Jeg elsker den rytme, der er i løbeskoene. Det flow, jeg er i når jeg flyver lidt i mellem hver skridt. Et af mine yndlingssteder at løbe er i Vesterlyng ved sommerhuset sammen med køerne (som dog var modsatte ende i dag.)
Da jeg kom hjem fra Ø-Marathon lillejuleaften og var så begejstret over at have løbet hele turen med Amalie, fik jeg sagt til Mark, at det ville jeg SÅ gerne opleve sammen med ham en dag også. Mark løb sit første og eneste Marathon i 2010 i København og har siden da ment, at “Så var det flueben sat – ingen grund til at gøre det igen”.
Til min store overraskelse var han ikke pure afvisende, men sagde at det lød da meget hyggeligt og det ville han gerne tale mere om. Siden har vi talt om det flere gange og er begyndt at kigge lidt efter, hvilket marathon det så skulle være: Et lille cannonball på hjemmebane eller et af de større i en hovedstad? Ikke så vigtigt for mig – mere vigtigt at vi gør det sammen. Laveste fart sætter hastigheden for begge.
Det skal først være i efteråret, da Mark skal bruge tilpas med tid til forberedelse fra sin udmærkede fodboldform og mit forår er fuldt booket op med flere marathons allerede samt tri- og duathlon også.
Lidt tilfældigt faldt jeg over Athen Classic Marathon, som ligger perfekt i november, hvor vejret stadig er lunt. Vi har begge en skøn historik med Grækenland, hvor mange af vores fælles rejser er gået til – før vi fik børn og med børn. Mark har endvidere boet ½ på Rhodos før min tid.
Man løber fra byen Marathon (nordøst for Athen) til Athen, og det er jo her marathon distancen er “opfundet” – et must for marathon løbere, vil nogen måske mene. Ruten er semi kuperet med nogen højdemeter, men det må vi tage med, hvis det ender med at være den. Tiden er ikke vigtig – turen sammen er vigtig.
Nå, jeg glæder mig til at se om det bliver denne, vi vælger og skal afsted på sammen. Uh – alle de gode oplevelser vi får, det er så skønt!
Der er først tilmelding til april – og det er vist meget godt – vi skal stadig bruge en del energi på Livas hjernerystelse og eftervirkningerne deraf. Det er ikke ligefrem det sjoveste… Så det ville være dejligt at have sådan en tur at glæde sig til – når vi forhåbentlig har lagt det hele lidt mere på afstand.
Jeg troede slet ikke, det ville være noget for mig: at løbe til og fra arbejde. Al det bøvl med ekstra tøj og sko i en rygsæk, “timing” af lidt let og spise, før jeg løber afsted hjemmefra, de 15 min tidligere jeg skal afsted for at være badet og klar til kl 9.
Men det er så skønt! Jeg elsker den time og nogle minutter, det tager at løbe de 12,5 km. Mørket, når jeg løber hjemmefra, måden det lysner på skridt for skridt lige før gadelamperne slukker og dagen får fat. Min tur går gennem Solvangsparken, stierne igennem Ejby, Vestvolden, Rødovre, over Damhussøen med de fine lys fra byen der skinner i overfladen af søen, igennem Vanløse, hvor jeg altid kigger ind til violinbyggeren, som er tidligt på færde.
Så ind mod byen af Finsensvej, mens skolebørnene finder vej med deres forældre i hånden og kioskerne åbner. Krydser indover ved CBS og op af Falkoner Alle til den bliver til Jagtvej, mens byens puls for alvor stiger, og flere og flere skynder sig på arbejde. Jeg skærer det sidste hjørne op mod Tagensvej, og så er jeg fremme til en hurtigt bad. Jeg har alle mine ting stående i et “locker”, så det er kun tøj og sko, der er i rygsækken.
Arbejdsdagen er altid rar efter en morgenløbetur. Og selvom jeg ikke hungrer efter at skulle i løbeskoene igen på hjemturen, så gider jeg godt og glæder mig til følelsen, når jeg kommer hjem og har 25 km i banken:-)
Hjemturen er altid lidt sej de første km. Jeg skal lige i gang. Men så begynder jeg at kigge på mennesker og zig zagge igennem dem i myldretiden. Solnedgangen ved Damhussøen er så fin. Jeg hører radio begge veje og kommer til at grine lidt med indimellem. Eller synge med. Og når jeg så kommer hjem, er træningen klaret og jeg kan nyde en dejlig lang aften.
Jeg sidder og nyder følelsen i kroppen efter to timers cykling med Kim i dag rundt om Roskilde i morges og godt 1,5 times swimrun træning med Caroline til aften.
Vi var mange, der mødte op til svømning i dag – nok 25 ALOT’er. Det var også en dejlig aften. De næste mange dage står den på regn i Danmark.
Jeg skal snart pakke både til swimrun i Sverige i den kommende weekend og dernæst til sommerferie inkl løb og svøm i Spanien. Jeg tømmer derfor lige hovedet over hvad jeg skal huske:-)
Swimrun i Sverige
Sommerferie i Spanien inkl svøm og løb
Se også Pakkeliste til triatlon
Ja så oprandt dagen, hvor jeg konstaterer, at “NU! går træningen altså ud over mit sociale liv…” – eller rettere manglen på samme…
Vi er i familien inde i en periode med et utal af konfirmationer, 40 års fødselsdage og andre festlige lejligheder – ofte har vi mere end en invitation pr lørdag/helligdag og skal vælge og prioritere.
Det er altså svært at få til at gå op med 4-5 timers træning – netop på disse fridage… Jeg piver ikke(!) for jeg får så god energi af al den træning, men lige nu og de næste måneder har det en pris.
Jeg når ikke at se nogle veninder eller kolleger i hverdagene, for der træner jeg også, mens børnene og Mark træner, og når vi kommer hjem kl. 20 skal der mad på bordet og hunden skal luftes, og pludselig er klokken langt over 21 og det passer bare ikke rigtigt at få gæster der eller køre afsted så sent. Jeg kan være heldig at lokke en veninde med ud at gå tur med Balder og på den måde slå det sammen, og det er nok det, jeg skal se mig tilfreds med pt…
De få gange jeg alligevel forsøger mig med at sætte et kryds i kalenderen en mandag, hvor jeg har træningsfri, opstår der så behov for at lægge andre ting eller der kommer en skole-hjem samtale, en klipning, et forældremøde, en hold-fotografering til fodbold eller noget helt femte. Generelt må jeg bare sande, at jeg også gerne vil være hjemme og er nødt til at være hjemme, når jeg ikke træner. Familien har jo også brug for mig og jeg har brug for dem 🙂
Open Water sæsonen starter meget snart, og det glæder jeg mig meget til selvom mængden stadig må være i svømmehallen. Gitte har lavet denne fine foto-collage og man får da helt lyst at komme i gang, når man ser disse fotos fra sidste år!
Jeg kan oveni mit manglende sociale liv mærke, at mine tanker sjovt nok også koncentrerer sig meget om TRI. Jeg deler mine dage op efter, hvornår jeg skal træne – ikke efter mit arbejde, som jeg ellers plejer. Klart nok, at hverdagen har nogle faster rammer, og på den måde kan ugerne godt ligne hinanden, men jeg glæder mig til det næste træningspas og nyder det, mens jeg er i det, nyder det i badet, når det er overstået og glæder mig over, at jeg har “sat endnu et træningspas” i banken. Nyder hvor god kondition, jeg er i. Føler mig fri, ubegrænset, nærmest svævende og uovervindelig ( ja ja nuvel – store ord, men det er en fed følelse!)
Det kan være lidt svært tale med kolleger, familie og bekendte om det liv og de følelser jeg har pt. De forstår ikke nødvendigvis, hvad der driver værket, hvorfor det skal fylde så meget eller min motivation. Folk jeg møder til festlige lejligheder bliver ofte fascinerede over, hvordan det kan lade sig gøre at få kabalen til at gå op. Min mor er nærmest bekymret for, om jeg kan holde til det 🙂 Min mand er (vist) træt af at høre mig tale om træning, så det nedskalerer jeg meget.
Det betyder, at der “kun” er træner Jeanne, som jo står lige bag ved altid og går (næsten) lige så meget op i det, som jeg gør) klubkammerater tilbage at tale med – og mine nye artsfæller fra Mallorca-turen 🙂 Her føler jeg helt klart et frirum – men er samtidig lidt nervøs for, hvor meget de helt ærligt gider at høre på – de har jo selv deres træning, deres ambitioner og mål. Indimellem kan det godt være lidt ensomt, jeg frygter at blive anset som EGO-centreret for TRI er jo en EGO-sport på raceday, selvom meget af træningen er meget socialt funderet. Og så blogger jeg ovenikøbet om det! Bare for at toppe EGO-delen…
Jeg er medlem af ALOT, Albertslund Løb Og Tri, en fantastik klub med ca 300 medlemmer fra den Københavnske Vestegn. Jeg har været medlem siden oktober 2014. Der er ca 100 TRI medlemmer og 200 løbere.
Jeg svømmer fast om tirsdagen med klubben og også gerne om fredagen. Jeg kommer ind imellem til løbetræningen onsdage og sjældnere i weekenden – for jeg forsøger at putte mit løb ind i løbet af ugen, når det passer.
Vi cykler sammen om torsdagen om sommeren og i weekenderne.
Jeg har en personlig træner via klubben – Jeanne. Hun laver individuelle træningsplaner til mig, og vi har kontakt flere gange i løbet af ugen, hvor hun følger op på, hvordan det går. Hun tilrettelægger CORE træning for os, som har hende som personlig træner – og som vi udfører derhjemme 24 ud af månedens 30 dage. Vi bakker hinanden op i en fælles facebook- messenger tråd, så vi får gjort det 🙂
Om sommeren bliver der arrangeret alle mulige træningspas på kryds og tværs via ALOT’s Facebook gruppe. Og vi kører sammen til stævner eller tilmelder os samlet. Et par stævner om året er klubbetalte.
Vi har klubmesterskab både i tri og i løb. En fest hvor mange medbringer kage – en vigtig ting i ALOT sammen med Nutella og cola zero 🙂
Vi holder Nytårsfest og kårer årets nyslåede Jernmænd og -kvinder og også Sommerfest med grill og arrangerer selv løb bla. 6-timers løb, Viking Trail og Ønskeløbet.
Det er et meget værdifuldt fællesskab at være en del af – jeg er stolt over at være medlem af ALOT.
Se ALOT’s hjemmeside via Klub-modul
Træningsplanen så sådan ud uge 5.
Her er så det sparsomt udførte:
Onsdag: 20 min core – sløj
Torsdag: Ingenting – rigtig sløj (men på hotel og ville nyde det – basta!)
Fredag: ingenting – flad hjem fra hotelophold
Lørdag: 20 min core, HT 60 min – moderat “mærke efter tempo” med 2 X 10 min med lidt tempo på.
Søndag: morgenløbetur og til aften 20 min core
(HT: Hometrainer)
