Så kom vi hele vejen til Mallorca efter en fin flyvetur med en lille lur (vi var trods alt oppe kl 04), strikketøj, min bog og morgenbrød fra lagkagehuset.
Ankomst rettidigt, bagagen kom lynhurtigt, og så fandt vi en shuttlebus til biludlejningen, hvor vi hentede vores “Smartcar for four” også kaldet “rallybilen…”. Der er godt nok mange skader på den lille prut bil, så den er mildest talt gennemfotograferet for at undgå at hænge på andres skader.
Turen til Alcudia tager bare en lille times tid og det er nemt at finde Next Level Camp lige ved vandet. Vi fik hilst på Kaisa og Frank som har campen og hilst på de andre gæster som ankom og også på dem som var på vej hjem.
Værelserne var ikke klar, så vi kørte afsted for at proviantere vand og snacks. Vi spiste først en kæmpe frokost.
Tilbage i haven ventede vi i solen indtil vi kunne hente cykler 15.30. Jeg havde unde frokosten til min gru opdaget at jeg havde fået reserveret en alt for stor cykel (xl). Og jeg har meget nervøs for om de nu havde en til mig flere numre mindre. Og det kneb ganske rigtigt, så jeg har fået den sidste de havde som er lidt lille (47). Jeg må få det bedste ud af det og ellers se hvad jeg kan gøre.
Min cykel var lidt længere ude byen så vi kørte i rallybilen hen for at hente den og da jeg er den eneste chauffør, cyklede Katrine hjem på den (3 km) i ført kjole og birkenstocks og uden hjelm – ikke just det typiske cykelrytter outfit.
Tilbage havde vi fået vores fine lille lejlighed med havudsigt ikke langt fra bymidten.
Vi skruede lidt på cyklerne og sondrede terrænet i en lille langsom løbetur på 4,5 km.
Efter et bad og falsk brandalarm der pludselig gik i gang til alles forvirringen, gik vi de få hundrede meter ned langs vandet til vores halvpension på nabo hotellet. Kæmpe buffet med alt hvad man overhovedet kunne finde på at spise.
Vi hilste på lidt flere gæster på de reserverede borde til os og de virker søde.
I morgen er programmet:
- Stå op 6.30
- Morgensvømning i havet kl 7
- Bad
- Morgenmad ca 8
- Klargøre cykler og udstyr
- Briefing kl 10
- Cykel “Petra” (det er er bjerg) en tur på ca 3-4 timer
- “Brik” – et udtryk jeg ikke kender for Off Bike løb ca 30-60 min
- Frokost ca 15
- Afslapning!
Allerede på mandag skal vi køre Sa Calobra – en legendarisk snoet bjergstigning med hårnålesving.