Tag Archives: Furesø

FyraftensTRI i Furesøen

Onsdage i juni er det tid til fuld energi-udblæsning i tre discipliner for tritosser.

FyraftensTRI er så skæg! Fem flotte Alotter mødtes ved fem-tiden v Marinaen v Furesøbad. Vi var 95 deltagende i dag – heraf 23 piger: Ikke så mange som de sidste par år men pyt, så var der mere plads til os: Sidsel, Anders, Christian, Denni og mig, sagde hunden.

Vi fik pladser på rad og række tæt på målporten, så hyggeligt at ordne gear sammen.

Furesøen var lun og lækker. Jeg havde en skøn tur på de 750 m. Overhalede Denni, der havde krise kort efter start. Man er altid i elementernes vold, og kan aldrig helt vide, hvilken oplevelse der venter. Det er fedt!

34809117_800989276757390_6134035102025383936_o

I T1 så jeg Anders piske afsted og efter mountline hoppede jeg på cyklen og trådte tre gange rundt og lige der – for foden af den stejle bakke op til Frederiksborgvejen – hoppede kæden af. Eller rettere satte sig godt fast. Jeg var sgu lige ved at vælte, for jeg havde absolut ingen fart endnu. Nåede lige at klikke ud, og så blev der ellers hevet fat i kæden, der sad fast mellem stellet og skifteren. Det gik. Med meget sorte fingre var det op på sadlen og træde igang op af bakken.

img_1738Jeg holdt en ok fart og overhalede hurtigt Denni, der ellers lige havde givet mig en kærlig opmuntring under mit kæde-fix.

Afsted med mig. Jeg har hostet i tre dage, og på cyklen fik hosten fat flere gange. Jeg er helt øm i brystkassen allerede, så jeg var spændt på, hvordan løbet skulle gå.

Jeg havde for længst droppet podieudsigterne, så jeg prøvede bare at give den, hvad jeg havde og nyde det.

Løberuten var ændret en smule, ind igennem skoven op til vejen. Stadig to runder. Det fungerede rigtig godt. Jeg havde gode ben og hilste på Anders i mod”løbende” retning lige før Christian hentede mig. Var ellers sikker på han lå foran mig.

I mål kom Denni kort efter mig og så Sidsel. Det er hyggeligt, vi sådan skal battle hver onsdag. Jeg havde håbet at komme ind under 1.15 men den runder 1.20. Pyt, der skal rettes op på det de næste uger, når hosten er væk.34728315_800994440090207_5497318771762659328_o34686473_800994543423530_584952409453756416_o

Swimrun debut v Xterra Furesø – “Neopren Teletubbies i svømme-løbe galskab”.

Så ligger jeg her i solen på terrassen med lidt murren i maven oven på den mængde søvand, jeg fik indtaget under dagens strabadser i Furesøen.

Sikken en “crazy oplevelse” jeg i dag har fået “sat i banken” sammen med gode klubkammerater. Vi var 4 hold fra ALOT, der i dag deltog i Swimrun, som er en kombination af de to discipliner, hvor man skiftevis svømmer og løber – vel at mærke uden at komme tilbage til en skiftezone, som man gør i triatlon, men man svømmer med sko på og løber med badehætte. Derfor ligner man ret hurtigt en Neopren Teletubbie 🙂

Tanja havde spurgt, om jeg ville være substitut for hendes sædvanlige makker, som havde fået dobbeltbooket sig. Jeg havde sagt ja og forholdene var ret ideelle: Solen har skinnet hele ugen og varmet vandet op, det var relativt stille, og det blev heldigvis overskyet, mens vi var i aktion i dag.

 

 

 

 

 

distancer.png

Distancerne kan ses herover – der var altså 7 sæt af svøm og løb. Jeg er dog ret overbevist om, at vi svømmede længere end de ca 4 km, der tilsammen er angivet herover. Tror det samlet blev til ca 5 km svøm og 18-19 km løb.

Det var sjovt, komisk, hårdt til tider, koldt til tider, varmt til tider og spøjst at være i vælten til min første swimrun. Tanja og jeg var et fint par. Hun trak mig på størstedelen af løbet, jeg lå forrest på svømningen, men var bestemt ikke hurtig. Vi byttede undervejs og endte faktisk med at ligge mere side om side for ikke at fryse. Når man ligger bagerst, bruger man ikke nær så meget energi og kommer hurtigt til at fryse.

Vi startede foran Jan og Thomas, men bag Mellanie og Carina (og selvfølgelig også bag de erfarne rotter Kenneth og Charley). Men allerede efter første svøm overhalede vi Mellanie og Carina, hvor Carina havde krise. Den føring holdt vi indtil ca 5 km før mål, hvor de fik overhalet os på en af de lange svømninger, men vi indhentede dem igen på løb. Thomas og Jan hentede os på 4. svøm, som var en led distance i modstrøm, uden at vi kunne se, hvor vi skulle i land (rundt om en pynt). Så overhalede vi mændene igen på 5. løb, men de hentede os igen på 5. svøm lige før et depot. De kommer i mål hele 10 min hurtigere end os. Svømningen må altså trænes!

​Jeg er ikke fan af sø-vand, men det gik sgu ok i dag. Jeg havde kun et par gange, hvor jeg syntes det blev enten for klamt eller for koldt. For klamt, da vi længe lå i kanten af søen og boksede med søgræs og mærkelige planter i vandoverflade, som jeg både fik i munden og mellem fingene. Et par gange kom jeg til at tænke på, at gederne vist står lavt i beplantningen og måtte lige fokusere på ikke at tænke for meget på det – eller for den sags skyld på den dykker, der dykkede med blylodder for 3 år siden og aldrig blev fundet… For koldt, når armene var trætte af at have for tunge og ligegyldige håndplader på.

Der var sat fin afmærkning hele vejen rundt på ruten – små flag langs den sti, vi skulle følge på løbedelen og store flag i søbredden, når vi skulle gå i vandet eller gå i land. Det fungerede rigtig fint. Ruten var virkelig oplagt til swimrun. Passager med bakker, rødder og træer og single trail afløst af grusstier, små broer og en meget varieret rute i det hele taget. Ind imellem måtte vi igennem sten og mudder for at komme ud i vandet, men ofte var der enten en bro eller en lille sandkant.

​Video af Charley Prødel.

Vi kommer i mål i tiden 4.04.19 – som damepar nr 4 ud af 7 – en god midterplacering. Bagefter hyggede vi med suppe og kaffe og kage, inden vi vendte snuden hjemad. Det er ikke sidste gang, jeg skal prøve kræfter med Swimrun!