Tag Archives: running

Et marathon i følelser

Et marathon er for mig ikke “bare” at løbe 42.195 km. Noget mine ben gør. Det er én lang følelses- og tankerejse, hvor jeg skifter sindstilstand mange gange og ofte tænker på de mange gode oplevelser, jeg har haft og mennesker jeg elsker. Associationerne flyder frit.

Billederne er de officielle fra i søndags tilsat min indre dialog 🙂

ved søen

“Åh, hvor er det fedt vejr! Virkelig heldige med sol og ingen vind – måske bliver det lidt for varmt senere? “For Evigt” med Vollbeat er bare et af de bedste numre at løbe til. Minder mig om Ironman. Tænk hvor mange mennesker, der er stået tidligt op for at heppe. Jeg har gode ben i dag – det bliver en god tur – jeg kan bare mærke det!”

tunellen

“Thunderstruck” med ACDC i tunnelen for fuld udblæsning -YEAH! Det minder mig om Stevns Jernmand sidste år, da vi løb igennem Boesdal Kalkbrud og Tørrebygningen med levende lys tændt. Det var virkelig fedt på energikontoen! Det var fedt at se Jonas for et øjeblik siden – han har heppet virkelig mange gange på mig – spøjst vi lige skulle ramme Hamborg samtidig.”

havnen

“Her kan jeg huske, vi også var med mor og far, Line, Anders, Ebba, Mark, Liva og Carla på vores tur til Hamborg i september 2015, da vi skulle besøge Miniature Wunderland. Det var her, vi tog på havnerundfart. Nøj, hvor vi grinede på den havnerundfart – jeg kan ikke huske af hvad? Hmmm… Det var en dejlig oplevelse. Det er nu fedt, når vi kommer afsted alle sammen. Det må vi gøre noget mere! Ligesom i Vietnam sidste år. Den slags oplevelser vil jeg samle på”

drikke

“Jeg ved godt træner Jeanne sagde, at jeg ikke skulle ned og gå gennem depot – men det er faneme så svært at ramme munden med det vand, mens jeg løber. Jeg får det bare op i næsen. Jeg sætter lige farten lidt ned, så jeg kan få det indenbords. Resten ryger i håret eller ned af ryggen for at afkøle. Varmen er begyndt at komme  – jeg må søge skyggen på ruten, når jeg kan – men helst ikke afvige for meget fra “den blå streg” – medianruten – skulle jo nødig løbe for langt.

anstrengt2

“Godt jeg har erfaring med energiindtag efterhånden, og jeg ved planen holder med at tage en gel, lige før et depot og så skylle efter med vand. Jeg holder mig til planen – en gel hver ½ time. Og en saltsticks hver time. Det er til at huske, også selvom jeg bliver træt.”

anstrengt

“Gad vide, om de er stået op derhjemme nu? Om Mark er ude og gå med Balder og pigerne stadig snuer? Freya bor jo hos Carla de her dage, mens Mellanie og René er på træningstur på Mallorca. Det var godt nok også fedt, da jeg var afsted på Mallorca – både min venindetur i 2016 og træningslejr med Katrine i 2017- Det vil jeg gerne prøve igen en dag. Pigerne hygger sig sikkert rigtigt! Og spiser choco-morgenmad. Skal jeg købe Nutella med hjem til dem på vej hjem i Flensborg – det ku de sikkert godt bruge :-)!”

før rød løber

“Arg – jeg taber fart nu. PIS. Det er sgu svært at presse mere ud af de ben her. Så var det jo, at jeg lovede mig selv, at når det blev hårdt, ville jeg tænke på Liva, og hvor hårdt hun har haft det – og når hun kan klare det, så kan jeg også!. Jeg kan godt klare det – kom så lidt mere fart på. Nu kører det – hvad! —Løber jeg såå langsomt? – Nå pres så lidt mere. Op og overhale ham der i den gule bluse. Venga Venga! Allez Allez! Spring, Lauf, Kom så…”

super

“Ok, så er der kun 800 m tilbage – nu skal jeg have et fedt nummer til målstregen: Shawn Mendes “In my blood” – det hører Liva og jeg ved, det minder hende om hende selv. Om ikke at give op. Om at tro på det. Fuck, nu begynder jeg at hyle – jeg kan ikke styre det…”

kys

“Den røde løber – tak for turen – den var fed, ond, smuk, skøn, rå og heldigvis overstået nu. KYS! Liva, Liva, Liva. Den her var til dig. Jeg skal løbe en for Carla snart  – mine elskede piger. Jeg savner jer nu. Målstregen er lige der…”

røde løber

“Det var det! Jeg har brug for… Jeg ved ikke, hvad jeg har brug for – bare noget. Arg, jeg hyler stadig, så stop dog. Det kan jeg vist ikke lige nu. Jeg følger bare efter de andre ind i atletzonen. Der må være en medalje et sted. Træk vejret dybt.”

tuden i målområdet

“Fuck det – jeg får tudefjæs-fotos! Never mind – det er jo sådan her, jeg har det. Jeg må ringe til Liva og høre hendes stemme. Sige tak til hende for, at hun var med mig hele vejen”

Viel Spaß im Hamborg

Så kom de forventningsfulde ALOT Ladies endelig afsted til Hamborg. Vi havde ret meget kø først pga trafikuheld ved Korsør og dernæst vejarbejde i Nordtyskland.

Snakken gik livligt og 6,5 timer senere fik vi smidt bilen, checket ind på hotellet, et bad og så afgang mod Die Bank – meget anbefalelsesværdig restaurant i en nedlagt bank, som vi havde fået anbefalet og reserveret bord på.Vi måtte pænt afstå fra alkohol, men fik en skøn Mocktail – en Basil, en Rasparry og en Ginger!

Lørdag sov vi helt til kl 9 og efter en neutral (læs halvkedelig) morgenmad skulle vi finde Expo’en og hente startnummer. Vi boede lige ved siden af, så intet problem der. Jeg kom igennem uden at snolde:-) Og der var alkoholfri øl i bagageposen…

Hjem og sætte poserne og så ud og ryste benene i parken lige over for hotellet. 4,5 km meget roligt på 30 minutter. Vi løb ved den gamle botaniske have, museer, legepladser og mellem de fineste “planten und blumen”.

Frokosten kl 14.30 blev indtaget lige rundt om hjørnet fra hotellet (vi må jo ikke gå for meget) på vietnamesisk meget anbefalet sted: “Nom” – og endnu en alkoholfri øl. Skøn grøn karry i kokos med ris:-)

Caroline er så herlig forventningsfuld til hendes 2. Marathon og mærker i den grad sommerfuglene i maven. Første Marathon for hende var til ALOTs 6-timers løb. Katrine som skal lave IRONMAN i år, har marathonløbet i morgen som er led i træningen og skal løbe 9 min og derefter gå 1 min og er ikke tilfreds med det: hun vil hellere løbe det hele, men holder sig til planen fra sin træner. Jeg ved, jeg kan løbe PR i morgen! Spørgsmålet er bare hvor meget:-) Vejrudsigten er optimal: skyer og sol, ingen vind og 15-18 grader.

Oseturen hjem mod hotellet indebar smykke- og interiørbutik, birkenstock, kaffebar, vinbutik (rosé til i morgen efter løb), og “det løse”. Nu holder vi en lille siesta i hver vores seng, inden vi skal spise kl 19:-) … og derefter sove…

Løbeskoene luftet i London

Jeg er lige et par dage i London for at afholde et bidrag på en konference om digital eksamen.

Jeg har de sidste to år bla. ledet et implementeringsprojekt og jeg skal dele erfaringerne om, hvordan vi afvikler “røv-til-sæde” prøver digitalt med multiple choice i en lukket browser, så de studerende ikke kan bruge digitale hjælpemidler og dermed snyde.

Jeg elsker at stå foran en forsamling, selvom jeg naturligvis kan mærke hjertet banke og de svedige håndflader – særligt når det foregår på et andet sprog. Men jeg er godt forberedt. På mange måder ligner det jo forberedelsen til et race: man skal helst mærke blodet bruse og være lidt ekstra spændt for at præstere godt! Så længe jeg ved, at jeg har gjort hvad jeg kunne i forberedelsen så må resten gå som det gør.

Ja tak til at komme lidt ud af komfortzonen – det kendetegner vist også tri-livet.

Efter ankomst og check in på hotellet, snørede jeg de snart ret slidte Hoka Arahi og satte ud på “30 min let jog” i følge den meget rolige plan, der er for denne uge. Jeg løb rundt om campus området nogle gange.

Jeg elsker at opleve nye steder i løbesko. Det er så fedt at fare en lille smule vild og finde hjem igen og se lidt af byen eller hvor jeg nu er.

Det var en fin middag i aftes, hvor jeg lige fik varmet mit business engelske op og her til morgen havde vi en smuk blå himmel – perfekt til en løbetur med de to Uniwise herrer Rasmus og Amir.:-) Ret svedige som det ses. Jeg havde kun mine vintertights med, såååå på en solskinsmorgen var de vældig varme kl 07.00

Konference var fin og mit bidrag gik godt. Fik lige hjertebanken de sidste 10 min før jeg gik på, men det er sjovt at være udenlands og høre hvor mange ens overvejelser vi har på tværs af landegrænser. Jeg talte om, hvordan vi har afviklet store digitale stedprøver på ex. Metropol 🙂

Nu går turen lige hjem til en nat i Danmark inden damebilen har afgang til Hamborg i morgen 🙂

Hej forår!

Ugen, som bød på sne i tirsdags, da jeg løb mudrede bakkeintervaller, og sommerlignende vejr i dag søndag, lakker mod enden. Frem med sandalerne, solcremen og tricyklen – yes!

Torsdag var vejrudsigten næsten god nok, lidt fugtige veje, men nu måtte tricyklen altså bare luftes for første gang i år. Det blev til en kort tur til og fra arbejde, men nøj det var fedt! Og også lidt hårdt for hometraineren er kun sparsomt blevet passet 1-2 gange om ugen hen over vinteren.

Fredag skulle vi med sommerhuskollektivet til arbejdsweekend og jeg nåede lige svøm, før vi daffede afsted (2000 m). Det går skisme ikke stærkt, men jeg har masser at give af og kan sagtens fortsætte, så mon ikke det nok skal komme…?

Carla skulle på fodboldstævne lørdag-søndag og overnattede hos holdkammerat for at køre sammen derop. Hun har haft en skøn weekend i Hørsholm og scoret 2 mål:-)

Vi har alle knoklet løs i sommerhuset og mændene har fået lagt gulv i skuret, damerne har ommøbleret stuen, pudset vinduer og været i lidt i haven. Lørdag nåede jeg også knap 13 km i rask tempo lige før spisetid – efter lidt eftermiddags- Snickerskage 🙂

Søndag kulminerede det hele! Vejret, humøret, energien! Ved middagstid havde Liva så god energi, at hun ville med til havet i let løb, og vi fik Oskar med:-) Hele to lækre 14-årige i det smukke Vesterlyng – hvor heldig kan man være… korte ærmer og korte rør. Vi overvejede seriøst at hoppe i havet. Bagefter nappede jeg yderligere 8,35 km så det blev til i alt ca 13 igen i dag.

Liva var i så meget overskud, at hun gerne ville løbe hurtigere på trods af store vabler: “Det er ikke nok, det må gerne gøre ondt”, sagde hun.

Det er så lækkert, at hun bare har lyst til mærke sin krop og give den gas. Det er gode tegn. Hjemme i hytten igen blev der skudt på basketkurv, lavet lavendelstiklinger, og spist stor frokost i haven! Yes!

Fy for faen! Sydkystløbet 2018 “spring edition” (?!)

Skal vi ikke bare aftale at en sløj generalprøve giver en god premiere? Den der halvmarathon i dag var en af de sværere. Jeg ved ikke helt hvorfor, men måske fordi jeg er på vej med noget snue, sidder ihvertfald herhjemme nu og ser All England finaler med ondt både i hals, hoved og ører. Piv! Jeg er græsenke i de her dage, mens Mark er på ski med “drengene”, så jeg har ikke meget brug for at blive sløj nu, hvor alle hunde-lufte-ture, børne afleveringer og afhentninger osv er mine:-)

Ca sådan her havde jeg det i dag - et meget godt foto på min tilstand. Foto af Kim Vognsen

Ca sådan her havde jeg det på dagens løbetur…

 

Dagen var flot allerede fra morgenstunden; høj sol, frost og heldigvis mindre vind end i går – kun ca 7-8 m/sek. Det havde drysset en smule med sne i nat. Liva havde overnattet hos Niko (vi tør godt sige, at det går bedre nu – babysteps – men det går den rigtige vej!) og Carla skulle selv afsted på cykel til Brøndby Stadion til træning, efterfølgende fællesspisning og til sidst kamp på stadion.

Efter morgenturen med Balder, hentede jeg Carsten og vi kørte mod Greve. Jeg troede, vi skulle løbe i strandparken, så det var godt jeg gav Carsten et lift, som kunne fortælle, at vi skulle løbe ved Greve idrætscenter.

Jeg fik lagt lidt for hårdt ud (som jeg plejer, hvornår lærer jeg det??) med 4.33-4.38 pr km de første fem og derefter begyndte mine ben at ekse lidt med mig. Jeg måtte i depot ved 13 km og spise lidt banan og drikke udover de to geler, jeg havde med. Jeg havde fornemmelsen af ikke at have fået nok energi.

Jeg kunne mærke farten dale på anden omgang, og jeg begyndte at blive overhalet. Jeg hader, når der sker… jeg ventede hele tiden på, at mit FLOW skulle indtræffe, men det kom aldrig. Det var god læring – på trods – alle løbedage er ikke lige “flyvende” og overskudsagtige, så det er helt ok, at blive nr. 15 ud af 146 kvinder 🙂 Jeg har løbet et utal af halvmarathons på mellem 1.41-1.47, så jeg havde da lige håbet på at komme under 1.40 i dag. Sådan gik det ikke. Hamborg Marathon bliver den gode premiere – basta.

img_0976

Det har ellers været en helt fin træningsuge, hvor jeg har fået svømmet tirsdag og fredag, været på hometraineren tirsdag og torsdag og løb 19 km i onsdags og en kort tur i går for lige at mærke benene. Det vil altså være ret så ufedt med sygdom nu, når jeg er inde i en god trænings-stime…

img_0975

PR i Hedeland

Jeg jagter stadig at komme under den famøse time – efter min tredje deltagelse i Hedelandsløb i dag. Det var en hyggelig fælles køretur med klubkammerater Kim og Henrik (2 ud af 3 af team ALOT of Snickers). Ved klubhuset mødtes vi med Vibeke, Maiken og Kenneth – også fra ALOT.

Jeg hentede min første “kanin” efter ca 4 km – en godt løbende dame som lå med 4.35 i snit. Så havde vi lidt modvind og skibakken skulle også lige klares, så jeg dalede i fart til ca 4.55. Så hentede jeg 4 kaniner mere og den næstsidste km fra 11-12 km, løb jeg på 4.28.

Jeg har ca 50 sekunder ned til at komme under timen – dvs 5 sekunder hurtigere pr km på den 12,8 km lange rute. Jeg havde ellers gode ben i dag, og selvom det var glat af en cm sne, var jeg i overskud med pres på hele vejen rundt. Kom i mål som hurtigste kvinde i tiden 1.00.53.

Jeg skal altså under den time – og det skal jeg nok komme med lidt bedre føre! I dag blev det trods alt til en PR på ruten – vel også godkendt 🙂 Men den skal slås, og jeg skal også slå Tanjas tid – basta. Jeg elsker de små konkurrencer med mig selv 🙂

Gid jeg kunne overføre noget af den samme energi til når jeg sidder på hometraineren, som jeg gjorde i går. Jeg synes, det er decideret synd for mig, når jeg skal dyrke sport indendørs. Jeg er meget mere skabt til sport udenfor: på landevejene, i havet, i skoven, på stranden med frisk luft, lys, sol, dufte, lyde… Ikke svede indendørs!

Jeg finder på alle mulige undskyldninger: jeg synes, det er hårdt, jeg ikke kan få pulsen op, jeg må da godt springe noget over eller stoppe lidt før. Hvad sker der for den moral??? Det er endda sket, at jeg har langet ud efter og spist en Snickers som lå inden for rækkevidde af cyklen (de er flyttet nu) mens jeg så Orphan Black på Netflix … nej nej nej altså. Nu trøstespiser hun også fordi det er åh så synd for hende med de indendørspas 😂? Jeg må fokusere på de gode ting; jeg er blevet tilvænnet at sidde på sadlen igen og jeg kan godt ligge i bøjlen, så det skal nok blive godt, når vi rykker udendørs! Der er ikke længe til. Hold on!