Weekenden har været særdeles festlig og har samtidig indeholdt en del træning. Balancen er svær, når der er så mange ting på programmet, og jeg tager mig selv i at føle, jeg er meget væk hjemmefra – ikke kun pga. sport – men også pga. af andre aktiviteter bl.a. sommerfest på job fredag, i øvrigt oven på en torsdag med svømning med Katrine fra morgenstunden og cykling med ALOT om aftenen i det herligste sommervejr!

Lørdag vågnede jeg så med hovedpine oven på for lidt søvn efter et brag af en dansefest til fed Livemusik på arbejdet. Ikke fair når jeg nu havde drukket alkoholfrie øl og “virgin” cocktail hele aftenen! Jeg lå i min seng 00.30 – og var alligevel oppe kl 7, gik med hunden, pakkede cyklen og mødtes med ALOT gutterne til 95 km rundt om Roskilde og Lejre i god blæst. Hovedpinen blev ved, så jeg sprang off bike over, for at samle kræfter til konfirmationsfest hos sommerhusvenner.

Både til sommerfesten og til konfirmationsfesten, kan jeg mærke, at jeg er lidt i en boble. Alle ved jo, at jeg træner til IM, så det er det, de naturligt spørger til. “Hvordan går det med træningen?” – Jeg svarer høfligt, at det går godt og at jeg lige har haft en fed tur til Mallorca, men jeg må indrømme, at jeg hele tiden har en indre dialog med mig selv, om hvor meget de reelt gider at høre, og hvor meget jeg skal plapre løs om dit, dut og triatlon dat. Jeg føler mig sgu lidt socialt udfordret. For hvis det er det eneste, man kan tale med mig om, er det/jeg måske lidt kedelig(t)?

Jeg kan jo godt mærke, at træningen optagermine tanker enormt meget – at mine tanker ofte driver tilbage/frem mod noget træningsrelateret, og jeg skal faktisk også koncentrere mig om at føre en small-talk samtale, der IKKE handler eller kan føres over på træning. Særligt hvis min mand lytter med, forsøger jeg at skåne ham for alt for meget af den slags snak- selvom jeg er blevet høfligt spurgt 🙂

Konfirmationsfesten var hyggelig, vi kørte hjem til en hund, der havde været alene hjemme ca 23.30 og igen lå jeg for sent i min seng. Liva skulle hjælpe til ved CPH marathon og “tidligt op” samtidig med mig kl. 7.30.

Jeg hentede Caroline kl. ca. 9 og så kørte vi mod Buresø. Smuk køretur igennem det danske forårslandskab med bøgen i fuld neon. Vi mødtes med 8 klubkammier på P-pladsen v. Buresø badet og klædte om til Swim-run “kostume” – for det føles sgu lidt som at klæde sig ud! Kan godt forstå at picnic-gæster og spejderbørn syntes, vi var nogle underlige nogen, der løb tur med badehætter og svømmede med sko på!

Alot tv af Rene Vendt

Det gik så fint – og var skisme skægt! Først svømmede jeg bag Caroline – vores elastik som hægter os sammen, var lidt for lang, så jeg baksede noget med den, men søvandet var lækkert, selvom jeg ikke fortrød, at jeg havde taget min langærmede uld-ski-undertrøje på inden under den nye ORCA dragt. Med 2 badehætter fungerede det fint uden “brain-freeze”. Trail-løbet foregik i den smukkeste kuperede skovbund af små og smalle stier – 10 skøre typer på lange rækker – nogle hægtet sammen 2 og 2… Altså hvis der er liv i rummet, og nogen kiggede med søndag formiddag v Buresø , kan jeg godt forstå, hvis vi ligner nogle “marsmænd…”

Bagefter skiftede vi makker – og jeg svømmede forrest med Tanja, som er min makker på søndag til Exterra Furesø Swim-run, når den står på 4 km svøm og 18 km løb. Jeg løb bagest, hvor jeg løb forrest med Caroline, så det var fint at prøve lidt begge dele.

Skift er der jo mange af i swim-run, og vi nåede at svømme 400 m, løbe 3, svømme 800 m, løbe 3 og svømme 800 m til slut. Så pivfrøs jeg, og kunne nok godt have fået varmen med endnu en løbetur, men tiden var løbet fra os og vi sluttede af med en cola på p-pladsen.

Vi har svømmet snorlige! (NOT)

Hjemme igen var der solskin på terrassen og jeg gav “Fru Author” en kærlig omgang: skiftede til racehjul (HELT SELV) og fik åbnet og skiftet kæde (HELT SELV), vasket poleret og sat Bike-stickers på 🙂 Så var dagen også ligesom gået… og en ny uge begynder i morgen med en bonus fridag – som helt sikkert skal bruges på at cykle, løbe, svømme…  eller noget…