
Vi var mere end 20 triatleter til cykel-samtræning med ALOTs nabo triklubber på Vestegnen i går! Fra ALOT, Islev, Glostrup og to fra Taastrup som lige kom et par minutter for sent og ikke nåede at køre med.
Samarbejdet er blevet til henover vinteren foranlediget af undertegnede og et par klubkammier, fordi vi alle oplever nedgang i medlemstallene og aktiviteten særligt vedr den udendørs træning. Også dør Coronaen satte ind. Så det var en kæmpe succes på tords af meget sorte skyer at se så mange i går. Jeg har kun cyklet 3 ture på tri cyklen i 2021 så jeg var spændt på om jeg kunne følge med. Vi skiftes til at stå for en træning – så hver 4. gang står ALOT for det.
Konceptet i går var en “ud og hjem strækning” hvor vi kørte 8×3 minutters intervaller med 1 minut rul imellem. Alle var retur ved startstregen ved vikingelandsbyen samme tid. Og alle kunne være med uanset hastighed og ambitioner og kræfter. Alotterne inkl en helt ny klubkammi tog en ekstra bonus runde efterfølgende og vi havde en højlydt punktering i Ledøje hvor en venlig nabo kom ud med en fodpumpe. Vi nåede lige hjem før regnen! 🌧🌧 Og nøj hvor var det skæg at være en flok og ræse lidt om kap. Jeg havde helt glemt hvor sjovt det er! Jeg er game:-)