Tag Archives: trainingcamp

Sæson 2017 – en vild oplevelse!

Bladene er gule, røde og brune udenfor, skyerne grå, vinden hård og der er ild i brændeovnen. Jeg har lige lagt strikketøjet. Jeg har siddet lidt og gjort status over den sæson, der er gået. Gad vide, om jeg kan toppe den nogensinde, om jeg vil kigge tilbage på sæson 2017, som noget særligt, dér hvor alting lykkedes rent sportsligt eller om det stadig er begyndelsen af noget større?

Jeg har fået utrolig mange fede, skøre, vilde oplevelser i sæson 2017 og altid i det bedste ALOT selskab og planlagt og bistået af den bedste træner Jeanne. Det kunne sgu nok ikke have ladet sig gøre alene. Det giver virkelig noget ekstra at have nogle at dele det hele med. At høre til et sted. At være en del af en klub.

Jeg bliver helt overvældet, når jeg ser, hvad det sidste halve år har indeholdt:

Bjergkørsel på Mallorca

Efter en dydig vinter på hometraineren i kælderen, startede sæsonen med Katrine på Mallorca på Next Level Camp, hvor jeg fik prøvet kræfter med cykling i bjergene på den smukke ø. Jeg blev en del af den klub, der har kørt Sa Calobra og Puig Major. Jeg mødte ligesindede triatleter og fik skønne nye bekendtskaber fra Jylland og Sjælland, som jeg hen over sommeren er stødt på til diverse stævner: Havard, Pia, Dorte, Casper, Kennet, Mogens, Erling, Jørgen, Charlotte og Gitte. Det var godt nok en fed uge, hvor jeg fik rykket ud af min komfortzone og til mit “next level” og fandt ud af, jeg kan klare mere, end jeg tror. Tænk; det var første gang jeg cyklede mere end 90 km – og endda flere dage i træk. Det virker allerede som længe siden nu. Der er løbet meget vand i åen siden uge 17 🙂

img_9578

Swimrun

Sæson 2017 blev også året, hvor jeg for første gang kastede mig ud i Swimrun (eller Aquatlon som nogle også kalder det). I slutningen af maj var jeg substitut for en klubkammerat i Furesø Exterra swimrun sammen med Tanja, og jeg gjorde mig de første erfaringer med disciplinen, hvor man skifter mange gange mellem løb og svøm. Der gemmer sig mange gode “natur og sports-kombinerede” oplevelser i det dersens Swimrun i fremtiden. Det er skisme skæg!

img_9823

Kronen på værket var Kustjagaran Swimrun med Caroline, hvor vi var på svensk eventyr i skærgården og nød en fantastisk aften på Ødegården bagefter. Swimrun er nok en af de fedeste måder at få naturen ind på livet på- sammen med sin makker. Jeg håber, at sæson 2018 byder på endnu mere af det – sammen med Caroline. Vi har tilmeldt os Ø-løppet i Göteborg d. 4. august og skal ud på 33 km trailløb og 5.7 km svømning.

img_0116

Klubmester igen

I juni var der klubmesterskab i ALOT i Karrebæksminde, og jeg løb med sejren for andet år i træk og kom under 2,5 time på kvart distance og blev samtidig nr 1 i min aldersgruppe. Jeg følte mig ovenpå efter turen til Mallorca og havde en skøn sommerdag med klubkammeraterne. Klubmesterskaberne er altid så hyggelige. Der er hjemmebag, podieceremoni og enorm opbakning.

img_9871

Vinder Stevns Jernmand 1/2

Efter en juni måned, hvor jeg hver onsdag kæmpede med og mod Furesøen til La Santa TRI Sprint Serien og sluttede samlet som nr 3, stillede jeg op i Stevns Jernmand for første gang. Det var et virkelig godt stævne på min hjemmebane, da jeg er vokset op i nærheden af Faxe.

Jeg havde ikke lige tænkt, at jeg kunne gå hen og vinde hele molevitten, men det skete. Jeg ramte bare dagen. Selvom tiden ikke var imponerende for den ½ distance, så er løbedelen en del trail og cyklingen var udfordret af en vind. Det var godt nok sjovt at have “fører-cyklen foran” hele vejen på løbet og sikken en fed fornemmelse øverst på podiet!

img_0061

Sommeren bød også på en slidsom affære til Burresø 111, lige før vi tog på sommerferie i Spanien. Den ferie var vist meget tiltrængt til mentalt at forberede mig på (de sidste træningspas frem mod) Ironman, som var mit store mål i år. Og mange dejlige sommercykelture med “Team ALOT of Snickers” aka Kim, Jan og Henrik:-)

KMD Ironman

Når jeg tænker tilbage på 20. august i år, har jeg stadig svært ved at sætte ord på dagen, selv her flere måneder efter. Jeg er så glad for og stolt over den oplevelse og præstation det var. Jeg var så overskudsagtig! Tænk, at jeg kom igennem på 10.53 i min debut, jeg svømmede godt, jeg cyklede godt og jeg løb godt. Og mine skift fungerede godt. Jeg troede det skulle gøre mere ondt!

Alt lykkedes på dagen, og der var så mange dejlige mennesker omkring mig derinde: familie, venner og klubkammerater. Det var en lang rus, et svimlende flow, en fantastisk triatlonfest til verdens største Ironmanstævne. Den dag jeg blev Iron-woman var i sandhed en stor dag – vist ikke bare for mig, men også for mine piger og min familie. Jeg hører dem i hvert fald stolt fortælle om, hvor godt jeg klarede det – og det gør mig så enormt glad – helt ind i de mindste celler og det inderste af knoglerne.

ironman5

Det hele blev naturligvis krydret af, at Politiken havde sat kløerne i mig, og jeg havde sagt ja til et portræt om træningen op til og omkostningerne ved at lave en Ironman. Der kom en meget fin artikel i Lørdagsliv dagen før Ironman: “Den virkelige Ironman er min mand, der holder sin kone ud igennem alt dette.”

Jeg er imponeret over, hvor fint journalist Anders Legarth Schmidt har fanget essensen i alle de overvejelser og tanker, jeg har gjort mig det seneste halve år. Ja, jeg er faktisk også stolt over det portræt, for jeg forsøgte ikke at glamourisere konceptet, og jeg turde være ærlig.

Jeg er nu en del af den klub af mennesker, der har lavet en Ironman. Selvom vi i Danmark er flest indbyggere på verdensplan, der har lavet en sådan, så er det en eksklusiv klub, hvor man deler noget indforstået.

131_m-100778793-DIGITAL_HIGHRES-1935_069607-10512317

CPH half i skybrud

Efter nogle uger med afslapning, rødvin, prosecco, fødselsdagsfejring og al den positive opmærksomhed, der fulgte med Ironman og eksponering i Politiken, tog jeg fat i den lidt mere rammesatte løbetræning igen. Spontant meldte jeg mig til CPH Half dagen før og fik mig noget af en løbeoplevelse sammen med de 20.000 andre løbere, da himlen åbnede sig og et skybrud med hagl og torden ramte lige over fælledparken og målområdet.

Jeg synes altid, det er sjovt, når tingene ikke helt går, som de planlagt, så det var en crazy oplevelse med kæmpehagl og vand til anklerne over målstregen.

Jeg jagter stadig min PR på halvmarathon, som er 1.40, og det skal nok lykkes en dag 🙂

img_0890

I ugerne frem mod 6 timersløbet, som kun blev til et Marathon, har jeg haft skønne løbe-oplevelser både i naturen (med mine piger og alene – til Zombiløbet, Eremitageløbet og Sydkystløbet) og i teatret til forestillingen “Jeg løber”, som min søster har skrevet og min svoger spiller på det Kgl. teater. En smuk, rørende og unik perle af en forestilling.

Der er vist ikke noget at sige til, at jeg ofte har følt, at jeg har haft travlt. Når jeg ser tilbage på sæsonen på denne måde, bliver det tydeligt, hvor meget sporten har fyldt. Og det her er jo kun highlights 🙂 Imellem alt dette gemmer sig utallige træningspas, logistik i familielivet med fodboldkampe og basketstævner, et fuldtidsarbejde, en lettere overset mand, et par delvist svigtede pigebørn, hundeluftningsture og veninder, jeg ikke fik set…

Sikken et rush, et flow og et sus af en sæson 2017!

Dag 8: Havet, afgang og “turen i tal”

Så sidder vi i lufthavnen og ser tilbage på en skøn, skøn uge og en dejlig varm og solrig sidste dag. Efter en fin morgensvømmetur i et lidt koldt hav og en god stor morgenmad, kom vi ikke så meget længere end til haven på en liggestol i solen hele formiddagen…
Der blev sludret om alle vores oplevelser i ugen der er gået, med tri generelt, om at skulle tilbage til familierne og hverdagen og de kommende træningspas og vores mål hver især.

Rene og Kenneth fra ALOT ankom og vi nåede lige at sige Hej:-) Meget hyggeligt.

Ved et-tiden begav Havard, Martin, Katrine og jeg os mod havnen for at nyde en frokost helt ned til vandet. Erling nåede at gøre os selskab.

Lidt shopping på gå-hjemturen og så afsted mod lufthavnen kl 16. Katrine og jeg er hele enige om at turen har været virkelig god og at det er gået så fint med at være rejsemakkere på trods af, at vi ikke kendte hinanden bedre da vi bookede tur. Omvendt har det faktisk kendetegnet flere af de “roomies” der har været med: ingen af dem kendte hinanden særlig godt før turen.

I bilen på vej mod lufthavnen havde vi lige den sidste latterkrampe.

Turen samlet i tal

  • Swim: 7.8 km
  • Bike: 445 km
  • Run: 54.3 km
  • Antal styrt: 0
  • Antal timers træning: 29
  • Antal højdemeter kørt: 6184
  • Antal colaer drukket: 6
  • Antal latterkramper: 32
  • Antal indforståede jokes: 7
  • Højeste fart: 58 km/t
  • Højeste puls: 95% af max dvs ca 180
  • Havards (vores vestjyske nabos) laveste puls over hvor lækre hans naboer var: 116

Dag 7: “Swim-race” og Formentor-fun

Elendig start på dagen! Så er det sagt!

Jeg har ikke lukket et øje i nat, jeg har haft tankemylder, benspjæt, hjertebanken og jeg ved ikke hvad… mega uro i hele kadaveret. Har en fornemmelse af ikke at have sovet mere end et par timer, haft mareridt, så humøret var ikke just i top til Bridge-to-bridge swimracet kl 7.30.

Jeg droppede da også helt at race allerede under opvarmningen. Havde slugt en halv Alcudia bugt og de andre ventede pænt ca 5 sek på mig, da jeg endelige ankom til “start”. 

Jeg besluttede bare at svømme mit eget pace. Og det blev også til en del brystsvømning i den stærke modstrøm. Mit humør var elendigt. Jeg savnede Mark, pigerne, den varme pelsede islandske Balder (hunden), min stue, min seng, alt…  Jeg har aldrig været så lang tid væk fra min familie og samtidig oplevet/rykket mig så meget sportsligt. 

Efter en god morgenmad og et “pive-opkald” hjem til min dejlige mand, besluttede jeg, at resten af dagen skulle blive god!

Kl 11 var der afgang til “Formentor Fun”: krydspastræning efter en sjov plan 🚵‍♀️🏃‍♀️🚵‍♀️🏃‍♀️🚵‍♀️🏃‍♀️

Først cyklede vi ud til foden af Formentor og så

  • Cyklede vi op til den første top 3,5 km og ned igen (13:53 min op og 4:50 ned)
  • Løb vi 12 min ud og 12 min hjem langs vejen ved foden af Formentor i Ironman pace (for mig var det 11,7 km i timen)
  • Cyklede vi igen op til den første top 3,5 km og ned igen (14:27 op og 5:43 ned – lå bagen bil)
  • Løb vi 8 min ud og 8 min hjem langs vejen ved foden af Formentor i halv Ironman pace (for mig var det 13.5 km i timen)
  • Cyklede vi igen igen op til den første top 3,5 km og ned igen (13:54 op og 5:43 ned igen bag en bil)
  • Løb vi 4 min ud og 4 min hjem langs vejen ved foden af Formentor i olympisk Distance pace (for mig var det 14,5 km i timen)

Det var simpelthen så sjovt med alle de skift mellem cykling og løb. Og jeg jagtede Gitte hele vejen og tog hende på løb, mens hun nappede mig på cyklingen, så vi lå der og battlede om at komme først hjem.

Jeg var vildt godt løbende og cyklingen voldte ingen problemer opad, så jeg er vist kommet til mit Next Level!

Samlet kom vi i dag op på 1,5 km svøm, 54 km cykel og 10,5 km løb. 

Her er lidt fotos fra vores “transitionzone” efter vi var færdige.

Så cyklede vi til Alcudia gamle by og spiste frokost og drak øl (alkoholfrie for nogens vedkommende).

Der blæste en krig så vi måtte have ryggen op af bymuren og varme os en smule før vi smuttede hjemad.

Katrine, Pernille og Martin ville have kørt Sa Calobra i dag men måtte vende om ved Lluc pga kulde. Hun var vildt skuffet da hun kom hjem. Hun havde glædet sig til at køre den.

Jeg afleverede min miniature cykel 😜 hos udlejningen og strøg hjem i haven i solen til “Fredagsbar”, vores sidste aften hvor alle er samlet. Ved 19 tiden gik vi for sidste gang i aften buffetten.

Her til aften er kufferten pakket. Vi “vender styret hjemad i morgen” (som man siger…)

Dag 6: Morning-mountainrun (16 km), svømmeundervisning og shopping 

Grå dag, kraftig nordenvind og det er 7 grader koldere end de andre morgener.

Op kl 6.45 efter en hyggeligt aften i aftes i Alcudia gamle by på restaurant anbefalet af svigerfar. En god nat med sammenhængende søvn for stort set første gang hernede.

7.30 var vi ca 10, der stævnede ud til en lang og langsom morgenløbetur før morgenmaden som blev 16 km (1.36). Det er overskyet i dag og det støvregner så vejret er perfekt til løb i læ for vinden. 


Det var virkelig en fin rute: først lidt langs vandet, så ind i land i skov med små stigninger og så til sidst stigningen op til toppen ved antennerne/masterne. Vi tog dog ikke det sidste sving pga den kraftige vind. 

Vi var 5 kvinder, der fulgtes hele turen rundt: søstrene Charlotte og Gitte fra Islev Tri, Pia fra Holstebro, Kaisa og mig. Skønt tempo og fedt at opleve at benene sagtens kunne klare det oven på kongeetapen i går (jeg tvivlede helt ærligt lidt kl 6.45…). Når først man er i gang, så går det ligesom.

Morgenmad ca 9.30 altid skønt med pandekager, frugt, kaffe, æg…

Mens Katrine løb tur, gik jeg mod byen for at ose, men vendte om pga det dårlige vejr.

Nappede i stedet et par timer på langs med min bog og strikketøjet – meget atypisk Mia!

Kl 13 mødtes vi 9 stk for at svømme indendørs. Vi lå ret tæt på den ene bane vi havde til rådighed. Og vi kender ikke hinandens fart osv såret blev lidt rodet. Primært teknik træning og jeg fik lært at tale rytmisk til 3 når der skal trænes fødder og rotation og at bruge skulderen som jeg da helt glemmer at bruge. Hver gang der er en ny svømmetræner som underviser mig bliver jeg lidt forvirret over at det endnu en ny ting jeg skal gøre eller forholde mig til. Og det er så svært når jeg skal tænke over hvad jeg gør…. i dag talte vi dog også om forskellen mellem at svømme med “armene” og med “hjertet”. Vigtig lærdom:-)

Efter svømning kørte Katrine og jeg til Palma hvor vi mødtes med en klubkammi som bor der med sin forening Pact.

Vi osede lidt rundt i byen og jeg snoldede lidt til pigerne.

Hjem til aftensmad “All inclusive”.

I morgen skal vi svømme 7.30 OW og kl 11 er der “Formentor Fun”, vist nok noget sjov krydspas træning:-)

Nu må jeg sove, sove, sove…

Dag 5: Kongeetapen (bike 135 km)

Endnu en fed dag med solskin og masser af bevægelse. De små nister i musklerne kan godt mærkes her sidst på dagen, og jeg er da også spændt på morgendagen, som stater med 15 km mountain run kl 7.30 før morgenmad. Og det er vores såkaldte hviledag!


Skyet morgenstund men stadig en herlig udsigt at vågne op til!

Mens jeg ventede på Katrine udnyttede jeg lige et solstrejf på terrassen med strikketøjet. Ja ja mange talenter i spil… kom ikke og sig, at der opstår nogle skæve billedesituationer her!😂😂🙈


Afgang dejlig sent kl 9.30.

Først 50 km fladt terræn igennem vinmarker, appelsinlunde, olivenlunde, fincaer der ligger på stribe og derefter den første stigning op til Soller.


Stigningen op til Soller er på 5,7 km med hårnålesving ca 6.2% i snit. Den var ok hurtig klaret og ikke noget at snakke om.

Så kom den store stigning op til Mallorcas højeste top: Puig Major. Den er 14 km lang og jeg fandt et godt tråd, som jeg holdt hele vejen op. Det gælder om at få en fart, man kan holde, blive ved i og som ikke er hverken for lav eller for høj i kadencen.

Jeg fandt hurtigt rytmen og overhalede alle de andre fra mit hold på 8 personer. Og så blev jeg ved og ved og ved. Det tog 1 time og 3 at komme op. Det var da hårdt, men ikke urimeligt. Jeg blev lidt øm i højre knæ af at trække i pedalerne. Min puls lå på ca 80% af max.

Undervejs måtte jeg lige stå af og tjekke om der var brug for at hjælpe en, der styrtede gevaldigt på sin nedkørsel – lige for snuden af mig. Han smaskede ind i en stenmur med sin højre side og sin hjelm. Det var en gyselig lyd! Jeg tror hans dæk sprang på forhjulet. Hans kammerater var der dog hurtigere end jeg, så jeg valgte at fortsætte opad, så vi ikke var for mange, der stod i vejen for alle de andre, der kom ræsende nedad. 

Senere fortalte de andre der passerede efterfølgende at der var tilkaldt ambulance. Han har nok brækket kraveben/arm men var ved bevidsthed.

På toppen ved tunellen mødtes vi og ventede på hinanden og spiste snickers og tankede op.

Havard (den bandit!) overhalede mig lige på de sidste 300 m. 

På vej nedad samlede vi atter op ved “appelsinmanden” og fik taget et holdfoto. 


135 km i alt blev det til på 5.31 samlet og 1820 højdemeter. Min krop har det forbavsende godt. Troede min bagdel ville være (meget mere) øm. Det er den ikke takket være min gode sadel, cykelshorts med ordentlig pude og sadelfedt.Og jeg har det fint med at gå op og ned af trapperne bagefter 🙂

Da vi kom hjem, hoppede jeg den obligatoriske tur i havet og snuppede badet bagefter. Jeg sludrede med min dejlige mand derhjemme og sagde endnu en gang tak for at have fået muligheden for at tage afsted.

Hygge i haven slutter endnu en dejlig solrig træningsdag af.

I aften tager vi til Alcudia gamle by på restaurant.

Dag 4: Formentor (bike 61) – swim 1,7 km (Waves) og run 10 km

Dagen startede kl 6 (ja her er det altså MØRKT kl 6)og efter en lyn-banan-og-müslibar-inkl-kaffe-morgenmad mødtes vi lidt i 7 og derefter afgang til fyrtårnet ved Formentor i samlet gruppe i solopgangen på de dejligt øde og stille veje uden biler og særligt mange andre cyklister. 

Fedt koncept!

Turen er ca 30 km hver vej – en ud og hjem tur – ca 880 højdemeter og den er virkelig smuk. Meget af turen foregår “ved kanten” altså med udsigt ud over enten bugten og/eller øen. Fantastisk. 

Vi var hjemme igen kl 9.45 efter 2.26 kørsel og meget klar til rigtig morgenmad som heldigvis i dag kunne finde sted udendørs fordi det var lidt senere på dagen.

Henrik og Susanne er på deres 5. år på Next Level Camp og var her også sidste gang Katrine var her i 2015. Dem er vi meget sammen med og de er godt selskab.

Efter en kort solpause i haven, stod vi klar i våddragter kl 12.

Et ret turbulent svømmepas med en del bølger og strøm på 39 min – 1,7 km. Jeg slugte alt for meget vand og forsøgte mig uden min næseklemme, som jeg ellers er blevet så glad for i svømmehallen, hvor jeg undgår klorvand i hele kraniet ved st have den på. Men pludselig var det “nyt” for mig at mærke vand i næsen, og det brugte jeg en del energi på. Blev helt svimmel og rundtosset af alle de bølger.

Eftermiddagen gik med sol og afslapning i haven og kl 16 var der løbetur. 3×20 min: Opvarmning, acceleration og racepace.

Jeg havde lidt mave issues fra ca halvvejs og måtte stå af 8 min før de andre. Jeg er sku lidt nervøs ved om der er et udbrud på vej. Det magter jeg ikke! Omvendt spiser jeg nok dobbelt så meget mad hernede som jeg plejer så det kan jo også bare være det.

Efter mit 3. brusebad i dag har jeg nu kastet mig over en velfortjent øl: 0,0 %!

Dagen sluttede med en omgang Nomatec, en sjov lille restitutionsmaskine som lægger pres på musklerne.

Det bliver vist nødvendigt med fuld restitution for programmet er ændret, så det allerede i morgen er tid til Kongeetapen 140 km over Puig Major. Torsdag ser vejrudsigten nemlig ud til at blive regn og så kører vi ikke på cykel!