Tag Archives: ALOT

FyraftensTRI i Furesøen

Onsdage i juni er det tid til fuld energi-udblæsning i tre discipliner for tritosser.

FyraftensTRI er så skæg! Fem flotte Alotter mødtes ved fem-tiden v Marinaen v Furesøbad. Vi var 95 deltagende i dag – heraf 23 piger: Ikke så mange som de sidste par år men pyt, så var der mere plads til os: Sidsel, Anders, Christian, Denni og mig, sagde hunden.

Vi fik pladser på rad og række tæt på målporten, så hyggeligt at ordne gear sammen.

Furesøen var lun og lækker. Jeg havde en skøn tur på de 750 m. Overhalede Denni, der havde krise kort efter start. Man er altid i elementernes vold, og kan aldrig helt vide, hvilken oplevelse der venter. Det er fedt!

34809117_800989276757390_6134035102025383936_o

I T1 så jeg Anders piske afsted og efter mountline hoppede jeg på cyklen og trådte tre gange rundt og lige der – for foden af den stejle bakke op til Frederiksborgvejen – hoppede kæden af. Eller rettere satte sig godt fast. Jeg var sgu lige ved at vælte, for jeg havde absolut ingen fart endnu. Nåede lige at klikke ud, og så blev der ellers hevet fat i kæden, der sad fast mellem stellet og skifteren. Det gik. Med meget sorte fingre var det op på sadlen og træde igang op af bakken.

img_1738Jeg holdt en ok fart og overhalede hurtigt Denni, der ellers lige havde givet mig en kærlig opmuntring under mit kæde-fix.

Afsted med mig. Jeg har hostet i tre dage, og på cyklen fik hosten fat flere gange. Jeg er helt øm i brystkassen allerede, så jeg var spændt på, hvordan løbet skulle gå.

Jeg havde for længst droppet podieudsigterne, så jeg prøvede bare at give den, hvad jeg havde og nyde det.

Løberuten var ændret en smule, ind igennem skoven op til vejen. Stadig to runder. Det fungerede rigtig godt. Jeg havde gode ben og hilste på Anders i mod”løbende” retning lige før Christian hentede mig. Var ellers sikker på han lå foran mig.

I mål kom Denni kort efter mig og så Sidsel. Det er hyggeligt, vi sådan skal battle hver onsdag. Jeg havde håbet at komme ind under 1.15 men den runder 1.20. Pyt, der skal rettes op på det de næste uger, når hosten er væk.34728315_800994440090207_5497318771762659328_o34686473_800994543423530_584952409453756416_o

Karrebæksminde Tri 2018

Årets første TRI-stævne er sat i banken med en vildt fed dag med tropelignende tilstande i det sydsjællandske, hvor jeg lige blev genopfrisket på, hvor fantastisk det er at dyrke tri. Foråret har været ret fokuseret på løb, så det var virkelig skønt at lægge ud med sådan et lækkert stævne, som det var i dag. Jeg opdagede så også liiiige, at cykeltræningen er blevet lidt vel overset, jeg ku slet ikke træde og trække som sidste år, men det var forventet, og jeg var forberedt på det fra starten. Men det var ikke vigtigt i dag – jeg skulle bare godt i gang – og det kom jeg!

Vejret var fænomenalt – vi ramte vel 30 grader midt på dagen, da svømmestarten gik kl. 12. Vandet var 20 grader, og det havde været en hyggelig samkørsel med Randi, som jeg kender tilbage fra pigernes børnehave, hundeluftning og som er i Glostrup TRI.

Alt det logistiske spillede ved dette stævne i år!  Sidste år var vi næsten 1000, der startede i vandet samtidig, og skiftezonen var i 2017 flyttet fra havnen til et græs/sten areal overfor stranden. I år var skiftezonen flyttet tilbage på havnen på asfalten – super godt – og svømmestarten var delt op i en gun-start for de hurtigste og derefter rullende start med 10 atleter med få sekunder imellem. Perfekt. Det gav en mega god svømmeoplevelse, som dog var lidt længere end planlagt – ca 1300 m i stedet for 950 m, men pyt det er jo ens for alle. Jeg kom rundt på 24 minutter i et fint flow fra start til slut. Jeg fik sparket mine briller af af en medsvømmer og måtte lige bruge lidt på at få dem på plads.

Cykelruten var forlænget fra 45 km til 50 km, så det gjorde det lidt svært at sammenligne splits med tiderne sidste år, men det blev gennemsnitsfarten der talte. Den var som forventet lidt lavere end sidste år, men med den sparsomme cykeltræning jeg har fået klaret, skal jeg vist være glad for min 33,8 km/t. Jeg led lidt med min dragt og min sadel – har slet ikke fået trænet i min speedsuite endnu – så det ku mærkes…

Løberuten gik i år heldigvis ikke gennem campingpladsen, hvor der er en del støv på grusstierne, men den blev på asfalten mellem byen og sommerhusene. Det er 3. gang ud af 4 mulige, at jeg deltager i dette stævne, og sommerhusejerne er altid lige fantastiske til at lave små ekstra depoter og sprøjte med vand. Det er stærkt tiltrængt i middagssolen. Jeg holdt en god pace og havde gode ben – var dog lidt plaget af mine nye sko, som jeg først i går fik sat elastiksnørebånd i, så min højre var strammet lidt vel meget, så jeg løb med en snurrende og meget varm fod. Varmen som sådan plagede mig faktisk ikke – jeg havde fået drukket som jeg skulle og sørgede for at holde mig kold med ekstra vand ud over kroppen.

Målområdet var også flyttet, og der var skruet op for stemningen med tilskuertribuner, liveorkester og præmie-darlings. Mega fedt! Den røde løber er altså lige skøn hver gang! Jeg dansede nærmest ind i Anders Rørbæk (arrangør) i den sidste spurt. Sjit, det er fedt!

Vi var ikke mange fra ALOT afsted i dag – familien Vendt, Vibeke og jeg. Mellanie var 5½ minut hurtigere end mig, så jeg skal oppe mig lidt, hvis jeg skal snuppe hende til klubmesterskaberne om 3 uger 🙂

Jeg fik hilst på Grith som jeg har gået på Brøderup Ungdomsskole med for 25 år siden. Hun var mega sej!

Jeg slutter som nr 4 i min aldersgruppe ud 65, som 24 ud af 300 kvinder og som nr 200 ud af 978 deltagere, stort set samme placering som sidste år, men denne gang med nogle hårde nysere i toppen – bla. Helle Frederiksen, Christina Sveistrup og Stine Bækgaard som de tre hurtigste.

Popcorn i lårbasserne

Det er lige gået op for mig, at der kun er EN UGE til, jeg skal TRI-race for første gang i år. Jeg ved ikke, hvorfor det sådan er kommet snigende bag på mig- jeg har vist taget den lidt vel med ro de sidste par uger ovenpå marathon og sygdom. Jeg har haft en hel del “popcorn i lårbasserne” – altså den der følelse af de små fibre i musklerne, der giver sig, når jeg går på trapper, træder til i pedalerne eller sætter lidt fart i løbeskoene. Så jeg har holdt igen på alle fronter – og så går tiden jo – og om bare en uge har jeg Karrebæksminde tri. Hold da op, så kom boblerne i maven da lige væltende! Jeg glæder mig, kan jeg mærke, men bliver jeg klar?

“Popcornene” har sat sit præg på ugens træning. Tirsdag tog jeg tricyklen til job og om eftermiddagen var vi hele 38 til Open Water i Ishøj. Det er altså et flot syn, når vi kommer så mange:-)

Onsdag havde vi Center for Hjerneskade sammen med Liva inkl Carla midt på dagen, så jeg arbejdede hjemmefra og nåede lige 10 km roligt løb med ALOT til aften, inden vi i klubben havde inviteret Lasse Kristian Suhr ud og holde et oplæg om sportsernæring. Det var rigtig godt – der var ny viden både for nybegyndere og de mere garvede. Vi var 25 fra klubben og seføli var der hjemmebag og hygge.

Efter arbejde torsdag mødtes jeg med Mellanie v Fields og vi kørte rundt på “tonseren” på Vestamager/Dragør. Jeg kan ikke helt følge med i hendes tempo – kan godt mærke at cyklen er blevet svigtet dette forår til fordel for løbetræning frem mod de to marathon – men jeg vidste, at det var en del af gamet/planen. Det blev til i alt 80 km cykel (60 sammen) og på hjemvejen slog vi et smut forbi Endurance Sport, hvor vi havde “Klubaften”. Jeg fik købt et par nye og tiltrængte korte tri-bukser til cykel og løb.

Lørdag var der ifølge planen 2 timers cykling og 30 min løb. Men jeg passede min søde niece og nåede ikke afsted, før der kom torden og regn til eftermiddag. Jeg havde endda skiftet til racehjul og var sååå klar. Jeg nappede 10 km løb i stedet mellem to byger og udsatte dagens pas til i søndag. Og så hyggede vi med champignons league finale og rosevin til aften.

Søndag blev det til en helt lille Triathlon dag, som startede med at jeg hentede Katrine kl 10 og så mødtes vi med Rikke, Denni og Laila og nappede 1,8 km havsvøm fra morgenstunden. Mega lækker start på dagen. Hjem og spise frokost og så over og se Carla spille kamp mod Lynge- Broby som de desværre tabte.

Derfra videre i cykeloutfit til flyvestation Værløse sammen med Denni, hvor vi (jeg) tonsede seje intervaller i den stride vind. Der var mere end 22 km/t til forskel på siden med mod- og medvind. Hjem til 30 min brikrun. Og sådan blev det til 3.5 times træning i dag og jeg har vist fået det ud af mine popcorn-lårbasser, som jeg har kunne drive det til… nu må det gå, som det kan med 6 stævner på 4 uger…

Alle fotos af Gitte Vognsen

Snickerskage

I ALOT kan vi godt lide Snickers og kage. Vi har endda opkaldt et stafet løbehold efter den salte og søde chokolade “Team ALOT of Snickers“:-)

Derfor er denne kage et sikkert hit! Serveret efter Open Water dags dato og til bestyrelsesmøde i morgen…

Opskrift til 24 pers.

Bund:

5   Æg

300 g sukker

300 g smør

360 g hvedemel

4.5 tsk. vaniljesukker

2.5 tsk. bagepulver

450 g salte peanuts

Æg og sukker piskes skummende. Smeltet smør og de øvrige ingredienser blandes i. Hældes i to aflange ”rugbrødsforme”. Peanuts fordeles over kagerne. Kagerne bages ved 200 grader C. alm. ovn i 25-30 minutter. – Hold øje med dem og stik i dem efter ca. 20 min.

Karamelsauce:  

360 g Sukker

4 tsk. vaniljesukker

4 tsk. kakao

2 dl. sirup, lys

2 dl. piskefløde

100 g smør

Alle ingredienserne til karamelsaucen blandes i en gryde og koges i 8 min. og hældes over den varme kage. Kagen afkøles.

225 g mørk chokolade 44%

225 g lys chokolade 30%

Chokoladen smeltes i vandbad og smøres på

Tip: Den skal serveres i små stykker, da den nemt kan blive for meget.

Ready steady go – again

I de ti dage, der er gået siden Hamborg Marathon, har jeg (kun) trænet moderat og vedligeholdt – ikke presset på. Hverken på cyklen, svømning eller den smule løb, der har været på programmet. Jeg er derfor ret spændt på, hvordan det kommer til at gå på søndag, når jeg skal løbe mit 2. marathon med 2 uger imellem. Jeg holder dagligt øje med min indsamling til børnecancerfonden og det går stadig lidt fremad, men jeg tror desværre det bliver svært at nå de 10.000 før søndag.

Carla deltog i skole OL i tirsdags, hvor jeg arbejdede hjemmefra. Jeg lagde en løbetur midt på dagen og smuttede over forbi, da hun skulle løbe 400 m.

Der er altså skub i de lange 12-årige ben! Hun var drønskuffet over kun at blive nr 2 i sit heat. Men kommer rundt på ca 1 minut og 20 sekunder. HurtigCarla…:-) Dejligt solskinsvejr og 6.klasses unger overalt.

Tirsdag aften havde Caroline og jeg fået lokket lidt flere med i havet – vi var 6 ALOT’er. Og biologen Caroline fandt et æg på havets bund, som hun da lige måtte have med hjem og undersøge. Vandet er ca 15 grader allerede og meget lækkert. Tirsdag var der lidt flere bølger end i fredags, hvor havet var helt fladt og smukt. Jeg har stadig neoprenhætte og -handsker på samt svømmefødder, men de ryger af i morgen, når vi skal svømme igen.

De tre korte dage, der har været denne uge, har også budt på møde på Livas skole vedr. fremtiden mandag, psykolog med Liva tirsdag og Center for Hjerneskade onsdag. Vi får god hjælp nu – det føles virkelig godt! Det går fremad 🙂

Fridagen i dag på Kr. Himmelfart startede med et par timers cykeltur – roligt – med 4 herrer. Mens vi ventede på hinanden, opdagede jeg, at jeg var punkteret, og jeg fik heldigvis hjælp til et hurtigt slangeskift, før vi stævnede ud mod Roskilde. Jeg kan godt selv, men er bare så langsom til det – og jeg havde jo lissom også liiige lagt neglelak på, sååå jeg hjalp til med at tage tid på Kim.

Jeg nyyyder virkelig at træne for tiden – vi er først på sæsonen, og det gode vejr indbyder virkelig til det. Det hænger nok også sammen med, at min træning er lidt mere fri og mindre skemalagt her i maj.

I eftermiddags tog Amalie og jeg ind på marathon EXPO’en for at hente startnumre. Jeg kom sørme også hjem med en ny HOKA Arahi – løbesko. Jeg har lige opdaget huller i min Arahi købt sidste år, som jeg ellers havde tænkt at løbe i på søndag, men nu gør jeg det, jeg ellers altid ville have forsvoret – løber i nye sko på søndag. Lufter dem nok lige på en 2-3 km i morgen sammen med Balder.

Jeg glæder mig til endnu en løbe-byfest på søndag. Yeay!

Et marathon i følelser

Et marathon er for mig ikke “bare” at løbe 42.195 km. Noget mine ben gør. Det er én lang følelses- og tankerejse, hvor jeg skifter sindstilstand mange gange og ofte tænker på de mange gode oplevelser, jeg har haft og mennesker jeg elsker. Associationerne flyder frit.

Billederne er de officielle fra i søndags tilsat min indre dialog 🙂

ved søen

“Åh, hvor er det fedt vejr! Virkelig heldige med sol og ingen vind – måske bliver det lidt for varmt senere? “For Evigt” med Vollbeat er bare et af de bedste numre at løbe til. Minder mig om Ironman. Tænk hvor mange mennesker, der er stået tidligt op for at heppe. Jeg har gode ben i dag – det bliver en god tur – jeg kan bare mærke det!”

tunellen

“Thunderstruck” med ACDC i tunnelen for fuld udblæsning -YEAH! Det minder mig om Stevns Jernmand sidste år, da vi løb igennem Boesdal Kalkbrud og Tørrebygningen med levende lys tændt. Det var virkelig fedt på energikontoen! Det var fedt at se Jonas for et øjeblik siden – han har heppet virkelig mange gange på mig – spøjst vi lige skulle ramme Hamborg samtidig.”

havnen

“Her kan jeg huske, vi også var med mor og far, Line, Anders, Ebba, Mark, Liva og Carla på vores tur til Hamborg i september 2015, da vi skulle besøge Miniature Wunderland. Det var her, vi tog på havnerundfart. Nøj, hvor vi grinede på den havnerundfart – jeg kan ikke huske af hvad? Hmmm… Det var en dejlig oplevelse. Det er nu fedt, når vi kommer afsted alle sammen. Det må vi gøre noget mere! Ligesom i Vietnam sidste år. Den slags oplevelser vil jeg samle på”

drikke

“Jeg ved godt træner Jeanne sagde, at jeg ikke skulle ned og gå gennem depot – men det er faneme så svært at ramme munden med det vand, mens jeg løber. Jeg får det bare op i næsen. Jeg sætter lige farten lidt ned, så jeg kan få det indenbords. Resten ryger i håret eller ned af ryggen for at afkøle. Varmen er begyndt at komme  – jeg må søge skyggen på ruten, når jeg kan – men helst ikke afvige for meget fra “den blå streg” – medianruten – skulle jo nødig løbe for langt.

anstrengt2

“Godt jeg har erfaring med energiindtag efterhånden, og jeg ved planen holder med at tage en gel, lige før et depot og så skylle efter med vand. Jeg holder mig til planen – en gel hver ½ time. Og en saltsticks hver time. Det er til at huske, også selvom jeg bliver træt.”

anstrengt

“Gad vide, om de er stået op derhjemme nu? Om Mark er ude og gå med Balder og pigerne stadig snuer? Freya bor jo hos Carla de her dage, mens Mellanie og René er på træningstur på Mallorca. Det var godt nok også fedt, da jeg var afsted på Mallorca – både min venindetur i 2016 og træningslejr med Katrine i 2017- Det vil jeg gerne prøve igen en dag. Pigerne hygger sig sikkert rigtigt! Og spiser choco-morgenmad. Skal jeg købe Nutella med hjem til dem på vej hjem i Flensborg – det ku de sikkert godt bruge :-)!”

før rød løber

“Arg – jeg taber fart nu. PIS. Det er sgu svært at presse mere ud af de ben her. Så var det jo, at jeg lovede mig selv, at når det blev hårdt, ville jeg tænke på Liva, og hvor hårdt hun har haft det – og når hun kan klare det, så kan jeg også!. Jeg kan godt klare det – kom så lidt mere fart på. Nu kører det – hvad! —Løber jeg såå langsomt? – Nå pres så lidt mere. Op og overhale ham der i den gule bluse. Venga Venga! Allez Allez! Spring, Lauf, Kom så…”

super

“Ok, så er der kun 800 m tilbage – nu skal jeg have et fedt nummer til målstregen: Shawn Mendes “In my blood” – det hører Liva og jeg ved, det minder hende om hende selv. Om ikke at give op. Om at tro på det. Fuck, nu begynder jeg at hyle – jeg kan ikke styre det…”

kys

“Den røde løber – tak for turen – den var fed, ond, smuk, skøn, rå og heldigvis overstået nu. KYS! Liva, Liva, Liva. Den her var til dig. Jeg skal løbe en for Carla snart  – mine elskede piger. Jeg savner jer nu. Målstregen er lige der…”

røde løber

“Det var det! Jeg har brug for… Jeg ved ikke, hvad jeg har brug for – bare noget. Arg, jeg hyler stadig, så stop dog. Det kan jeg vist ikke lige nu. Jeg følger bare efter de andre ind i atletzonen. Der må være en medalje et sted. Træk vejret dybt.”

tuden i målområdet

“Fuck det – jeg får tudefjæs-fotos! Never mind – det er jo sådan her, jeg har det. Jeg må ringe til Liva og høre hendes stemme. Sige tak til hende for, at hun var med mig hele vejen”

Ny PR på Marathon til ALOT Ladies i Hamborg

Jeg har i dag sat ny personlig rekord på Marathon distancen oven på en nat stort set uden søvn. 3.38.32 blev tiden. Altså på Marathon – ikke på den udeblevne nattesøvn. (Den var noget mindre) Havde lidt håbet og satset på at komme lidt tættere 3.30, men jeg fik serveret en herlig kop kaffe i aftes som eftersigende var koffeinfri, men lad os bare sige, at det var den ikke. Den holdt mig helt og aldeles vågen til kl 05.

I morges efter morgenmad havde jeg ovenikøbet to amatører med, da vi forlod hotellet :-): Den ene glemte sit løbeur, den anden glemte en ubetydelig genstand kaldet en tidstagningschip… Begge måtte derfor lunte tilbage og hente og vi skiltes og sagde god tur inden vi gik i startområdet.

Jeg elsker den stemning, der er lige før startskuddet går: i Hamborg er det naturligvis ikke et skud, men lyden af et containerskibs tuden og balloner der går til vejr, der starter løbet:-)

img_1283Ruten var fantastisk, flad og smuk. Vi løb først ned af Reeperbahn, hvor et par morgenbranderte heppede med. Så ellers rundt langt havnen, Binnenalster og Aussenalster søerne ud til Stadtpark. Der var heppere nærmest hele vejen rundt. Og hvis der var lidt tyndt blandt heppere, var der alleer med nyudsprungne bøgetræer, store mængder lyserøde kirsebærtræer eller smukke bygninger, havnen eller noget andet godt at kigge på.

Jeg holdt en god og planlagt pace (5 min pr km) til omkring 30 km, så begyndte jeg at tabe fart. Jeg var så træt i mine lår, men havde stadig luft. Jeg øgede, når jeg ku, men mine lår nev seriøst. De første 5 km løb jeg på 25.12.

De sidste 9 km tabte jeg for alvor fart. Jeg tænkte på Liva og de smerter hun har oplevet. Og på hvor meget mine smerter jo er “selvpåførte” og selvvalgte ved sådan et løb. Jeg blev grådkvalt. Hvis hun kan klare det, kan jeg også!

Undervejs havde jeg fået et skud hep af Jonas ved ca 15 km og Hanne ved ca 18 km. Ellers kender man jo ikke mange i Hamborg…

I opløbet havde jeg stadig svært ved at presse. Jeg skiftede sang og hørte “In my blood” med Shawn Mendez, Livas yndlingskunstner. Kunne mærke tårerne. Jeg har nok fået de mest tudefjæs-agtige målfotos, for jeg havde sgu følelserne uden på løbetøjet. Det 1/2 år der nu er gået, har ikke været let.

På målstregen råber jeg Livas navn, og går ind i runners-garden. Jeg ringer til Liva og er helt sentimental, og hun er dejlig forstående (og en smule overbærende:-))

Da jeg er kommet ud af målområdet finder jeg en god heppeplads til at fange Caroline og Katrine. De ser overskudsramte og glade ud. Caroline kommer ind i 4.30 og Katrine i 4.34.

Jeg ender med at have løbet 42.6 km – et snit på 5.08 pr km.

Efter et bad og en delt flaske rosé, orker vi ikke at gå langt efter mad, så vi ender på den gode Vietnamesiske fra i går – lige rundt om hjørnet. Og bagefter går vi på dessertjagt og spiser alle tre BÅDE pandekager med is/sukker OG chokolade mousse. Hvilken saglig fryd. Og klokken er kun 22, da vi vælter omkuld.

Det er fantastisk med al den latter over indforståede ting, som der opstår på sådan en tur. Jeg er så heldig at have rejst med Katrine til Mallorca på træningslejr sidste år og Caroline til Sverige til swimrun så at kombinere det med dem begge er det bedste af to verdner. Vi har delt lige dele latterkramper, vabel-lokalisering, race overvejelser og øvrige snakke de seneste tre dage, så jeg kommer sgu til at savne disse “Vimmer- immer” kvinder, når vi er hjemme igen.