I dag har været en virkelig sjov dag! Mellanie og jeg deltog i Stafet til IRONMAN 70.3 i Helsingør og det kan faktisk også noget!

Det føltes lidt som et snyde-race, en koldskåls-sommer-hygge-udgave af at gøre det hele selv, og at det handlede om fælles timing, gensidig “forpligtelse” og samarbejde og blev en fælles bedrift og ikke en individuel, det skal man ikke kimse af! Det gav en ekstra dimension til det hele!

Vi var tidligt oppe og afsted 6.40 og fik en seriøs skylle i bilen på vej derop. Men vejrudsigten lød ellers varm, ingen videre vind og ca 28 grader. Lige mit yndlings-race-vejr.☀️☀️

Vi ankom ca 7.30 og efter lidt sondering fandt vi stafet skiftezonen. Mellanie fik gjort cyklen klar og jeg hoppede i våddragten og så gik vi mod start. Jeg testede lige vandet før start og havde taget en lilla badehætte til den næstsidste svømmestart (39-43 min) – for jeg har kun svømmet 5 gange i år.

Efter test / opvarmningssvøm blev jeg i tvivl, om det var lige pessimistisk nok og lagde mig derfor helt op foran i lilla hættestarten. Der kom kun 6-8 svømmere med lilla hætte i vandet før mig. Og det var den rigtige strategi- jeg var hurtigere og indhentede hurtigt de gule hætter, hvor der var to minutter op. Jeg havde et godt flow og følte mig ret rutineret. Jeg er ikke ny i gamet længere selvom det er 3 år siden jeg har tri på menuen. Selv når jeg blev skubbet og sparket lidt var jeg rolig og skubbede lidt tilbage. Der var mange der slog over i brystsvømning og der var virkelig mange vandmænd. De lå dog så dybt, at jeg kun få gange svømmede ind i dem.

Jeg kom op efter 38 min, ikke så ringe, svømme træningsindsatsen taget i betragtning.

Skiftet (T1) er mega langt i Helsingør – man skal hele vejen ned for enden af værftet til græsplænen, men eftersom jeg jo ikke skulle på cyklen, droppede jeg at påbegynde aftagning af hætte, briller, ørepropper og våddragt – jeg løb bare. Ned til Mellanie som stod klar. En hurtig snak om hvordan det var gået, chippen af mit ben og over på hendes, en krammer os så var hun afsted!

Hun havde et godt ræs, holdt en overraskende god fart (set i lyset af hendes ene træningspas for to dage siden) på 33 km/t. Mens hun var ude på cyklen havde jeg jo så mega god tid til at se pro-mændene løbe og komme i mål, heppe på pro-kvinderne, spise lidt og mærke stemningen der langsomt blev intensiveret i takt med at flere og flere kom ud på løbet og varmen tog til. Efter 2.43 kom Mellanie glad tilbage og jeg stod klar i pitten i løbetøj, smurt ind i solcreme og fyldt op med væske! Klar!

Jeg elsker at løbe den rute! Der er så meget stemning, og ruten snor sig 3.5 omgang igennem byen og rundt om Kronborg. Det skifter mellem grus, asfalt og brosten, stillestående hede og skyggepassager. Jeg overhalede og overhalede. Jeg havde gode ben og kunne hurtigt mærke heden og lagde (rutineret) en svamp på hver skulder og en i nakken af min vizor/skyggekasket. De køler hele vejen rundt og jeg tog væske ved hver station – to kopper – en til halsen og en til hovedet så forblev svampene kolde.

Jeg blev ved med at overhale løs og havde konstant mere at give af. Ingen kvinder havde overhalet mig, kun max 10 mænd. Det giver vinger! Jeg tabte lidt fart til slut men nøøød turen rundt. Jeg kom ind i 1.43. 4.54 pr km. Der var mega god hep fra Maj-Britt, Kirstine, Louise, Martin, Mellanie naturligvis mfl.

Målstregen var sjov! Mellanie filmede det hele – håndholdt – løbende i birckenstocks. 🤪🤩😂

Det kunne ikke være gået bedre for os til sammen som hold: vi ender som nr 1 damehold (ud af 4, bevares). Der var ca 33 relay hold i alt, mix, dame og herrer. I alt ca 2600 atleter til start. Vi kommer i mål i 5.12.

Efter race brugte vi god tid på at sludre med Mette, sige hej til dem vi kender og så fik en fod burger i Athlete garden før vi pakkede sammen og daffede meget tilfredse hjem. Lige en sunny sunday efter min smag!