Tag Archives: swimrun

Sæson 2017 – en vild oplevelse!

Bladene er gule, røde og brune udenfor, skyerne grå, vinden hård og der er ild i brændeovnen. Jeg har lige lagt strikketøjet. Jeg har siddet lidt og gjort status over den sæson, der er gået. Gad vide, om jeg kan toppe den nogensinde, om jeg vil kigge tilbage på sæson 2017, som noget særligt, dér hvor alting lykkedes rent sportsligt eller om det stadig er begyndelsen af noget større?

Jeg har fået utrolig mange fede, skøre, vilde oplevelser i sæson 2017 og altid i det bedste ALOT selskab og planlagt og bistået af den bedste træner Jeanne. Det kunne sgu nok ikke have ladet sig gøre alene. Det giver virkelig noget ekstra at have nogle at dele det hele med. At høre til et sted. At være en del af en klub.

Jeg bliver helt overvældet, når jeg ser, hvad det sidste halve år har indeholdt:

Bjergkørsel på Mallorca

Efter en dydig vinter på hometraineren i kælderen, startede sæsonen med Katrine på Mallorca på Next Level Camp, hvor jeg fik prøvet kræfter med cykling i bjergene på den smukke ø. Jeg blev en del af den klub, der har kørt Sa Calobra og Puig Major. Jeg mødte ligesindede triatleter og fik skønne nye bekendtskaber fra Jylland og Sjælland, som jeg hen over sommeren er stødt på til diverse stævner: Havard, Pia, Dorte, Casper, Kennet, Mogens, Erling, Jørgen, Charlotte og Gitte. Det var godt nok en fed uge, hvor jeg fik rykket ud af min komfortzone og til mit “next level” og fandt ud af, jeg kan klare mere, end jeg tror. Tænk; det var første gang jeg cyklede mere end 90 km – og endda flere dage i træk. Det virker allerede som længe siden nu. Der er løbet meget vand i åen siden uge 17 🙂

img_9578

Swimrun

Sæson 2017 blev også året, hvor jeg for første gang kastede mig ud i Swimrun (eller Aquatlon som nogle også kalder det). I slutningen af maj var jeg substitut for en klubkammerat i Furesø Exterra swimrun sammen med Tanja, og jeg gjorde mig de første erfaringer med disciplinen, hvor man skifter mange gange mellem løb og svøm. Der gemmer sig mange gode “natur og sports-kombinerede” oplevelser i det dersens Swimrun i fremtiden. Det er skisme skæg!

img_9823

Kronen på værket var Kustjagaran Swimrun med Caroline, hvor vi var på svensk eventyr i skærgården og nød en fantastisk aften på Ødegården bagefter. Swimrun er nok en af de fedeste måder at få naturen ind på livet på- sammen med sin makker. Jeg håber, at sæson 2018 byder på endnu mere af det – sammen med Caroline. Vi har tilmeldt os Ø-løppet i Göteborg d. 4. august og skal ud på 33 km trailløb og 5.7 km svømning.

img_0116

Klubmester igen

I juni var der klubmesterskab i ALOT i Karrebæksminde, og jeg løb med sejren for andet år i træk og kom under 2,5 time på kvart distance og blev samtidig nr 1 i min aldersgruppe. Jeg følte mig ovenpå efter turen til Mallorca og havde en skøn sommerdag med klubkammeraterne. Klubmesterskaberne er altid så hyggelige. Der er hjemmebag, podieceremoni og enorm opbakning.

img_9871

Vinder Stevns Jernmand 1/2

Efter en juni måned, hvor jeg hver onsdag kæmpede med og mod Furesøen til La Santa TRI Sprint Serien og sluttede samlet som nr 3, stillede jeg op i Stevns Jernmand for første gang. Det var et virkelig godt stævne på min hjemmebane, da jeg er vokset op i nærheden af Faxe.

Jeg havde ikke lige tænkt, at jeg kunne gå hen og vinde hele molevitten, men det skete. Jeg ramte bare dagen. Selvom tiden ikke var imponerende for den ½ distance, så er løbedelen en del trail og cyklingen var udfordret af en vind. Det var godt nok sjovt at have “fører-cyklen foran” hele vejen på løbet og sikken en fed fornemmelse øverst på podiet!

img_0061

Sommeren bød også på en slidsom affære til Burresø 111, lige før vi tog på sommerferie i Spanien. Den ferie var vist meget tiltrængt til mentalt at forberede mig på (de sidste træningspas frem mod) Ironman, som var mit store mål i år. Og mange dejlige sommercykelture med “Team ALOT of Snickers” aka Kim, Jan og Henrik:-)

KMD Ironman

Når jeg tænker tilbage på 20. august i år, har jeg stadig svært ved at sætte ord på dagen, selv her flere måneder efter. Jeg er så glad for og stolt over den oplevelse og præstation det var. Jeg var så overskudsagtig! Tænk, at jeg kom igennem på 10.53 i min debut, jeg svømmede godt, jeg cyklede godt og jeg løb godt. Og mine skift fungerede godt. Jeg troede det skulle gøre mere ondt!

Alt lykkedes på dagen, og der var så mange dejlige mennesker omkring mig derinde: familie, venner og klubkammerater. Det var en lang rus, et svimlende flow, en fantastisk triatlonfest til verdens største Ironmanstævne. Den dag jeg blev Iron-woman var i sandhed en stor dag – vist ikke bare for mig, men også for mine piger og min familie. Jeg hører dem i hvert fald stolt fortælle om, hvor godt jeg klarede det – og det gør mig så enormt glad – helt ind i de mindste celler og det inderste af knoglerne.

ironman5

Det hele blev naturligvis krydret af, at Politiken havde sat kløerne i mig, og jeg havde sagt ja til et portræt om træningen op til og omkostningerne ved at lave en Ironman. Der kom en meget fin artikel i Lørdagsliv dagen før Ironman: “Den virkelige Ironman er min mand, der holder sin kone ud igennem alt dette.”

Jeg er imponeret over, hvor fint journalist Anders Legarth Schmidt har fanget essensen i alle de overvejelser og tanker, jeg har gjort mig det seneste halve år. Ja, jeg er faktisk også stolt over det portræt, for jeg forsøgte ikke at glamourisere konceptet, og jeg turde være ærlig.

Jeg er nu en del af den klub af mennesker, der har lavet en Ironman. Selvom vi i Danmark er flest indbyggere på verdensplan, der har lavet en sådan, så er det en eksklusiv klub, hvor man deler noget indforstået.

131_m-100778793-DIGITAL_HIGHRES-1935_069607-10512317

CPH half i skybrud

Efter nogle uger med afslapning, rødvin, prosecco, fødselsdagsfejring og al den positive opmærksomhed, der fulgte med Ironman og eksponering i Politiken, tog jeg fat i den lidt mere rammesatte løbetræning igen. Spontant meldte jeg mig til CPH Half dagen før og fik mig noget af en løbeoplevelse sammen med de 20.000 andre løbere, da himlen åbnede sig og et skybrud med hagl og torden ramte lige over fælledparken og målområdet.

Jeg synes altid, det er sjovt, når tingene ikke helt går, som de planlagt, så det var en crazy oplevelse med kæmpehagl og vand til anklerne over målstregen.

Jeg jagter stadig min PR på halvmarathon, som er 1.40, og det skal nok lykkes en dag 🙂

img_0890

I ugerne frem mod 6 timersløbet, som kun blev til et Marathon, har jeg haft skønne løbe-oplevelser både i naturen (med mine piger og alene – til Zombiløbet, Eremitageløbet og Sydkystløbet) og i teatret til forestillingen “Jeg løber”, som min søster har skrevet og min svoger spiller på det Kgl. teater. En smuk, rørende og unik perle af en forestilling.

Der er vist ikke noget at sige til, at jeg ofte har følt, at jeg har haft travlt. Når jeg ser tilbage på sæsonen på denne måde, bliver det tydeligt, hvor meget sporten har fyldt. Og det her er jo kun highlights 🙂 Imellem alt dette gemmer sig utallige træningspas, logistik i familielivet med fodboldkampe og basketstævner, et fuldtidsarbejde, en lettere overset mand, et par delvist svigtede pigebørn, hundeluftningsture og veninder, jeg ikke fik set…

Sikken et rush, et flow og et sus af en sæson 2017!

Kustjagaren swimrun

Det er utroligt, hvad jeg har fået af fantastiske oplevelser i det her “swimbikerun-fun-game”…

For snart et år siden spurgte Caroline, om jeg ville være hendes swimrun makker og om jeg ville med til Sverige til Kustjagaren swimrun med 26 km trailløb langs kysten og 4,5 km svøm i skærgården ved Karlskrona.

Jeg tænkte: “Fedt at blive spurgt!…”, “Men hun svømmer jo meget hurtigere end mig…” og “Kan det kombineres med Ironman træning?”

For Caroline var Kustjagaren første gang med løb længere end halvmarathon og første gang med swimrun. Hun er en mega stærk svømmer og er kommet fint med på løb de senere uger. Jeg har smugprøvet swimrun med Tanja til Xterra swimrun i Furesøen 28. Maj. Og jo trænet en del svøm og længere løb som en del af IM træning henover de seneste uger. Vi var så klar!

Fredag eftermiddag daffede Carla og jeg så afsted mod det svenske land. Det stod ned i stænger, Carla var DJ i bilen og efter to timers skråle-med-køretur ankom vi til Hästveda, hvor Caroline og familie har ødegård.


Lørdag morgen stod vi op 5.30 og tog afsted mod Karlskrona kl 6.30 med kaffe i krus og kulhydrater – klar til endnu en to timers køretur.

Caroline havde dagen før hentet chip og veste, og i ugerne op til tjekket alt det praktiske ud omkring banen, parkering, cut off steder og -tider, så jeg skulle slet ikke tænke på noget. Luksus.

Ved ankomst til Koncerthuset på Stortorget i Karlskrona fik vi racebrief og kørte derefter i 11 busser ud til Torhamn – en pynt ca 30 km fra Karlskrona. Her gik ruten så tilbage over sø og land til Karlskrona.kust

Vi talte i bussen med nogle stykker som forventede at være  ca. 5-5 1/2 time om ruten. Og min fornemmelse var, at Caroline og jeg da nok også ville ligge deromkring alt efter hvor teknisk svær ruten var.

I Torhamn skiftede vi til vores gear og lagde tørre skiftetøj i en rygsæk i en lastbil, som blev fragtet retur til Karlskrona.


Vi skrev de enkelte distancer ned bag på Carolines ben med tusch, så vi kunne se, hvor langt vi var undervejs. Inkl. væskedepot og cut-off steder.

Kl 10.30 gik starten. Vi var ca 260 par fordelt på herrehold, damehold og mix. Vejret var stille, skyet og med regn i luften. Luft og vand ca 16 grader.

Der var i alt 11 løbepas og 10 svømmepas, altså 20 skift – først 8 km løb.


Ruten var SÅ smuk. Vi svømmede fra ø til ø, løb igennem dyreparker, i skov, henover øer på små dyrestier og langs vandet hele vejen.

Lokalbefolkningen var trukket ud af deres huse, og små ekstra depoter var skudt op med alskens lækkerier. Hep og opbakning meget af vejen, så super!

Jeg frøs i vandet på de længere stykker, men vandet var lækkert. Det var nemt at finde vej – store orange markeringer viste, hvor vi skulle i land. Vi overhalede hver gang vi svømmede og vi havde et rigtig godt flow, hvor jeg for det meste lå helt lige bag Carolines fødder. Carlas hjemmepyntede træk-line-elastik med multifarvede små elastikker på, fungerede perfekt. Vi havde testet længden på den hjemmefra og den var nem at se under vand.

På et enkelt stræk kunne jeg mærke min rystende kolde ben trawle efter mig og mine fingre havde svært ved at være strukket ud. Uha lige der, glædede jeg mig SÅ MEGET til at få varmen i løb.

Et par depoter havde kaffe og jeg tog chancen og varmede hænderne og drak kaffe og spiste chokolade (var nervøs for om maven kunne holde til det). Jeg var så rystende kold, at mine hænder ikke kunne holde kaffen, så den røg ud over 🙂 Men nøj, hvor den smagte godt!

På et tidspunkt skulle vi over et 40 m vandstykke med ret mudret vand. Det smagte af jord og der var ingen sigtbarhed. Ved næste depot konstaterede vi, at vi begge havde mudder i hovederne…😂

Mine tænder klaprede og det er altså ret svært at åbne energipakkerne i løb med kolde hænder… For ikke at tale om at spise med klaprende tænder… Jeg tror, jeg skal have mig en kortærmet uld undertrøje til at have under. Der er jo ikke så meget sul på mig til at holde varmen med længere.

Da vi nærmede os byen var det mere asfalt, vi løb på. Caroline havde fået lyd på vejrtrækningen. Jeg trak hende op af bakke. I helt udspilet trækline:-) Jeg sagde til Caroline: “Det er nu, du kan mærke det er endurance-sport”… Men vi overhalede stadig – store voksne mænd, der var nede og gå eller løb langsomt. Der var ikke mange pigehold i nærheden…

På et tidspunkt blev vi dog overhalet af et herrepar, hvor deres forreste løber løb hurtigere end mig og den bageste også nærmeste blev trukket. Den bageste konstaterede tørt under overhalingen til Caroline “Min løber hurtigere end din”

Det sidste svømmepas var rundt om en lille færge i havnen. Og så lige en løbe-rundtur i byen. De sidste 400 m gik opad – op til Stortorget hvor målområdet var.

Caroline var rørstrømsk, da vi kom i mål. Godt at se, der er andre end mig, hvor øjnene løber over på målstregen… Overraskelsen var stor, da vi fik tiden at vide: 4.31.01. Så meget hurtigere end forventet!!

Vores ure havde ikke tracket rigtigt under svømningen. Mit var gået på autopause, hver gang, vi svømmede, så vi havde ikke haft fornemmelse af tid.

Vi blev nr 11 ud af 28 damepar og nr 113 ud af 238 overall. I den bedste halvdel! Ca 20 par udgik. Se alle resultater 

Swimrun er virkelig et fedt koncept! Og Sverige har de optimale rammer. Det er i Sverige, at konceptet er udviklet for 6-7 år siden. Det er så skønt, at man er et makkerpar og kan hjælpe/trække hinanden – og ikke mindst, at man har en at dele hele oplevelsen med i modsætning til andre løb, hvor man er sin egen herre.

Tilbage på ødegården var der hygge med oksemørbrad på grill, rødvin, jordbær og bål, skumfidusser og ugletuden fra skoven. Helt genialt at vende tilbage til glade børn og hygge. Carla havde haft en dejlig dag på Ødegården hele dagen med Sara – Carolines jævnaldrende datter, hvor de havde været i værkstedet og snedkerere, spillet spil og fodbold.

Swimrun debut v Xterra Furesø – “Neopren Teletubbies i svømme-løbe galskab”.

Så ligger jeg her i solen på terrassen med lidt murren i maven oven på den mængde søvand, jeg fik indtaget under dagens strabadser i Furesøen.

Sikken en “crazy oplevelse” jeg i dag har fået “sat i banken” sammen med gode klubkammerater. Vi var 4 hold fra ALOT, der i dag deltog i Swimrun, som er en kombination af de to discipliner, hvor man skiftevis svømmer og løber – vel at mærke uden at komme tilbage til en skiftezone, som man gør i triatlon, men man svømmer med sko på og løber med badehætte. Derfor ligner man ret hurtigt en Neopren Teletubbie 🙂

Tanja havde spurgt, om jeg ville være substitut for hendes sædvanlige makker, som havde fået dobbeltbooket sig. Jeg havde sagt ja og forholdene var ret ideelle: Solen har skinnet hele ugen og varmet vandet op, det var relativt stille, og det blev heldigvis overskyet, mens vi var i aktion i dag.

 

 

 

 

 

distancer.png

Distancerne kan ses herover – der var altså 7 sæt af svøm og løb. Jeg er dog ret overbevist om, at vi svømmede længere end de ca 4 km, der tilsammen er angivet herover. Tror det samlet blev til ca 5 km svøm og 18-19 km løb.

Det var sjovt, komisk, hårdt til tider, koldt til tider, varmt til tider og spøjst at være i vælten til min første swimrun. Tanja og jeg var et fint par. Hun trak mig på størstedelen af løbet, jeg lå forrest på svømningen, men var bestemt ikke hurtig. Vi byttede undervejs og endte faktisk med at ligge mere side om side for ikke at fryse. Når man ligger bagerst, bruger man ikke nær så meget energi og kommer hurtigt til at fryse.

Vi startede foran Jan og Thomas, men bag Mellanie og Carina (og selvfølgelig også bag de erfarne rotter Kenneth og Charley). Men allerede efter første svøm overhalede vi Mellanie og Carina, hvor Carina havde krise. Den føring holdt vi indtil ca 5 km før mål, hvor de fik overhalet os på en af de lange svømninger, men vi indhentede dem igen på løb. Thomas og Jan hentede os på 4. svøm, som var en led distance i modstrøm, uden at vi kunne se, hvor vi skulle i land (rundt om en pynt). Så overhalede vi mændene igen på 5. løb, men de hentede os igen på 5. svøm lige før et depot. De kommer i mål hele 10 min hurtigere end os. Svømningen må altså trænes!

​Jeg er ikke fan af sø-vand, men det gik sgu ok i dag. Jeg havde kun et par gange, hvor jeg syntes det blev enten for klamt eller for koldt. For klamt, da vi længe lå i kanten af søen og boksede med søgræs og mærkelige planter i vandoverflade, som jeg både fik i munden og mellem fingene. Et par gange kom jeg til at tænke på, at gederne vist står lavt i beplantningen og måtte lige fokusere på ikke at tænke for meget på det – eller for den sags skyld på den dykker, der dykkede med blylodder for 3 år siden og aldrig blev fundet… For koldt, når armene var trætte af at have for tunge og ligegyldige håndplader på.

Der var sat fin afmærkning hele vejen rundt på ruten – små flag langs den sti, vi skulle følge på løbedelen og store flag i søbredden, når vi skulle gå i vandet eller gå i land. Det fungerede rigtig fint. Ruten var virkelig oplagt til swimrun. Passager med bakker, rødder og træer og single trail afløst af grusstier, små broer og en meget varieret rute i det hele taget. Ind imellem måtte vi igennem sten og mudder for at komme ud i vandet, men ofte var der enten en bro eller en lille sandkant.

​Video af Charley Prødel.

Vi kommer i mål i tiden 4.04.19 – som damepar nr 4 ud af 7 – en god midterplacering. Bagefter hyggede vi med suppe og kaffe og kage, inden vi vendte snuden hjemad. Det er ikke sidste gang, jeg skal prøve kræfter med Swimrun!

 

Swimrun QnA

Er det et krav at svømme med våddragt?

Ja, våddragt er ofte et krav til  Swimrun.

Skal det være en våddragt med korte ærmer og ben eller kan min normale våddragt bruges?

Du kan lave swimrun og både korte og hele dragter. Men hvis der er lange løbestrækninger i din swimrun, kan en heldragt blive for varm.

Det optimale er en swimrun våddragt, der er designet til sporten og derfor har både lynlås for og bag samt lommer til udstyr.

Mange starter dog med, at klippe benene og ærmerne af deres gamle våddragter. Og denne metode er helt fin.

Hvilke sko skal jeg løbe i?

Da de fleste swimruns er baseret på trailløb så dur det ikke med dine almindelige løbesko. Du  bør have trailsko på og gerne en let model, som ikke er for tunge og hvor vandet hurtigt kan sive ud af efter svømningen.

Husk at teste dine ”våde” løbesko, så du vender fødderne til det.

Hvilke strømper skal jeg løbe i?

Som hovedregel skal du undgå bomuld, da dine sokker ikke skal suge for meget vand. Derudover er strømpevalget meget individuelt – test derfor forskellige strømper i din træning op til stævnet.

Skal man bære svømmebriller?

Svømmebriller er et must! Uden briller vil du ikke kunne orientere dig ordenligt, mens du svømmer. Der findes mange modeller i forskellige størrelser. Det anbefales at benytte svømmebriller til havsvømning, da de er større end dem som benyttes i svømmehal. En større brille giver bedre udsyn over og under vandet

Skal man bære svømmehætte?

Alle deltagere får ofte udleveret en svømmehætte til Swimrun, som skal benyttes under alle svømmepas af sikkerhedsmæssige årsager, da svømmehætten gør dig synlig i vandet.

Jeg har set mange bruge pullbuoys, hvorfor gør de det?

Dine sko trækker dine fødder ned og da de fleste svømmer i våddragter med korte ben, så mangler de neoprenens opdrift. Derfor skal brugen af pullbuoy hjælpe med at holde benene oppe i vandoverfladen. Den vejer heldigvis næsten ingenting, og er derfor ikke et problem på løbet. For at undgå at skulle holde den i hånden under løb kan der sættes en rem eller elastik igennem pull buoy’en og rundt om låret.

Der er også lavet mere fikse og professionelle løsninger, hvis du er en rigtig udstyrsnørd.

Skal man bruge håndplader?

Nej slet ikke, men håndplader er tilladte og giver giver mere fart, hvis man er erfaren svømmer.

Håndplader kræver dog en masse tilvænning, hvis skulderskader skal undgås, så mange gør klogt i ikke at bruge håndplader på de lange swimruns.

Derfor – test ikke håndplader for første gang til et Swimrun. Test det af til din træning. Og hvis det fungerer for dig, kan du benytte det til stævnet.

Jeg har set nogle swimrun par have en snor bundet til hinanden, er det tilladt?

Det er tilladt og tjener flere formål. For det første kan det holde sammen på parret i svømningen, ligesom det samtidig bruges til at trække hinanden med. Derudover er det også sikkerhedsmæssigt en god ide.

Er der andet udstyr jeg skal være opmærksom på?

Ørepropper er vigtige, da man ellers kan blive svimmel ved overgangen mellem svømning og løb. Dette er især vigtigt ved kolde vandtemperaturer.

Hvor kan jeg skaffe udstyr til swimrun?

Flere af de store mærker inden for våddrager har i dag også decideret swimrun-dragter i deres sortiment. Og så findes der i flere specifikke webshops på nettet kun omhandlende swimrunudstyr.

http://swim-eu.head.com/en/men/open-water.html

http://swimrunshop.com/

TRÆNING TIL SWIMRUN:

Hvordan skal man træne frem mod et swimrun stævne?

Der er heldigvis mange veje, som fører til Rom og det gælder heldigvis også når man skal træne sig op til swimrun stævne. Men da et swimrun består af open water svømning og trailrun, så kommer man ikke udenom at netop de to ting skal trænes.

Hver disciplin kan sagtens trænes hver for sig, og så have et egentligt swimrun træningspas en gang om ugen gennem sæsonen.

Hvordan træner jeg til swimrun undenfor sæsonen?

Uden for sæsonen må man ty til svømmehallen, når der skal svømmes, mens løbetræningen stadig kan foregå i skoven og på trailsporene.

Men krydstræninger anbefales, så man er klar til sæsonen. En krydstræning kan f.eks. være at man løber til og fra svømmetræningen.

Derudover er det vigtigt med coretræning, da swimrun kræver en del styrke i lår og overarme, mave og ryg.

Hvad med væske og energi under et swimrun?

Da det er meget varmt og tungt at løbe i en våddragt, så er det meget vigtigt, at få drukket rigeligt med væske før og under et løb eller træning.

Som regel sørger arrangørerne for rigeligt med væskedepoter.

Erfaringen fra træning er, at man med fordel kan køre ud på den planlagte rute inden træning og lægge væskedepoter ud. På den møde sikrer man, at man får den fornødne væske uden at skulle bære rundt på det.

Hvordan kan det være at swimrun sæsonen er længere end openwater sæsonen?

Du får varmen ved at løbe og langt de fleste svømmestræk i en swimrun er ikke længere end at man kan komme igennem dem og så få varmen igen på løbet.

Info hentet og lettere modificeret fra http://xterranordic.com/qa-til-xterra-swimrun/

Swimrun generalprøve i en festramt weekend

Weekenden har været særdeles festlig og har samtidig indeholdt en del træning. Balancen er svær, når der er så mange ting på programmet, og jeg tager mig selv i at føle, jeg er meget væk hjemmefra – ikke kun pga. sport – men også pga. af andre aktiviteter bl.a. sommerfest på job fredag, i øvrigt oven på en torsdag med svømning med Katrine fra morgenstunden og cykling med ALOT om aftenen i det herligste sommervejr!

Foto af Gitte Vognsen

Lørdag vågnede jeg så med hovedpine oven på for lidt søvn efter et brag af en dansefest til fed Livemusik på arbejdet. Ikke fair når jeg nu havde drukket alkoholfrie øl og “virgin” cocktail hele aftenen! Jeg lå i min seng 00.30 – og var alligevel oppe kl 7, gik med hunden, pakkede cyklen og mødtes med ALOT gutterne til 95 km rundt om Roskilde og Lejre i god blæst. Hovedpinen blev ved, så jeg sprang off bike over, for at samle kræfter til konfirmationsfest hos sommerhusvenner.

Både til sommerfesten og til konfirmationsfesten, kan jeg mærke, at jeg er lidt i en boble. Alle ved jo, at jeg træner til IM, så det er det, de naturligt spørger til. “Hvordan går det med træningen?” – Jeg svarer høfligt, at det går godt og at jeg lige har haft en fed tur til Mallorca, men jeg må indrømme, at jeg hele tiden har en indre dialog med mig selv, om hvor meget de reelt gider at høre, og hvor meget jeg skal plapre løs om dit, dut og triatlon dat. Jeg føler mig sgu lidt socialt udfordret. For hvis det er det eneste, man kan tale med mig om, er det/jeg måske lidt kedelig(t)?

Jeg kan jo godt mærke, at træningen optagermine tanker enormt meget – at mine tanker ofte driver tilbage/frem mod noget træningsrelateret, og jeg skal faktisk også koncentrere mig om at føre en small-talk samtale, der IKKE handler eller kan føres over på træning. Særligt hvis min mand lytter med, forsøger jeg at skåne ham for alt for meget af den slags snak- selvom jeg er blevet høfligt spurgt 🙂

Konfirmationsfesten var hyggelig, vi kørte hjem til en hund, der havde været alene hjemme ca 23.30 og igen lå jeg for sent i min seng. Liva skulle hjælpe til ved CPH marathon og “tidligt op” samtidig med mig kl. 7.30.

Jeg hentede Caroline kl. ca. 9 og så kørte vi mod Buresø. Smuk køretur igennem det danske forårslandskab med bøgen i fuld neon. Vi mødtes med 8 klubkammier på P-pladsen v. Buresø badet og klædte om til Swim-run “kostume” – for det føles sgu lidt som at klæde sig ud! Kan godt forstå at picnic-gæster og spejderbørn syntes, vi var nogle underlige nogen, der løb tur med badehætter og svømmede med sko på!

Alot tv af Rene Vendt

Det gik så fint – og var skisme skægt! Først svømmede jeg bag Caroline – vores elastik som hægter os sammen, var lidt for lang, så jeg baksede noget med den, men søvandet var lækkert, selvom jeg ikke fortrød, at jeg havde taget min langærmede uld-ski-undertrøje på inden under den nye ORCA dragt. Med 2 badehætter fungerede det fint uden “brain-freeze”. Trail-løbet foregik i den smukkeste kuperede skovbund af små og smalle stier – 10 skøre typer på lange rækker – nogle hægtet sammen 2 og 2… Altså hvis der er liv i rummet, og nogen kiggede med søndag formiddag v Buresø , kan jeg godt forstå, hvis vi ligner nogle “marsmænd…”

Bagefter skiftede vi makker – og jeg svømmede forrest med Tanja, som er min makker på søndag til Exterra Furesø Swim-run, når den står på 4 km svøm og 18 km løb. Jeg løb bagest, hvor jeg løb forrest med Caroline, så det var fint at prøve lidt begge dele.

Skift er der jo mange af i swim-run, og vi nåede at svømme 400 m, løbe 3, svømme 800 m, løbe 3 og svømme 800 m til slut. Så pivfrøs jeg, og kunne nok godt have fået varmen med endnu en løbetur, men tiden var løbet fra os og vi sluttede af med en cola på p-pladsen.

Vi har svømmet snorlige! (NOT)

Hjemme igen var der solskin på terrassen og jeg gav “Fru Author” en kærlig omgang: skiftede til racehjul (HELT SELV) og fik åbnet og skiftet kæde (HELT SELV), vasket poleret og sat Bike-stickers på 🙂 Så var dagen også ligesom gået… og en ny uge begynder i morgen med en bonus fridag – som helt sikkert skal bruges på at cykle, løbe, svømme…  eller noget…

Swimrun forberedelser og generalprøve

Jeg er gået i gang med at forberede min swim-run debut, som finder sted 28.5 til Furesø Xterra. Hele det her swimrun koncept er druknet lidt i IRONman træning, og pludselig er det blevet tid.

På søndag er vi derfor et par håndfulde gæve ALOT´er, der skal ud og lege v. Buresø i Slangerup og teste konceptet og udstyret. Inden jeg når så langt, skal jeg dog liiige have kreeret et bælte, der kan holde mit udstyr bl.a. min pull buoy, håndplader osv. Jeg har fundet et nummerbælte, strikkepinde (som alternativ til skruetrækker til at bore huller med), elastiksnor, karabinhager, lighter og andet godt frem.

img_9741

Jeg har lånt en klubkammi’s “prof og færdigkøbte bælte” til at kigge efter, når jeg skal kreere mit eget. Jeg fandt også en video på youtube om, hvordan man kan modificere sin pull buoy.

Jeg har svømmet i havet nu 3 gange på 5 dage – 3 ret forskellige oplevelser – både hvad angår varme, vind, vand og vejrlig. I tirsdags var særlig slem. Jeg prøvede at svømme med mine sko på (og pullbouy) og det føltes som om mine fødder lå oven på vandet og plaskede, som om de aldrig kom ned under vandet. Og så var det helt skørt at komme op af vandet med drivvåde sko og så forestille mig, at der skal løbes…

Min nye neoprenhætte fra Aropec og mine neopren handsker fra Zone 3 blev også testet. Det er noget tungt at have alt det udstyr på i vandet… Håber jeg kan klare mig uden handsker og hætte til stævnerne…

Jeg er ret spændt på sø-vandet på søndag. Jeg er ikke den store fan af sø-vand – er meget gladere for hav-vand. Men når vi nu er mange og det bare er for sjov, så går det nok!

Pakkelisten til  Swim-run generalprøven i Buresø badet ser således ud:

  • Trailsko
  • Lange kompressionsstrømper
  • Shorts?
  • Langærmet uldundertrøje?
  • Badedragt
  • To badehætter /Neoprenhætte
  • Neopren handsker
  • Swim-run dragt
  • Briller
  • Ørepropper
  • Pullbuoy bælte
  • ALOT kutte
  • Håndklæde
  • Skiftetøj til bagefter
  • Energi og drikke
  • Klip-klapper eller tørre sko at køre hjem i.