

Så ind mod byen af Finsensvej, mens skolebørnene finder vej med deres forældre i hånden og kioskerne åbner. Krydser indover ved CBS og op af Falkoner Alle til den bliver til Jagtvej, mens byens puls for alvor stiger, og flere og flere skynder sig på arbejde. Jeg skærer det sidste hjørne op mod Tagensvej, og så er jeg fremme til en hurtigt bad. Jeg har alle mine ting stående i et “locker”, så det er kun tøj og sko, der er i rygsækken.

Arbejdsdagen er altid rar efter en morgenløbetur. Og selvom jeg ikke hungrer efter at skulle i løbeskoene igen på hjemturen, så gider jeg godt og glæder mig til følelsen, når jeg kommer hjem og har 25 km i banken:-)

Hjemturen er altid lidt sej de første km. Jeg skal lige i gang. Men så begynder jeg at kigge på mennesker og zig zagge igennem dem i myldretiden. Solnedgangen ved Damhussøen er så fin. Jeg hører radio begge veje og kommer til at grine lidt med indimellem. Eller synge med. Og når jeg så kommer hjem, er træningen klaret og jeg kan nyde en dejlig lang aften.

2016 målsætninger

Ja ja, man skal have både store og små målsætninger. Her er mine for 2016. 

  • Lære at køre cykel med tribøjler
  • Lære det der trick med elastikkerne og cykelskoene, så man hopper på cyklen før man hopper i skoene
  • Blive gode venner med Furesøen, så jeg ikke tror den vil spise mig…
  • Komme i top 3 til klubmesterskabet igen (ja allerhelst vinde det!)
  • Komme under 5.15 på Ironman Kronborg 70.3 (eller faktisk komme under 5 timer, eller så tæt på som overhovedet muligt!)

Hvor handler jeg udstyr?

Der findes et utal af netbutikker og tri-butikker, men jeg forsøger at handle lokalt eller til en billig pris på nettet. Jeg er begynder og ved at handle lokalt er det nemmere at få Face to Face vejledning eller møde op hvis der opstår behov for det.
Heino cykler i Brøndby 
Her købte jeg min cykel og diverse cykeludstyr fx cykelshorts, væskeholdere etc. Fin service.
Cykelpartner.dk
Her har jeg købt billig energi, min sadel (Selle Italia Diva), lapper, slanger og dæk alt sammen fra dag til dag og med super bytteservice da min sadel skulle byttes.
Endurance sport på Gl. Kongevej
ALOT har klub-rabat så det var naturligt at tage herind og købe våddragt. Skulle også bruge nye løbesko og en fodpumpe  med barmåler. Super service da jeg måtte reklamere mine løbesko fra newton  efterfølgende. Gode til at guide mht våddragten pasform etc.
Svømmespecialisten.dk
Svømmebriller, badedragt og vat til ørerne.
Swimout.dk
Havtaske krydret med gode råd om havsikkerhed.

Hvad har det kostet at starte op?

Jeg har holdt lidt regnskab med, hvad det koster at starte op.

Jeg havde udstyr til løb – den billigste disciplin. Sko og tøj i rigelige mængder. Jeg havde også en gammel badedragt til at svømmetræne i.

Jeg skulle således ud og anskaffe mig en del til cykling og open water svømningen.

Her er mit regnskab:

 

Hertil kommer ca 3500,- til stævnedeltagelse.

Jeg proriterede først cykel og sko. Herefter våddragt og svømmebriller.

Tilsidst tridragt og diverse småting samt  nye dæk og ny sadel.

Jeg er med i en masse grupper på Facebook med køb, salg og bytte også til startnumre. Jeg solgte en tridragt og købte en anden via en af disse grupper.

Jeg følger også et par triatleter og følger generelt de stævner, jeg deltager i men også andre. Facebook er et godt sted at blive nørdet på udstyr men man kan godt drukne i notifikationer, så jeg har slået dem fra, men går aktivt ind når jeg har lyst eller behov.