Juni er altid travl – alle de opgaver, der liiiige skal landes inden organisationen går på sommerferie. Jeg har derfor lange og sene dage for tiden, og det er sgu svært at nå særlig meget træning, når arbejdsdagen slutter efter kl. 18, og der både er børn med terminsprøver, sports/klasse-afslutningsarrangementer, musikskolekoncerter, en hund der gerne vil have mad og tur og der egentlig også gerne skulle mad på bordet. Godt, vi er to forældre, der ofte er nødt til at dele os i hold for at nå det hele! Vi topper det lige med at koblingen på bilen valgte at stå af i tirsdags.

Træningen på de lange arbejdsdage bliver derfor til og fra arbejde. Mandag løb jeg begge veje og i dag cykles der på “Tonseren” på Vestamager på vej hjem.

Uden bil var jeg så heldig at få fedt mig til et lift til Furesøen med de herrer Anders og Christian i går til vol. 2 af La Santa Sprint Tri Serien. Det er nu altid hyggeligt at følges flere ad, og vi mødtes med Sidsel og Denni deroppe. Racet var bedre end sidste uge – svømmeruten var kortere end sidst – så vi kan ikke helt sammenligne tider fra vol. 1. Vandet var roligt, men jeg måtte lige koncentrere mig et par gange om at få ro på vejrtrækningen og ikke få trykken for brystet.

Cykelturen er altid gyselig indtil vi er oppe af bakken – ikke mindst det lange stykke i skoven op af bakke. Først når vi kommer ud på det åbne stykke med marker på begge sider, kan man lande en fornuftig vejrtrækning. Jeg har stadig den dumme hoste og det genererer mig altså i alle 3 discipliner.

Løbet var ret overskudsagtigt. Jeg kommer bedre op af bakkerne end i sidste uge – selvom Christian henter mig præcis samme sted som sidst. Så målrækkefølgen er den samme som sidst: Anders, Christian, Mia, Denni og Sidsel blandt ALOT’s deltagere. Dog inden for 6 minutter – så det er ikke det store, der skiller os ad. Jeg slutter som nr 6 denne gang i tiden 1.15.53

I morgen fredag står den igen på løb til job og derfra videre til Center for Hjerneskade med Liva, der rykker for alvor i de her dage. Hun har klaret sit livs første terminsprøver rigtig flot – deltaget i så meget hun kunne fra tidlig morgen og nogle timer frem og fået en succes med sig. Det er mega fedt!

Jeg passer niecer og de leger Tri:-)

Begge mine Marathon ligger nu bag mig. Ugen, der er gået, har været usædvanligt stille. Jeg gik kold med feber og snot tirsdag aften, og det er længe siden, jeg har bevæget mig så lidt, som jeg har denne uge.

Carla har til gengæld spillet to fodboldkampe denne uge: tirsdag var de på Falster og tabte 1-4. Hun kom irriteret hjem, dels over nederlaget, men mest fordi hun ikke er så stor og lidt for nem at skubbe væk i “skulder mod skulder” tacklinger, og de var noget større end dem. Tilgengæld er hun altid hurtig og først på bolden.

Fredag spillede de igen mod Taastrup, og her gik det noget bedre. Carla havde en flot assist til Brøndbys første mål og hun scorer det andet mål, og de vinder 6-1. Fredagsramte “Soccermoms” sad pænt på række for at heppe og udveksler store og små vigtigheder på sidelinjen.

Livas fredag var skelsættende! Jeg vågnede 6.30 af mit vækkeur og ved lyden af en bruser og eftersom Carla var i bad aftenen før efter træning, og mand og hund sov i min umiddelbare nærhed, kunne det kun være en! Liva! Hun havde selv sat og hørt sit vækkeur og var selv stået op og gået i bad. Det er første gang siden 25. Oktober, at det er sket. Og hun var i skole kl 8.20! Torsdag havde hun været hele 4 timer i skole, så der er virkelig noget, der rykker for tiden og hun siger selv, hun kan se enden på det. Her i weekenden betaler hun dog lidt tilbage med renter og har været nødt til at sove til middag. Men det er en kæmpe succes!

Pinsen foregår i sommerhuset, og jeg har luftet mine nye løbesko i beskedne småture. Jeg har mest ømme fødder på vabelstederne. Lårene er ok, men hosten generer. Jeg lunter og går, og hopper i havet, når jeg løber dertil. Ellers har det været haven, bålet, bagning og gåturene, der har trukket. Det stille og nære. Det er dejligt.

Vågnede forkølet i nat og er blevet hjemme fra job i dag for ikke at smitte de andre: Mærkede det godt lidt i går eftermiddags, men ignorerede det og tog med 24 flotte svømmere fra ALOT til open water svøm. Mandy havde debut i havet, så jeg lagde mig siden af hende og var i nærheden. Husker jo min første gang – jeg var meget spændt og skulle lige finde min rytme. Så jeg lå og plumrede med mine marathon-ben og den altid skarpe Gitte var på pletten med kameraet, og jeg ku ikke dy mig for en “baywatch wannabe” i løb henad badebroen. Efter svøm havde jeg Snickerskage med til klubfolket, som måtte deles om det, da jeg slet ikke havde nok med. Sidst var vi jo kun 7! I dag står den så på strepsil og snotklude….

Foto Gitte Vognsen