Tag Archives: 2017

Sæson 2017 – en vild oplevelse!

Bladene er gule, røde og brune udenfor, skyerne grå, vinden hård og der er ild i brændeovnen. Jeg har lige lagt strikketøjet. Jeg har siddet lidt og gjort status over den sæson, der er gået. Gad vide, om jeg kan toppe den nogensinde, om jeg vil kigge tilbage på sæson 2017, som noget særligt, dér hvor alting lykkedes rent sportsligt eller om det stadig er begyndelsen af noget større?

Jeg har fået utrolig mange fede, skøre, vilde oplevelser i sæson 2017 og altid i det bedste ALOT selskab og planlagt og bistået af den bedste træner Jeanne. Det kunne sgu nok ikke have ladet sig gøre alene. Det giver virkelig noget ekstra at have nogle at dele det hele med. At høre til et sted. At være en del af en klub.

Jeg bliver helt overvældet, når jeg ser, hvad det sidste halve år har indeholdt:

Bjergkørsel på Mallorca

Efter en dydig vinter på hometraineren i kælderen, startede sæsonen med Katrine på Mallorca på Next Level Camp, hvor jeg fik prøvet kræfter med cykling i bjergene på den smukke ø. Jeg blev en del af den klub, der har kørt Sa Calobra og Puig Major. Jeg mødte ligesindede triatleter og fik skønne nye bekendtskaber fra Jylland og Sjælland, som jeg hen over sommeren er stødt på til diverse stævner: Havard, Pia, Dorte, Casper, Kennet, Mogens, Erling, Jørgen, Charlotte og Gitte. Det var godt nok en fed uge, hvor jeg fik rykket ud af min komfortzone og til mit “next level” og fandt ud af, jeg kan klare mere, end jeg tror. Tænk; det var første gang jeg cyklede mere end 90 km – og endda flere dage i træk. Det virker allerede som længe siden nu. Der er løbet meget vand i åen siden uge 17 🙂

img_9578

Swimrun

Sæson 2017 blev også året, hvor jeg for første gang kastede mig ud i Swimrun (eller Aquatlon som nogle også kalder det). I slutningen af maj var jeg substitut for en klubkammerat i Furesø Exterra swimrun sammen med Tanja, og jeg gjorde mig de første erfaringer med disciplinen, hvor man skifter mange gange mellem løb og svøm. Der gemmer sig mange gode “natur og sports-kombinerede” oplevelser i det dersens Swimrun i fremtiden. Det er skisme skæg!

img_9823

Kronen på værket var Kustjagaran Swimrun med Caroline, hvor vi var på svensk eventyr i skærgården og nød en fantastisk aften på Ødegården bagefter. Swimrun er nok en af de fedeste måder at få naturen ind på livet på- sammen med sin makker. Jeg håber, at sæson 2018 byder på endnu mere af det – sammen med Caroline. Vi har tilmeldt os Ø-løppet i Göteborg d. 4. august og skal ud på 33 km trailløb og 5.7 km svømning.

img_0116

Klubmester igen

I juni var der klubmesterskab i ALOT i Karrebæksminde, og jeg løb med sejren for andet år i træk og kom under 2,5 time på kvart distance og blev samtidig nr 1 i min aldersgruppe. Jeg følte mig ovenpå efter turen til Mallorca og havde en skøn sommerdag med klubkammeraterne. Klubmesterskaberne er altid så hyggelige. Der er hjemmebag, podieceremoni og enorm opbakning.

img_9871

Vinder Stevns Jernmand 1/2

Efter en juni måned, hvor jeg hver onsdag kæmpede med og mod Furesøen til La Santa TRI Sprint Serien og sluttede samlet som nr 3, stillede jeg op i Stevns Jernmand for første gang. Det var et virkelig godt stævne på min hjemmebane, da jeg er vokset op i nærheden af Faxe.

Jeg havde ikke lige tænkt, at jeg kunne gå hen og vinde hele molevitten, men det skete. Jeg ramte bare dagen. Selvom tiden ikke var imponerende for den ½ distance, så er løbedelen en del trail og cyklingen var udfordret af en vind. Det var godt nok sjovt at have “fører-cyklen foran” hele vejen på løbet og sikken en fed fornemmelse øverst på podiet!

img_0061

Sommeren bød også på en slidsom affære til Burresø 111, lige før vi tog på sommerferie i Spanien. Den ferie var vist meget tiltrængt til mentalt at forberede mig på (de sidste træningspas frem mod) Ironman, som var mit store mål i år. Og mange dejlige sommercykelture med “Team ALOT of Snickers” aka Kim, Jan og Henrik:-)

KMD Ironman

Når jeg tænker tilbage på 20. august i år, har jeg stadig svært ved at sætte ord på dagen, selv her flere måneder efter. Jeg er så glad for og stolt over den oplevelse og præstation det var. Jeg var så overskudsagtig! Tænk, at jeg kom igennem på 10.53 i min debut, jeg svømmede godt, jeg cyklede godt og jeg løb godt. Og mine skift fungerede godt. Jeg troede det skulle gøre mere ondt!

Alt lykkedes på dagen, og der var så mange dejlige mennesker omkring mig derinde: familie, venner og klubkammerater. Det var en lang rus, et svimlende flow, en fantastisk triatlonfest til verdens største Ironmanstævne. Den dag jeg blev Iron-woman var i sandhed en stor dag – vist ikke bare for mig, men også for mine piger og min familie. Jeg hører dem i hvert fald stolt fortælle om, hvor godt jeg klarede det – og det gør mig så enormt glad – helt ind i de mindste celler og det inderste af knoglerne.

ironman5

Det hele blev naturligvis krydret af, at Politiken havde sat kløerne i mig, og jeg havde sagt ja til et portræt om træningen op til og omkostningerne ved at lave en Ironman. Der kom en meget fin artikel i Lørdagsliv dagen før Ironman: “Den virkelige Ironman er min mand, der holder sin kone ud igennem alt dette.”

Jeg er imponeret over, hvor fint journalist Anders Legarth Schmidt har fanget essensen i alle de overvejelser og tanker, jeg har gjort mig det seneste halve år. Ja, jeg er faktisk også stolt over det portræt, for jeg forsøgte ikke at glamourisere konceptet, og jeg turde være ærlig.

Jeg er nu en del af den klub af mennesker, der har lavet en Ironman. Selvom vi i Danmark er flest indbyggere på verdensplan, der har lavet en sådan, så er det en eksklusiv klub, hvor man deler noget indforstået.

131_m-100778793-DIGITAL_HIGHRES-1935_069607-10512317

CPH half i skybrud

Efter nogle uger med afslapning, rødvin, prosecco, fødselsdagsfejring og al den positive opmærksomhed, der fulgte med Ironman og eksponering i Politiken, tog jeg fat i den lidt mere rammesatte løbetræning igen. Spontant meldte jeg mig til CPH Half dagen før og fik mig noget af en løbeoplevelse sammen med de 20.000 andre løbere, da himlen åbnede sig og et skybrud med hagl og torden ramte lige over fælledparken og målområdet.

Jeg synes altid, det er sjovt, når tingene ikke helt går, som de planlagt, så det var en crazy oplevelse med kæmpehagl og vand til anklerne over målstregen.

Jeg jagter stadig min PR på halvmarathon, som er 1.40, og det skal nok lykkes en dag 🙂

img_0890

I ugerne frem mod 6 timersløbet, som kun blev til et Marathon, har jeg haft skønne løbe-oplevelser både i naturen (med mine piger og alene – til Zombiløbet, Eremitageløbet og Sydkystløbet) og i teatret til forestillingen “Jeg løber”, som min søster har skrevet og min svoger spiller på det Kgl. teater. En smuk, rørende og unik perle af en forestilling.

Der er vist ikke noget at sige til, at jeg ofte har følt, at jeg har haft travlt. Når jeg ser tilbage på sæsonen på denne måde, bliver det tydeligt, hvor meget sporten har fyldt. Og det her er jo kun highlights 🙂 Imellem alt dette gemmer sig utallige træningspas, logistik i familielivet med fodboldkampe og basketstævner, et fuldtidsarbejde, en lettere overset mand, et par delvist svigtede pigebørn, hundeluftningsture og veninder, jeg ikke fik set…

Sikken et rush, et flow og et sus af en sæson 2017!

Dag 2: swim 1,2 km – Bike 80 km – run 9 km

Uret ringede 6.30, en hurtig kop kaffe og derefter fluks i badedragt og våddragt og ned og mærke havet i solopgangen kl 7. Vi var 8 friske morgensvømmere, der nappede 28 min stille og roligt svøm og blev fortrolige med saltindholdet:-)

Morgenmad kl ca 8 efter en tur under den varme bruser. Nøj en buffet! Pandekager, og frisk frugt og alskens lækkerier. Jeg forsøgte at spise ekstra, men det var svært.

Jeg var helt nervøs og spændt for dagen. Lidt ligesom på race day. På vej ud på ukendt territorium…

Kl 10 var der Briefing og vi fik lidt mere af vide om stedet og dagene. Det er simpelthen så fedt. Så mange spændende ting, jeg skal opleve. 

Afgang 10.30 i 2×2 hold. To hurtige hold på lang 110 km tur og resten på et fælles hold, der blev til to mindre på 80 km tur til byen Petra. En ret flad tur med en lille 2 km lang stigning til sidst på gns. 4%. Det gik sgu godt – jeg havde gode ben og ingen problemer.


Petra var smuk oppe ved et lille kloster med udsigt over meget af øen.

Katrine havde lidt krise over at være den langsomste i dag, men jeg sikker på hun kommer stærkt igen i morgen. I dag er i dag og i morgen er i morgen!

Kaisa og jeg måtte lige gøre et Tisse-i-krat-hold, og det var rart, at der også er plads til det. Ellers kan det blive nogle lange ture – og jeg synes altså stadig, det er svært at tisse i bukserne på cykel. Særligt hvis jeg har selskab!



Nedturen gik godt. Jeg huskede at bremse ind i svinget, og slippe ud af svinget. Lægge benet ud. Følge svinget – i en fart, der passer mig. Så glemte jeg at være nervøs. 

Det var så smukt! Og jeg er helt høj over at det gik så godt. Jeg er meget fortrøstningsfuld.

Kaisa spurgte, da vi var kommet ned, hvor mange nye, der er med, og jeg var den eneste, der ikke har været på NLC før: “det kan man da ikke mærke på dig” sagde hun 🙂

Hjemme på hotellet smed jeg cyklen, spiste 10 vingummier og hoppede i løbeskoene med overskud og ud på en “ud og hjem Off bike” (brik) 9 km tur på 44.27. Stadig gode ben.

Jeg måtte lige låne et toilet på et hotel på vej hjem, men fedt at løbe i bare arme.

Jeg sprang i havet med alt løbetøjet på, da jeg kom hjem. Det er ca 17 grader og virkelig skønt og friskt!

Frokosten kl 15.30 bestod af brød med skinke og grønt. Og kaffe!


Så kørte vi i cykel Outlet og fandt en ordentlig cykelbluse til fruen her. Jeg fedter rundt i min finisher cykeltrøje med sløj lynlås fra Øresund 2015… det går ikke længere! 

Da vi kom hjem smuttede Katrine ned i cykelbiksen, og jeg havde en skøn solstund med Leoni, skarp og stærk pige fra KTK.

Sulten meldte sig allerede 18:30, så det er sku meget godt, vi ikke skal ud og finde restaurant hver aften. Tænk at JEG skal sige at det der All Inclusive det holder altså på træningsferie…

Så alt i alt : Gode ben og ikke slidt. Alt er godt.

Det går i øvrigt super med at dele lejlighed med Katrine. Jeg synes vældigt godt om hendes selskab, og vi er ret synkrone i slikvalg og mad behov:-) Vi tisser og bader for åben dør, vi har jo også delt bad hver tirsdag i flere år efter svømning.

I får sgu lige et billede af rallybilen som afslutning på en herlig dag!

Første dag på Mallorca

Så kom vi hele vejen til Mallorca efter en fin flyvetur med en lille lur (vi var trods alt oppe kl 04), strikketøj, min bog og morgenbrød fra lagkagehuset.

Ankomst rettidigt, bagagen kom lynhurtigt, og så fandt vi en shuttlebus til biludlejningen, hvor vi hentede vores “Smartcar for four” også kaldet “rallybilen…”. Der er godt nok mange skader på den lille prut bil, så den er mildest talt gennemfotograferet for at undgå at hænge på andres skader.

Turen til Alcudia tager bare en lille times tid og det er nemt at finde Next Level Camp lige ved vandet. Vi fik hilst på Kaisa og Frank som har campen og hilst på de andre gæster som ankom og også på dem som var på vej hjem.

Værelserne var ikke klar, så vi kørte afsted for at proviantere vand og snacks. Vi spiste først en kæmpe frokost.

Tilbage i haven ventede vi i solen indtil vi kunne hente cykler 15.30. Jeg havde unde frokosten til min gru opdaget at jeg havde fået reserveret en alt for stor cykel (xl). Og jeg har meget nervøs for om de nu havde en til mig flere numre mindre. Og det kneb ganske rigtigt, så jeg har fået den sidste de havde som er lidt lille (47). Jeg må få det bedste ud af det og ellers se hvad jeg kan gøre. 

Min cykel var lidt længere ude byen så vi kørte i rallybilen hen for at hente den og da jeg er den eneste chauffør, cyklede Katrine hjem på den (3 km) i ført kjole og birkenstocks og uden hjelm – ikke just det typiske cykelrytter outfit.

Tilbage havde vi fået vores fine lille lejlighed med havudsigt ikke langt fra bymidten.

Vi skruede lidt på cyklerne og sondrede terrænet i en lille langsom løbetur på 4,5 km. 

Efter et bad og falsk brandalarm der pludselig gik i gang til alles forvirringen, gik vi de få hundrede meter ned langs vandet til vores halvpension på nabo hotellet. Kæmpe buffet med alt hvad man overhovedet kunne finde på at spise.

Vi hilste på lidt flere gæster på de reserverede borde til os og de virker søde. 

I morgen er programmet:

  • Stå op 6.30
  • Morgensvømning i havet kl 7
  • Bad 
  • Morgenmad ca 8
  • Klargøre cykler og udstyr
  • Briefing kl 10
  • Cykel “Petra” (det er er bjerg) en tur på ca 3-4 timer
  • “Brik” – et udtryk jeg ikke kender for Off Bike løb ca 30-60 min
  • Frokost ca 15
  • Afslapning!

Allerede på mandag skal vi køre Sa Calobra – en legendarisk snoet bjergstigning med hårnålesving. 

Kl er 21 og nu må jeg sove!