Familien er præget af at være midt i en laaaang slutspurt før sommerferie. Det trækker tænder ud nu, målstregen er jo lige der, men der er næsten ikke mere energi tilbage. Der er både gode og vanskelige ting at forholde os til.

Liva blev kåret til årets holdkammerat på sit baskethold i fredags til afslutningsfesten oven på en uge fuld af terminsprøver. En holdkammerat, der har været på sidelinjen og kigget på træninger såvel som grand prix stævner en hel sæson – uden selv at spille. Det var så fint, at hun fik den anerkendelse! Hun blev naturligvis glad 🙂

Hun har deltaget i ca 1/2 af terminsprøverne og knoklet i særdeleshed med mundtlig dansk, hvor hun har været udfordret af et emne hun ikke har været til undervisning i (kortfilmsanalyse), en synopsisform hun aldrig har prøvet og et terminsprøvekoncept for første gang. Hun har på imponerende vis skiftevis forberedt sig og hvilet i dagevis (ugevis) og havde en god oplevelse. Og nu betaler hun seriøst tilbage med renter: sådan 10 dage med fødselsdage i weekenderne og terminsprøver i hverdagene er en lidt for stærk cocktail for en hjernerystet. Hun skulle egentlig fortsat forberede sig til de næste to mundtlige, men hun er gået kold med kvalme, hovedpine osv igen. Sover. Ligger bare. Orker intet. Derfor: Ny plan. Skru ned for alt igen, aflys. Ro og hvile. Eliminer stress. En (halv) dag af gangen.

Lørdag morgen, mens Liva sov, stævnede jeg ud med gode klubfolk på min første is-tur til Munkholmbroen. 120 km cykel blev det til i flot vejr og en lille bitte brikrun til dessert, da jeg kom hjem på 3,5 km i 4.42 pr km (tak Denni). Vi havde god fart på cyklerne, men den sidste time gik pusten lidt af mig og mine ben. Ikke mange af de lange ture, jeg har haft i år, men heldigvis ingen ømme ben, numser eller andre steder, så det var en succes trods alt. Vi holdt næsten 30 km /t med lyskryds osv.

Søndag formiddag nappede jeg sammen med Katrine og Lene en lækker svømmetur v Ishøj og så til fødselsdag hos svigerfar.

Mandag aften var der Grennessmindeløb i Taastrup med flot opbud af ALOT. Jeg havde egentlig lokket pigerne med, da det er runder a 2,5 km og dermed et oplagt løb – også for Liva. Men hun havde slet ikke overskuddet og energien, og Carla ville hellere til fodbold, da det er næstsidste træning med U13-1, inden der sker ændringer på holdet efter sommerferien. De skal fordeles ud på henh. U14-1 Elite (hvor hun jo spillede indtil jul og derefter rykkede hold) og U14-2. Jeg kom rundt på de 10 km på 46.52 og blev nappet af Lise ret hurtigt efter start og ender derfor som nr 2 blandt damerne og nr 6 samlet ud af 49 løbere på de 10 km. Bagefter var der kold suppe og hygge.

Tirsdag stod den på svømning, og da det blæste en del, var svømmerne fra ALOT splittede: Nogle fastholdt svømningen v Ishøj i forventning om bølger, mens andre valgte den rolige Karlstrup Kalkgrav (mig blandt andet, da jeg ikke havde prøvet det før:-) Det blev til 3500 m og virkelig lækker svøm.

I dag venter så endnu en omgang La Santa Sprint i Furesøen. Og så er der bare 2 uger til ferie, som vi alle trænger gevaldigt til – ikke mindst Liva.

Juni er altid travl – alle de opgaver, der liiiige skal landes inden organisationen går på sommerferie. Jeg har derfor lange og sene dage for tiden, og det er sgu svært at nå særlig meget træning, når arbejdsdagen slutter efter kl. 18, og der både er børn med terminsprøver, sports/klasse-afslutningsarrangementer, musikskolekoncerter, en hund der gerne vil have mad og tur og der egentlig også gerne skulle mad på bordet. Godt, vi er to forældre, der ofte er nødt til at dele os i hold for at nå det hele! Vi topper det lige med at koblingen på bilen valgte at stå af i tirsdags.

Træningen på de lange arbejdsdage bliver derfor til og fra arbejde. Mandag løb jeg begge veje og i dag cykles der på “Tonseren” på Vestamager på vej hjem.

Uden bil var jeg så heldig at få fedt mig til et lift til Furesøen med de herrer Anders og Christian i går til vol. 2 af La Santa Sprint Tri Serien. Det er nu altid hyggeligt at følges flere ad, og vi mødtes med Sidsel og Denni deroppe. Racet var bedre end sidste uge – svømmeruten var kortere end sidst – så vi kan ikke helt sammenligne tider fra vol. 1. Vandet var roligt, men jeg måtte lige koncentrere mig et par gange om at få ro på vejrtrækningen og ikke få trykken for brystet.

Cykelturen er altid gyselig indtil vi er oppe af bakken – ikke mindst det lange stykke i skoven op af bakke. Først når vi kommer ud på det åbne stykke med marker på begge sider, kan man lande en fornuftig vejrtrækning. Jeg har stadig den dumme hoste og det genererer mig altså i alle 3 discipliner.

Løbet var ret overskudsagtigt. Jeg kommer bedre op af bakkerne end i sidste uge – selvom Christian henter mig præcis samme sted som sidst. Så målrækkefølgen er den samme som sidst: Anders, Christian, Mia, Denni og Sidsel blandt ALOT’s deltagere. Dog inden for 6 minutter – så det er ikke det store, der skiller os ad. Jeg slutter som nr 6 denne gang i tiden 1.15.53

I morgen fredag står den igen på løb til job og derfra videre til Center for Hjerneskade med Liva, der rykker for alvor i de her dage. Hun har klaret sit livs første terminsprøver rigtig flot – deltaget i så meget hun kunne fra tidlig morgen og nogle timer frem og fået en succes med sig. Det er mega fedt!

Jeg passer niecer og de leger Tri:-)

Begge mine Marathon ligger nu bag mig. Ugen, der er gået, har været usædvanligt stille. Jeg gik kold med feber og snot tirsdag aften, og det er længe siden, jeg har bevæget mig så lidt, som jeg har denne uge.

Carla har til gengæld spillet to fodboldkampe denne uge: tirsdag var de på Falster og tabte 1-4. Hun kom irriteret hjem, dels over nederlaget, men mest fordi hun ikke er så stor og lidt for nem at skubbe væk i “skulder mod skulder” tacklinger, og de var noget større end dem. Tilgengæld er hun altid hurtig og først på bolden.

Fredag spillede de igen mod Taastrup, og her gik det noget bedre. Carla havde en flot assist til Brøndbys første mål og hun scorer det andet mål, og de vinder 6-1. Fredagsramte “Soccermoms” sad pænt på række for at heppe og udveksler store og små vigtigheder på sidelinjen.

Livas fredag var skelsættende! Jeg vågnede 6.30 af mit vækkeur og ved lyden af en bruser og eftersom Carla var i bad aftenen før efter træning, og mand og hund sov i min umiddelbare nærhed, kunne det kun være en! Liva! Hun havde selv sat og hørt sit vækkeur og var selv stået op og gået i bad. Det er første gang siden 25. Oktober, at det er sket. Og hun var i skole kl 8.20! Torsdag havde hun været hele 4 timer i skole, så der er virkelig noget, der rykker for tiden og hun siger selv, hun kan se enden på det. Her i weekenden betaler hun dog lidt tilbage med renter og har været nødt til at sove til middag. Men det er en kæmpe succes!

Pinsen foregår i sommerhuset, og jeg har luftet mine nye løbesko i beskedne småture. Jeg har mest ømme fødder på vabelstederne. Lårene er ok, men hosten generer. Jeg lunter og går, og hopper i havet, når jeg løber dertil. Ellers har det været haven, bålet, bagning og gåturene, der har trukket. Det stille og nære. Det er dejligt.