Run, swim, bike… på en måde

Tre dage – tre gode træningspas: denne arbejdsuge var kort pga St. bededag i fredags og jeg har tilbragt ugen med tre døgn alene i sommerhuset med Balder i arbejdseksil. Det kunne jeg godt:-)

Torsdag aften var jeg retur på Vestegnen igen til varme hveder og Liva hjemme fra efterskolen på weekend. Jeg nåede to skønne løbepas i Havnsø på samlet 25 km og 13 km gåtur med hunden dagligt og er nu tre kg lettere på tre uger.

St bededag morgen havde jeg en løbeaftale med Tanja kl. 8, og vi løb vestskoven tynd og jeg rundede 26 km og var hjemme 10.30. Perfekt start på dagen og så ellers hjem til solskin på terrassen og lidt havearbejde. Nu står krukkerne fint og jeg håber nattefrosten er ovre for nu. Jeg kørte Liva og Eik til Hellerup til aften til en komsammen med Hjemly folk og Carla var hos veninder. Mark ude med “skidrengene.”

Lørdag morgen kl 9.40 mødtes vi 5 ALOT’er på Ishøj strand til endnu en omgang havsvøm. Nu er vandet 7-8 grader og vi klarede 1200 m før jeg frøs. Der var bølger på og man tror ikke det kan lade sig gøre når man starter pga kulden på huden men efter 4-5 minutter går det. Heldigvis var der obligatorisk lumumba bagefter:-) Kl 14 var Carla og jeg klar til fodboldkamp i Farum. Desværre tabte de for første gang i sæsonen. Lørdag aften var Liva hos Eik og Carla til fest, Mark var i Herlev og bygge terrasse hos sommerhusvenner. Endnu en aften alene hjemme.

Søndag startede langsomt: jeg kørte til Brøndby og gik tur om indsøerne med Mellanie og Rene og de tre hunde. Vi aftalte en cykeltur fordi vejret var til det og det var virkelig lækkert med det nye tøj fra Triathlonshop.dk. Jeg dik helt blod på tanden efter mere cykling og det er vist meget godt for på torsdag starter vi med cykeltræning udendørs.

Alt i alt har det været en uge med mere alenetid end vanligt. Jeg glæder mig altså til at komme mere ind op job nu. Og der er kun en måned til 100 km løb. Jeg er så spændt!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s