Onsdag aften – tid til sprint.
Og det blev lidt af et battle, som jeg tabte med 8 sekunder…
Vi havde fået fint besøg af profesionelle bl.a. Christina Sveistrup på damesiden, så selvom jeg havde lige øjnet en mulig podieplads igen, kunne jeg godt skyde en hvid pil efter det i det felt. Så kampen måtte stå mod Anette Bøgh Andersen, som nappede min 3. plads i sidste uge:-)
Svømningen var dejlig i dag og mine skift fungerede bedre end de foregående gange. Vejret var godt og jeg havde ok cykelben, hvor jeg længe lå og cyklede meget ens med Anette. Jeg kom først ind og ud af T2.
I løb havde jeg stort set hele vejen Anette i hælene og gav den alt, hvad jeg havde på de 5 km, men hun hentede mig på den allersidste stigning, inden vi drejer ned mod Furesøen. hun pepper mig og jeg siger FUCK og griner, da hun overhaler… Æv! Jeg spurter ellers ned af bakken, for at se om jeg kan hente 4. pladsen, men der er for langt op.
Tallene herunder viser ,hvor lige det lå meget af vejen og i mål gav vi High Fives og takkede pænt for kampen – helt enige om, at det er sådan en lille battle, der gør det så skide sjovt at lave tri en onsdag aften.
Og jeg er godt tilfreds med tiderne, som er 4 minutter hurtigere end for 2 uger siden!
Se denne lille artikel fra pastaparty hvor top 5 kvinder og mænd indeholder et navn jeg kender 🙂 #dervardapæntafdemattagetop5istedetfortop3
Min lille/store beslutning: Cykel med på sommerferie eller ej?
Jeg havde egentlig aftalt med mig selv og med træner Jeanne, at jeg skal have cyklen med til Spanien på sommerferie, fordi det er bedst, hvis jeg holder alle 3 discipliner i gang i de 10 dage, vi er afsted.
Jeg har kørt det hele i stilling til at cyklen skal med: lånt en cykel-transport-kasse af en klubkammerat, booket en plads til cyklen på flyet, og vi har lejet en bil, der er lidt større med plads til cyklen. Alt sammen noget der tilsammen løber op i ca 1000 kr. i merudgifter til bagage og bil. Og med den lille udfordring, at jeg skal lære at skille og samle min cykel, som er fittet så lækkert til mig, som den er indstillet nu….
Min mand er ikke begejstret ved tanken om, at cyklen skal med. Han synes vist TRI fylder lidt vel rigeligt for tiden, hvilket det jo også gør. Det ER bare (meget) mere end en hobby for tiden. TRI er i mine tanker og handlinger hele tiden… Det fylder ALT. (Gad vide, om jeg kan omvende mig selv efter IRONman og få mit almindelige (trænings-)liv tilbage?)
Jeg har fået min træningsplan fra Jeanne og kan se, at den indeholder 2 cykelpas, mens vi er på “ferie” på henholdsvis 5 timer med en times løb og et på 3 timer. Derudover er der jo lange løbe- og svømmepas også.
Jeg har gjort mig overvejelser om, at jeg kan stå tidligt op og cykle inden huset vågner – omvendt skal det ikke være mørkt, når jeg stævner ud – så tidligere end kl. 7 går nok ikke. Så er kl. 12, når jeg kommer hjem og skal løbe en time – i middagsheden på Costa Del Sol… (den bliver slem) og hele dagen er næsten gået med træning…. Ja ja, siger jeg til mig selv: Det er kun én dag, der er så stram – og kun 2 gange med cykel. Men kan det så overhovedet svare sig at have den med i forhold til, de begrænsninger det lægger for de andre i familien?
Jeg kunne også leje en cykel dernede de to gange, jeg skal cykle? Omvendt er jeg ikke meget for at cykle alene i bjergene, i varmen – hvad hvis jeg styrter? Men jeg ved jo fra Mallorca, hvor fedt det er at cykle i Spanien.
Selvom vi aftaler, at Mark og pigerne skal gøre deres de dage og jeg skal gøre mit, så er det bare ikke det samme. Jeg kan godt se potentielle konflikter stå i kø, når mors træning liiiige skal passe ind dag efter dag fx med 1 times svømning på stranden, lige når vi ankommet til vandet, fordi det skal jo også passe sammen med frokost osv… Eller når jeg er træt efter træning og vil gå tidligt i seng og ikke drikker (så meget) vin, så ryger sommerferiestemningen lidt ik?
Tanken om at lade cyklen blive hjemme, er vokset på mig de sidste dage: Måske Jeanne kan tilrettelægge en plan med mere cykling i uge 27, før vi tager afsted og i uge 30, når vi er kommet hjem? Jeg vil gerne cykle de lange stræk, men uha jeg kan mærke, at jeg synes prisen er meget høj for familien på ferien… Jeg vil så gerne gøre alle tilfredse, og kompromissets kunst og familiens ve og vel må altså komme før mine sportslige ambitioner. Også selvom vi i familien har aftalt og forventningsafstemmer løbende omkring, at der er opbakning til det, så er det bare sådan, at teorien møder virkeligheden lige nu….
TRI er jo bare noget, vi leger, som Jeanne siger… igen og igen… 🙂
Jeg holdt en ok fart og overhalede hurtigt Denni, der ellers lige havde givet mig en kærlig opmuntring under mit kæde-fix.
