Tag Archives: Hamborg

Et marathon i følelser

Et marathon er for mig ikke “bare” at løbe 42.195 km. Noget mine ben gør. Det er én lang følelses- og tankerejse, hvor jeg skifter sindstilstand mange gange og ofte tænker på de mange gode oplevelser, jeg har haft og mennesker jeg elsker. Associationerne flyder frit.

Billederne er de officielle fra i søndags tilsat min indre dialog 🙂

ved søen

“Åh, hvor er det fedt vejr! Virkelig heldige med sol og ingen vind – måske bliver det lidt for varmt senere? “For Evigt” med Vollbeat er bare et af de bedste numre at løbe til. Minder mig om Ironman. Tænk hvor mange mennesker, der er stået tidligt op for at heppe. Jeg har gode ben i dag – det bliver en god tur – jeg kan bare mærke det!”

tunellen

“Thunderstruck” med ACDC i tunnelen for fuld udblæsning -YEAH! Det minder mig om Stevns Jernmand sidste år, da vi løb igennem Boesdal Kalkbrud og Tørrebygningen med levende lys tændt. Det var virkelig fedt på energikontoen! Det var fedt at se Jonas for et øjeblik siden – han har heppet virkelig mange gange på mig – spøjst vi lige skulle ramme Hamborg samtidig.”

havnen

“Her kan jeg huske, vi også var med mor og far, Line, Anders, Ebba, Mark, Liva og Carla på vores tur til Hamborg i september 2015, da vi skulle besøge Miniature Wunderland. Det var her, vi tog på havnerundfart. Nøj, hvor vi grinede på den havnerundfart – jeg kan ikke huske af hvad? Hmmm… Det var en dejlig oplevelse. Det er nu fedt, når vi kommer afsted alle sammen. Det må vi gøre noget mere! Ligesom i Vietnam sidste år. Den slags oplevelser vil jeg samle på”

drikke

“Jeg ved godt træner Jeanne sagde, at jeg ikke skulle ned og gå gennem depot – men det er faneme så svært at ramme munden med det vand, mens jeg løber. Jeg får det bare op i næsen. Jeg sætter lige farten lidt ned, så jeg kan få det indenbords. Resten ryger i håret eller ned af ryggen for at afkøle. Varmen er begyndt at komme  – jeg må søge skyggen på ruten, når jeg kan – men helst ikke afvige for meget fra “den blå streg” – medianruten – skulle jo nødig løbe for langt.

anstrengt2

“Godt jeg har erfaring med energiindtag efterhånden, og jeg ved planen holder med at tage en gel, lige før et depot og så skylle efter med vand. Jeg holder mig til planen – en gel hver ½ time. Og en saltsticks hver time. Det er til at huske, også selvom jeg bliver træt.”

anstrengt

“Gad vide, om de er stået op derhjemme nu? Om Mark er ude og gå med Balder og pigerne stadig snuer? Freya bor jo hos Carla de her dage, mens Mellanie og René er på træningstur på Mallorca. Det var godt nok også fedt, da jeg var afsted på Mallorca – både min venindetur i 2016 og træningslejr med Katrine i 2017- Det vil jeg gerne prøve igen en dag. Pigerne hygger sig sikkert rigtigt! Og spiser choco-morgenmad. Skal jeg købe Nutella med hjem til dem på vej hjem i Flensborg – det ku de sikkert godt bruge :-)!”

før rød løber

“Arg – jeg taber fart nu. PIS. Det er sgu svært at presse mere ud af de ben her. Så var det jo, at jeg lovede mig selv, at når det blev hårdt, ville jeg tænke på Liva, og hvor hårdt hun har haft det – og når hun kan klare det, så kan jeg også!. Jeg kan godt klare det – kom så lidt mere fart på. Nu kører det – hvad! —Løber jeg såå langsomt? – Nå pres så lidt mere. Op og overhale ham der i den gule bluse. Venga Venga! Allez Allez! Spring, Lauf, Kom så…”

super

“Ok, så er der kun 800 m tilbage – nu skal jeg have et fedt nummer til målstregen: Shawn Mendes “In my blood” – det hører Liva og jeg ved, det minder hende om hende selv. Om ikke at give op. Om at tro på det. Fuck, nu begynder jeg at hyle – jeg kan ikke styre det…”

kys

“Den røde løber – tak for turen – den var fed, ond, smuk, skøn, rå og heldigvis overstået nu. KYS! Liva, Liva, Liva. Den her var til dig. Jeg skal løbe en for Carla snart  – mine elskede piger. Jeg savner jer nu. Målstregen er lige der…”

røde løber

“Det var det! Jeg har brug for… Jeg ved ikke, hvad jeg har brug for – bare noget. Arg, jeg hyler stadig, så stop dog. Det kan jeg vist ikke lige nu. Jeg følger bare efter de andre ind i atletzonen. Der må være en medalje et sted. Træk vejret dybt.”

tuden i målområdet

“Fuck det – jeg får tudefjæs-fotos! Never mind – det er jo sådan her, jeg har det. Jeg må ringe til Liva og høre hendes stemme. Sige tak til hende for, at hun var med mig hele vejen”

Ny PR på Marathon til ALOT Ladies i Hamborg

Jeg har i dag sat ny personlig rekord på Marathon distancen oven på en nat stort set uden søvn. 3.38.32 blev tiden. Altså på Marathon – ikke på den udeblevne nattesøvn. (Den var noget mindre) Havde lidt håbet og satset på at komme lidt tættere 3.30, men jeg fik serveret en herlig kop kaffe i aftes som eftersigende var koffeinfri, men lad os bare sige, at det var den ikke. Den holdt mig helt og aldeles vågen til kl 05.

I morges efter morgenmad havde jeg ovenikøbet to amatører med, da vi forlod hotellet :-): Den ene glemte sit løbeur, den anden glemte en ubetydelig genstand kaldet en tidstagningschip… Begge måtte derfor lunte tilbage og hente og vi skiltes og sagde god tur inden vi gik i startområdet.

Jeg elsker den stemning, der er lige før startskuddet går: i Hamborg er det naturligvis ikke et skud, men lyden af et containerskibs tuden og balloner der går til vejr, der starter løbet:-)

img_1283Ruten var fantastisk, flad og smuk. Vi løb først ned af Reeperbahn, hvor et par morgenbranderte heppede med. Så ellers rundt langt havnen, Binnenalster og Aussenalster søerne ud til Stadtpark. Der var heppere nærmest hele vejen rundt. Og hvis der var lidt tyndt blandt heppere, var der alleer med nyudsprungne bøgetræer, store mængder lyserøde kirsebærtræer eller smukke bygninger, havnen eller noget andet godt at kigge på.

Jeg holdt en god og planlagt pace (5 min pr km) til omkring 30 km, så begyndte jeg at tabe fart. Jeg var så træt i mine lår, men havde stadig luft. Jeg øgede, når jeg ku, men mine lår nev seriøst. De første 5 km løb jeg på 25.12.

De sidste 9 km tabte jeg for alvor fart. Jeg tænkte på Liva og de smerter hun har oplevet. Og på hvor meget mine smerter jo er “selvpåførte” og selvvalgte ved sådan et løb. Jeg blev grådkvalt. Hvis hun kan klare det, kan jeg også!

Undervejs havde jeg fået et skud hep af Jonas ved ca 15 km og Hanne ved ca 18 km. Ellers kender man jo ikke mange i Hamborg…

I opløbet havde jeg stadig svært ved at presse. Jeg skiftede sang og hørte “In my blood” med Shawn Mendez, Livas yndlingskunstner. Kunne mærke tårerne. Jeg har nok fået de mest tudefjæs-agtige målfotos, for jeg havde sgu følelserne uden på løbetøjet. Det 1/2 år der nu er gået, har ikke været let.

På målstregen råber jeg Livas navn, og går ind i runners-garden. Jeg ringer til Liva og er helt sentimental, og hun er dejlig forstående (og en smule overbærende:-))

Da jeg er kommet ud af målområdet finder jeg en god heppeplads til at fange Caroline og Katrine. De ser overskudsramte og glade ud. Caroline kommer ind i 4.30 og Katrine i 4.34.

Jeg ender med at have løbet 42.6 km – et snit på 5.08 pr km.

Efter et bad og en delt flaske rosé, orker vi ikke at gå langt efter mad, så vi ender på den gode Vietnamesiske fra i går – lige rundt om hjørnet. Og bagefter går vi på dessertjagt og spiser alle tre BÅDE pandekager med is/sukker OG chokolade mousse. Hvilken saglig fryd. Og klokken er kun 22, da vi vælter omkuld.

Det er fantastisk med al den latter over indforståede ting, som der opstår på sådan en tur. Jeg er så heldig at have rejst med Katrine til Mallorca på træningslejr sidste år og Caroline til Sverige til swimrun så at kombinere det med dem begge er det bedste af to verdner. Vi har delt lige dele latterkramper, vabel-lokalisering, race overvejelser og øvrige snakke de seneste tre dage, så jeg kommer sgu til at savne disse “Vimmer- immer” kvinder, når vi er hjemme igen.

Viel Spaß im Hamborg

Så kom de forventningsfulde ALOT Ladies endelig afsted til Hamborg. Vi havde ret meget kø først pga trafikuheld ved Korsør og dernæst vejarbejde i Nordtyskland.

Snakken gik livligt og 6,5 timer senere fik vi smidt bilen, checket ind på hotellet, et bad og så afgang mod Die Bank – meget anbefalelsesværdig restaurant i en nedlagt bank, som vi havde fået anbefalet og reserveret bord på.Vi måtte pænt afstå fra alkohol, men fik en skøn Mocktail – en Basil, en Rasparry og en Ginger!

Lørdag sov vi helt til kl 9 og efter en neutral (læs halvkedelig) morgenmad skulle vi finde Expo’en og hente startnummer. Vi boede lige ved siden af, så intet problem der. Jeg kom igennem uden at snolde:-) Og der var alkoholfri øl i bagageposen…

Hjem og sætte poserne og så ud og ryste benene i parken lige over for hotellet. 4,5 km meget roligt på 30 minutter. Vi løb ved den gamle botaniske have, museer, legepladser og mellem de fineste “planten und blumen”.

Frokosten kl 14.30 blev indtaget lige rundt om hjørnet fra hotellet (vi må jo ikke gå for meget) på vietnamesisk meget anbefalet sted: “Nom” – og endnu en alkoholfri øl. Skøn grøn karry i kokos med ris:-)

Caroline er så herlig forventningsfuld til hendes 2. Marathon og mærker i den grad sommerfuglene i maven. Første Marathon for hende var til ALOTs 6-timers løb. Katrine som skal lave IRONMAN i år, har marathonløbet i morgen som er led i træningen og skal løbe 9 min og derefter gå 1 min og er ikke tilfreds med det: hun vil hellere løbe det hele, men holder sig til planen fra sin træner. Jeg ved, jeg kan løbe PR i morgen! Spørgsmålet er bare hvor meget:-) Vejrudsigten er optimal: skyer og sol, ingen vind og 15-18 grader.

Oseturen hjem mod hotellet indebar smykke- og interiørbutik, birkenstock, kaffebar, vinbutik (rosé til i morgen efter løb), og “det løse”. Nu holder vi en lille siesta i hver vores seng, inden vi skal spise kl 19:-) … og derefter sove…

Mør Mor

Jeg er mør, mast og træt og bare så klar til nedtrapning frem mod Hamborg nu. Denne uge har været den sidste med gas på, herfra står den på nedtrapning de næste 14 dage frem mod marathon. Det bliver helt ærligt tiltrængt. Jeg sover som en sten, så træt er jeg. Jeg har konstant syre i stængerne og trætte arme. Jeg har holdt lidt øje med træningsmængden fra de første 4 måneder 2017 sammenlignet med i år. Jeg helt ok med ( læs = på niveau eller lidt over) – både i fart og i mængde. Og der er vel at mærke ingen IRONMAN på programmet, så jeg holder dampen oppe. Det er fint 🙂

Ugen har været fuld af gøremål – som altid – men efter arbejdsweekenden i sommerhuset fik jeg også trang til at få gjort lidt ved hytten herhjemme. I dag er der blevet pudset vinduer, ordnet terrase, et par hjørner i haven er studset og Mark har forårsordnet cykler forud for cyklistprøve i Carlas klasse i den kommende uge. Liva har stadig mere og mere energi og glæde ved det hele. Hun overkommer mere og mere dag for dag – skolen er dog stadig en vældig udfordring. Vi håber meget på svar fra kommunen i den kommende uge – efter vi nu igen har ventet 3 uger på en beslutning. Jeg holder dem til ilden med telefonopkald flere gange om ugen. Om alt går vel ved vi på torsdag, om Liva bliver bevilliget rehabiliteringsforløb hos Center for Hjerneskade. Vi krydser hvad der kan krydses! Lørdag aften havde hun og Nikoline lavet nogle virkelig sjove film, som vi havde latterkrampe over i ½ time. Det er et godt tegn på overskud!

Det tager på kræfterne at håndtere de ekstra ting – en tur til osteopat, et møde her og der, så jeg henter enorm energi i min træning til at overkomme det hele.  Tankerne flyder, jeg lægger planer, skaber overblik mens jeg løber, svømmer eller cykler. Jeg bliver ladet op! Heldigvis kører jeg på genopladelige batterier 🙂 Tirsdag havde jeg 11 km bakkeløb med 2000 m svømning efterfølgende, onsdag 18,5 km langt og langsomt løb med klubben, TRIcyklen har været i brug til og fra arbejde 3 gange i denne uge, nu da vejret er kommet i bedre humør. Og i dag fik jeg 53 km begynder-cykling i banken – i regnvejr. Tørvejr da jeg tog afsted og tørvejr, da jeg kom hjem, men ikke undervejs… Kold og sulten hjemme kl. 18…

Fredag svømmede jeg – endelig sammen med Caroline. Hun havde en fin blomst med til mig og det sødeste kort, som tak for en håndsrækning. Jeg blev så glad og rørt. Igen og igen og begejstres jeg ved de venskaber, der er opstået via ALOT de sidste snart 4 år. Sikken en gave at få!

Lørdag morgen efter hundeturen, satte Amalie og jeg ud på 25 km løb med afgang 9.30. Kl. 10 mødtes vi med mændene fra ALOT ved Herstedhøje og løb 10 af de 25 sammen med dem. Jeg nåede hjem til at se Carla spille 0-0 mod Nykøbing Falster – i anden halvleg som anfører. Jeg bliver så stolt når jeg ser hende spille. Hun knokler derudaf med højt tempo og giver sig virkelig i hver en bold. Hun kæmper og er ikke bange for en nærkamp. Og hun er hurtig – en fryd for øjet 🙂

Caroline, Katrine og jeg har fået planlagt lidt mere omkring vores tur til Hamborg: Vi kører i min lille blå Skoda-bil St. bededag ca kl. 11 og skal bo genialt i forhold til ruten. Fredag aften har vi bestilt bord på Die Bank efter anbefaling. Lørdag skal vi ud og hente startnumre og vel bare ose lidt rundt – og spise kulhydrater. Og søndag går det løs. Jeg glæder mig! Vi overvejer, om vi skal spise sådan rigtig “typisk-tysk” på Groninger søndag aften og fejre marathon (et lokalt bryggeri, i en kælder med rigtig stube-stimmung). Mandag kører vi hjem igen. Det bliver mægtigt!