Tag Archives: løb

Ny PR på Marathon til ALOT Ladies i Hamborg

Jeg har i dag sat ny personlig rekord på Marathon distancen oven på en nat stort set uden søvn. 3.38.32 blev tiden. Altså på Marathon – ikke på den udeblevne nattesøvn. (Den var noget mindre) Havde lidt håbet og satset på at komme lidt tættere 3.30, men jeg fik serveret en herlig kop kaffe i aftes som eftersigende var koffeinfri, men lad os bare sige, at det var den ikke. Den holdt mig helt og aldeles vågen til kl 05.

I morges efter morgenmad havde jeg ovenikøbet to amatører med, da vi forlod hotellet :-): Den ene glemte sit løbeur, den anden glemte en ubetydelig genstand kaldet en tidstagningschip… Begge måtte derfor lunte tilbage og hente og vi skiltes og sagde god tur inden vi gik i startområdet.

Jeg elsker den stemning, der er lige før startskuddet går: i Hamborg er det naturligvis ikke et skud, men lyden af et containerskibs tuden og balloner der går til vejr, der starter løbet:-)

img_1283Ruten var fantastisk, flad og smuk. Vi løb først ned af Reeperbahn, hvor et par morgenbranderte heppede med. Så ellers rundt langt havnen, Binnenalster og Aussenalster søerne ud til Stadtpark. Der var heppere nærmest hele vejen rundt. Og hvis der var lidt tyndt blandt heppere, var der alleer med nyudsprungne bøgetræer, store mængder lyserøde kirsebærtræer eller smukke bygninger, havnen eller noget andet godt at kigge på.

Jeg holdt en god og planlagt pace (5 min pr km) til omkring 30 km, så begyndte jeg at tabe fart. Jeg var så træt i mine lår, men havde stadig luft. Jeg øgede, når jeg ku, men mine lår nev seriøst. De første 5 km løb jeg på 25.12.

De sidste 9 km tabte jeg for alvor fart. Jeg tænkte på Liva og de smerter hun har oplevet. Og på hvor meget mine smerter jo er “selvpåførte” og selvvalgte ved sådan et løb. Jeg blev grådkvalt. Hvis hun kan klare det, kan jeg også!

Undervejs havde jeg fået et skud hep af Jonas ved ca 15 km og Hanne ved ca 18 km. Ellers kender man jo ikke mange i Hamborg…

I opløbet havde jeg stadig svært ved at presse. Jeg skiftede sang og hørte “In my blood” med Shawn Mendez, Livas yndlingskunstner. Kunne mærke tårerne. Jeg har nok fået de mest tudefjæs-agtige målfotos, for jeg havde sgu følelserne uden på løbetøjet. Det 1/2 år der nu er gået, har ikke været let.

På målstregen råber jeg Livas navn, og går ind i runners-garden. Jeg ringer til Liva og er helt sentimental, og hun er dejlig forstående (og en smule overbærende:-))

Da jeg er kommet ud af målområdet finder jeg en god heppeplads til at fange Caroline og Katrine. De ser overskudsramte og glade ud. Caroline kommer ind i 4.30 og Katrine i 4.34.

Jeg ender med at have løbet 42.6 km – et snit på 5.08 pr km.

Efter et bad og en delt flaske rosé, orker vi ikke at gå langt efter mad, så vi ender på den gode Vietnamesiske fra i går – lige rundt om hjørnet. Og bagefter går vi på dessertjagt og spiser alle tre BÅDE pandekager med is/sukker OG chokolade mousse. Hvilken saglig fryd. Og klokken er kun 22, da vi vælter omkuld.

Det er fantastisk med al den latter over indforståede ting, som der opstår på sådan en tur. Jeg er så heldig at have rejst med Katrine til Mallorca på træningslejr sidste år og Caroline til Sverige til swimrun så at kombinere det med dem begge er det bedste af to verdner. Vi har delt lige dele latterkramper, vabel-lokalisering, race overvejelser og øvrige snakke de seneste tre dage, så jeg kommer sgu til at savne disse “Vimmer- immer” kvinder, når vi er hjemme igen.

Viel Spaß im Hamborg

Så kom de forventningsfulde ALOT Ladies endelig afsted til Hamborg. Vi havde ret meget kø først pga trafikuheld ved Korsør og dernæst vejarbejde i Nordtyskland.

Snakken gik livligt og 6,5 timer senere fik vi smidt bilen, checket ind på hotellet, et bad og så afgang mod Die Bank – meget anbefalelsesværdig restaurant i en nedlagt bank, som vi havde fået anbefalet og reserveret bord på.Vi måtte pænt afstå fra alkohol, men fik en skøn Mocktail – en Basil, en Rasparry og en Ginger!

Lørdag sov vi helt til kl 9 og efter en neutral (læs halvkedelig) morgenmad skulle vi finde Expo’en og hente startnummer. Vi boede lige ved siden af, så intet problem der. Jeg kom igennem uden at snolde:-) Og der var alkoholfri øl i bagageposen…

Hjem og sætte poserne og så ud og ryste benene i parken lige over for hotellet. 4,5 km meget roligt på 30 minutter. Vi løb ved den gamle botaniske have, museer, legepladser og mellem de fineste “planten und blumen”.

Frokosten kl 14.30 blev indtaget lige rundt om hjørnet fra hotellet (vi må jo ikke gå for meget) på vietnamesisk meget anbefalet sted: “Nom” – og endnu en alkoholfri øl. Skøn grøn karry i kokos med ris:-)

Caroline er så herlig forventningsfuld til hendes 2. Marathon og mærker i den grad sommerfuglene i maven. Første Marathon for hende var til ALOTs 6-timers løb. Katrine som skal lave IRONMAN i år, har marathonløbet i morgen som er led i træningen og skal løbe 9 min og derefter gå 1 min og er ikke tilfreds med det: hun vil hellere løbe det hele, men holder sig til planen fra sin træner. Jeg ved, jeg kan løbe PR i morgen! Spørgsmålet er bare hvor meget:-) Vejrudsigten er optimal: skyer og sol, ingen vind og 15-18 grader.

Oseturen hjem mod hotellet indebar smykke- og interiørbutik, birkenstock, kaffebar, vinbutik (rosé til i morgen efter løb), og “det løse”. Nu holder vi en lille siesta i hver vores seng, inden vi skal spise kl 19:-) … og derefter sove…

Løbeskoene luftet i London

Jeg er lige et par dage i London for at afholde et bidrag på en konference om digital eksamen.

Jeg har de sidste to år bla. ledet et implementeringsprojekt og jeg skal dele erfaringerne om, hvordan vi afvikler “røv-til-sæde” prøver digitalt med multiple choice i en lukket browser, så de studerende ikke kan bruge digitale hjælpemidler og dermed snyde.

Jeg elsker at stå foran en forsamling, selvom jeg naturligvis kan mærke hjertet banke og de svedige håndflader – særligt når det foregår på et andet sprog. Men jeg er godt forberedt. På mange måder ligner det jo forberedelsen til et race: man skal helst mærke blodet bruse og være lidt ekstra spændt for at præstere godt! Så længe jeg ved, at jeg har gjort hvad jeg kunne i forberedelsen så må resten gå som det gør.

Ja tak til at komme lidt ud af komfortzonen – det kendetegner vist også tri-livet.

Efter ankomst og check in på hotellet, snørede jeg de snart ret slidte Hoka Arahi og satte ud på “30 min let jog” i følge den meget rolige plan, der er for denne uge. Jeg løb rundt om campus området nogle gange.

Jeg elsker at opleve nye steder i løbesko. Det er så fedt at fare en lille smule vild og finde hjem igen og se lidt af byen eller hvor jeg nu er.

Det var en fin middag i aftes, hvor jeg lige fik varmet mit business engelske op og her til morgen havde vi en smuk blå himmel – perfekt til en løbetur med de to Uniwise herrer Rasmus og Amir.:-) Ret svedige som det ses. Jeg havde kun mine vintertights med, såååå på en solskinsmorgen var de vældig varme kl 07.00

Konference var fin og mit bidrag gik godt. Fik lige hjertebanken de sidste 10 min før jeg gik på, men det er sjovt at være udenlands og høre hvor mange ens overvejelser vi har på tværs af landegrænser. Jeg talte om, hvordan vi har afviklet store digitale stedprøver på ex. Metropol 🙂

Nu går turen lige hjem til en nat i Danmark inden damebilen har afgang til Hamborg i morgen 🙂

Fy for faen! Sydkystløbet 2018 “spring edition” (?!)

Skal vi ikke bare aftale at en sløj generalprøve giver en god premiere? Den der halvmarathon i dag var en af de sværere. Jeg ved ikke helt hvorfor, men måske fordi jeg er på vej med noget snue, sidder ihvertfald herhjemme nu og ser All England finaler med ondt både i hals, hoved og ører. Piv! Jeg er græsenke i de her dage, mens Mark er på ski med “drengene”, så jeg har ikke meget brug for at blive sløj nu, hvor alle hunde-lufte-ture, børne afleveringer og afhentninger osv er mine:-)

Ca sådan her havde jeg det i dag - et meget godt foto på min tilstand. Foto af Kim Vognsen

Ca sådan her havde jeg det på dagens løbetur…

 

Dagen var flot allerede fra morgenstunden; høj sol, frost og heldigvis mindre vind end i går – kun ca 7-8 m/sek. Det havde drysset en smule med sne i nat. Liva havde overnattet hos Niko (vi tør godt sige, at det går bedre nu – babysteps – men det går den rigtige vej!) og Carla skulle selv afsted på cykel til Brøndby Stadion til træning, efterfølgende fællesspisning og til sidst kamp på stadion.

Efter morgenturen med Balder, hentede jeg Carsten og vi kørte mod Greve. Jeg troede, vi skulle løbe i strandparken, så det var godt jeg gav Carsten et lift, som kunne fortælle, at vi skulle løbe ved Greve idrætscenter.

Jeg fik lagt lidt for hårdt ud (som jeg plejer, hvornår lærer jeg det??) med 4.33-4.38 pr km de første fem og derefter begyndte mine ben at ekse lidt med mig. Jeg måtte i depot ved 13 km og spise lidt banan og drikke udover de to geler, jeg havde med. Jeg havde fornemmelsen af ikke at have fået nok energi.

Jeg kunne mærke farten dale på anden omgang, og jeg begyndte at blive overhalet. Jeg hader, når der sker… jeg ventede hele tiden på, at mit FLOW skulle indtræffe, men det kom aldrig. Det var god læring – på trods – alle løbedage er ikke lige “flyvende” og overskudsagtige, så det er helt ok, at blive nr. 15 ud af 146 kvinder 🙂 Jeg har løbet et utal af halvmarathons på mellem 1.41-1.47, så jeg havde da lige håbet på at komme under 1.40 i dag. Sådan gik det ikke. Hamborg Marathon bliver den gode premiere – basta.

img_0976

Det har ellers været en helt fin træningsuge, hvor jeg har fået svømmet tirsdag og fredag, været på hometraineren tirsdag og torsdag og løb 19 km i onsdags og en kort tur i går for lige at mærke benene. Det vil altså være ret så ufedt med sygdom nu, når jeg er inde i en god trænings-stime…

img_0975

PR i Hedeland

Jeg jagter stadig at komme under den famøse time – efter min tredje deltagelse i Hedelandsløb i dag. Det var en hyggelig fælles køretur med klubkammerater Kim og Henrik (2 ud af 3 af team ALOT of Snickers). Ved klubhuset mødtes vi med Vibeke, Maiken og Kenneth – også fra ALOT.

Jeg hentede min første “kanin” efter ca 4 km – en godt løbende dame som lå med 4.35 i snit. Så havde vi lidt modvind og skibakken skulle også lige klares, så jeg dalede i fart til ca 4.55. Så hentede jeg 4 kaniner mere og den næstsidste km fra 11-12 km, løb jeg på 4.28.

Jeg har ca 50 sekunder ned til at komme under timen – dvs 5 sekunder hurtigere pr km på den 12,8 km lange rute. Jeg havde ellers gode ben i dag, og selvom det var glat af en cm sne, var jeg i overskud med pres på hele vejen rundt. Kom i mål som hurtigste kvinde i tiden 1.00.53.

Jeg skal altså under den time – og det skal jeg nok komme med lidt bedre føre! I dag blev det trods alt til en PR på ruten – vel også godkendt 🙂 Men den skal slås, og jeg skal også slå Tanjas tid – basta. Jeg elsker de små konkurrencer med mig selv 🙂

Gid jeg kunne overføre noget af den samme energi til når jeg sidder på hometraineren, som jeg gjorde i går. Jeg synes, det er decideret synd for mig, når jeg skal dyrke sport indendørs. Jeg er meget mere skabt til sport udenfor: på landevejene, i havet, i skoven, på stranden med frisk luft, lys, sol, dufte, lyde… Ikke svede indendørs!

Jeg finder på alle mulige undskyldninger: jeg synes, det er hårdt, jeg ikke kan få pulsen op, jeg må da godt springe noget over eller stoppe lidt før. Hvad sker der for den moral??? Det er endda sket, at jeg har langet ud efter og spist en Snickers som lå inden for rækkevidde af cyklen (de er flyttet nu) mens jeg så Orphan Black på Netflix … nej nej nej altså. Nu trøstespiser hun også fordi det er åh så synd for hende med de indendørspas 😂? Jeg må fokusere på de gode ting; jeg er blevet tilvænnet at sidde på sadlen igen og jeg kan godt ligge i bøjlen, så det skal nok blive godt, når vi rykker udendørs! Der er ikke længe til. Hold on!

Overvejer Athen Classic Marathon som kærestetur

Da jeg kom hjem fra Ø-Marathon lillejuleaften og var så begejstret over at have løbet hele turen med Amalie, fik jeg sagt til Mark, at det ville jeg SÅ gerne opleve sammen med ham en dag også. Mark løb sit første og eneste Marathon i 2010 i København og har siden da ment, at “Så var det flueben sat – ingen grund til at gøre det igen”.

Til min store overraskelse var han ikke pure afvisende, men sagde at det lød da meget hyggeligt og det ville han gerne tale mere om. Siden har vi talt om det flere gange og er begyndt at kigge lidt efter, hvilket marathon det så skulle være: Et lille cannonball på hjemmebane eller et af de større i en hovedstad? Ikke så vigtigt for mig – mere vigtigt at vi gør det sammen. Laveste fart sætter hastigheden for begge.

Det skal først være i efteråret, da Mark skal bruge tilpas med tid til forberedelse fra sin udmærkede fodboldform og mit forår er fuldt booket op med flere marathons allerede samt tri- og duathlon også.

route_marathon_full

Lidt tilfældigt faldt jeg over Athen Classic Marathon, som ligger perfekt i november, hvor vejret stadig er lunt. Vi har begge en skøn historik med Grækenland, hvor mange af vores fælles rejser er gået til – før vi fik børn og med børn. Mark har endvidere boet ½ på Rhodos før min tid.

Man løber fra byen Marathon (nordøst for Athen) til Athen, og det er jo her marathon distancen er “opfundet” – et must for marathon løbere, vil nogen måske mene. Ruten er semi kuperet med nogen højdemeter, men det må vi tage med, hvis det ender med at være den. Tiden er ikke vigtig – turen sammen er vigtig.

Nå, jeg glæder mig til at se om det bliver denne, vi vælger og skal afsted på sammen. Uh – alle de gode oplevelser vi får, det er så skønt!

Der er først tilmelding til april – og det er vist meget godt – vi skal stadig bruge en del energi på Livas hjernerystelse og eftervirkningerne deraf. Det er ikke ligefrem det sjoveste… Så det ville være dejligt at have sådan en tur at glæde sig til – når vi forhåbentlig har lagt det hele lidt mere på afstand.