Nekselø swimrun m ALOT

Søndag formiddag var vi 8 fra ALOT, der havde sat hinanden stævne i mit sommerhus i Havnsø kl 10 til en omgang Swimrun træning. Maiken, Tina, Annette og Jan, Mellanie og Rene, Caroline og mig.

Vi klædte om og satte i løb mod havnen, hvor vi svømmede til Nekselø, en meget lavvandet rute, hvor vi måtte op og gå nogle gange for ikke at skrabe på bunden. Lækkert, klart og salt vand med en del at se på:-)Da vi nærmede os Nekselø, kom vi ind i stærk modstrøm langs med et rev og besluttede derfor at gå i land og løbe derfra. Øen var virkelig smuk, ruten fantastisk og kuperet med udsigt over havet og øen hele vejen rundt. Ingen af os havde kameraer med, da vi jo ankom svømmende, men vi udbrød flere gange “wauw” og “nææææ…”. Vi fulgtes ad hele vejen rundt efter Rene og Maiken først var kommet lidt i forvejen.

Hjemsvømmeturen var noget nemmere i medstrøm og med bølger i nakken. Jeg lå forrest på hjemturen, hvor Caroline havde ligget forrest i linen på vej derover. Jeg fik trænet at have drikkedunk på maven, og mine nye sko fra Inov8 er super!Hjemme i sommerhuset igen arrangerede vi en hurtig og lækker frokost i det fri og daffede derefter hjemad. Det er skisme lækkert det der swinrun koncept!

Sports-Lab løbetest hos Kaisersport

Jeg var jo så heldig at vinde en præmie, da jeg blev nr 3 overall til Stevns Jernmand i søndags. Jeg vandt en sport-lab løbetest og gaven er nu indfriet. Med en sådan test får man mere detaljeret indsigt i, hvordan kroppen bevæger sig under løb, da ultraviolet lys registrerer en række censorer placeret strategiske steder på kroppen og på den måde “scanner”, hvordan man løber og giver en komplet løbeanalyse. Det er oplagt med en sådan test, hvis man er skadet, men også som skadesforebyggelse.

Det var vildt spændende at se mit kadaver bevæge sig og se linjerne i min løbestil og -teknik. Heldigvis ser det rigtig fornuftig ud. Jeg er også i den rigtige skotype – en neutral til let støttende sko mod pronation. Jeg kan til gengæld arbejde på at “slippe jorden” hurtigere ved en række øvelser, som jeg godt kender og som jeg kan lægge ind på løbeture, så det vil jeg helst sikkert gøre. Det er de samme øvelser, som jeg lavede for 5-6 år siden, da jeg skiftede løbeteknik fra hæl til mellemfod.

En af de nærmeste dage modtager jeg en fil med alle detaljer og filer, samt små videoøvelser.

 

Mavekrampe og hotdogs v Furesøen

Sidste runde af La Santa Sprint Tri serien var onsdag aften. Helt ærligt, jeg var sgu ikke særlig oplagt. Jeg havde mentalt sat mig op til Stevns Jernmand og klubmesterskab i søndags og luften er vist gået lidt af tri-ballonen. Jeg er mæt for nu. Det var også det sidste tri-race, jeg var tilmeldt denne sæson, og jeg beslutter først, om jeg vil køre en halv til Stålmanden i Frederiksværk EFTER, Caroline, og jeg har været på swimrun eventyr i Gøteborg.

Jeg fik som vanligt et lift med Anders og Christian til Furesøen, og vejret var endnu en gang som skabt til triathlon. Furesøen var lun og lækker, flad og hurtig.

Jeg havde en fed cykeltur og holder 33,6 i snit. Der var ikke mange, der overhalede mig. Efter race var der en ung gut med en sej jernhest med pladehjul und alles, der sagde til mig: “Hold kæft du er god! Du overhalede mig og jeg forsøgte at lægge mig på hjul af dig, men kunne ikke holde den”. Yes – elsker når det sker. Det er sjov at slås med gutterne:-)

På løbet var jeg flyvende, jeg kom ud af T2 som 4’er og efter første omgang løb, henter jeg dame 3. Da vi har været ude og vende og kun mangler 1,5 km, får jeg den ondeste mavekrampe hen over solar plexus. Jeg kan næste ikke holde mig oprejst og er sekunder fra at vælge at gå. Jeg taber al min fart, jeg lå med ca 4.25 pr km og ryger helt ned på 5.20… Jeg kæmper med at strække ud ved at “gøre min overkrop lang” og trække vejret dybt ind gennem næsen og ud gennem munden. Det virker ikke. Så går det op af bakke og jeg er færdig. Bliver overhalet af to damer og flere herrer. Pis os!

la santa

Jeg har ikke en gang kræfter til en spurt, men tumler ind over målstregen. Men hey: endelig kom jeg under de famøse 5 kvarter, som jeg har stræbt efter på alle fire onsdage. En helt ok afslutning trods alt! Samlet i cuppen ender jeg som nr 4.

Arrangørerne havde forkælet os, så der var hotdogs i mål. Ikke værst men det tog ikke efterdønningerne af krampen.

Vi skiftede tøj og kørte alle fire på Sallies i Albertslund og runder Cuppen af med en burger. Hotdoggen var jo bare forret… Vi synder med øl og cola og det er skønt. Nu skal jeg holde lidt fri fra tri og træne swinrun 🙂

Vi skal til “verdens største SwimRun Race”!

Knap nok er juni måned overstået med 6 sjove TRI-stævner (Karrebæksminde, La Santa Sprint Serien vol. 1, vol. 2, vol. 3 og vol. 4 i aften og Stevns Jernmand) før jeg opdager, at der nu kun er en måned til Caroline og jeg skal til Göteborg d. 4. august og lave “lidt” SwimRun.

SwimRun (nogle kalder det Aquathlon) er en forholdsvis ny kombinationssport, som blev etableret i Sverige i 2011, og som går ud på, at man i team af 2 personer skiftevis svømmer og løber – med mange skift undervejs. Man løber i en specialdesignet våddragt og svømmer med sine løbesko på, og skal have al det gear og energi med fra start, som man påtænker at bruge. Ofte svømmer man fra ø til ø i skærgården og løber trail på dyrestierne hen over øerne.

Jeg har lykkelig glemt, hvad det er, jeg har sagt ja til i vinters engang, så da jeg liiige kom til at læse lidt om løbet, fik jeg gigant sommerfugle i maven. Det er simpelthen verdens største swimrun race med mere end 800 deltagende makkerpar. Det består af mere end 33 km trailløb og knap 6 km svømning, og dertil kommer en del stigninger, hvor vi skal klatre på klipper. I alt er der 34 skift mellem svøm og løb. Se distancerne her.

Godt grundformen er i top, meeen der skal vist lige trænes lidt terrænløb inkl. stigninger i løbet af juli måned. Godt jeg skal i sommerhuset i nærheden af Veddinge Bakker og en tur til Spaniens bjerge, så jeg må lige give den et nøk. Og jeg må ud og købe mig et par gode sko, som kan klare lidt klipper. Mine Salomon er for tunge og dræner ikke vandet godt nok.

På søndag har vi i ALOT planlagt en lille swimrun hyggeevent. Vi er 8-9 stykker, der tager op i vores sommerhus og svømmer til Nekselø (1,6 km), løber rundt derovre 8-9 km (der er gode stigninger) og svømmer hjem igen (1,6 km) – og spiger en frokost på havnen i Havnsø eller i sommerhuset. Så nu står den på Swimrun træning frem mod noget som sikkert bliver min til dato hårdeste sportslige præstation. Vi skal regne med at være i vælten ca 7-8 timer, som “motionister”. Sjiiit, jeg er spændt!

2018-06-26 22.30.32

Kort over ruten hentet fra http://www.oloppet.se

Podieplads og klubmester på Stevns

Der må være noget med mig og Stevns Jernmand! Det er ligesom om, at min krop fortæller mig, at jeg er på hjemmebane og den bare skal have gas (Jeg er vokset op i nærheden af Faxe). Det var en fantastisk dag i går i Rødvig, ligesom sidste år, da jeg vandt Stevns Jernmand på ½ distance.

Jeg var egentlig indstillet på, at jeg måtte vige 1. pladsen til klubmesterskabet til den knivskarpe Mellanie Vendt, men det skulle ikke ske uden jeg havde givet alt hvad jeg havde. Jeg havde derfor sat et stort rødt kryds på ryggen af hende (altså metaforisk) og lagt en strategisk og psykisk plan for hvordan jeg forestillede mig dagen. Jeg var godt klar over at jeg ville komme til at ligge bag hende det meste af turen, så det var på stregen at sejren skulle hives hjem. Jeg elsker disse venskabelige battles som der er mellem klubkammerater. Jeg har dem også med Tanja og Nikolaj på løb.

img_1863

Klubmestre igen – René Vendt og undertegnede

Min plan var at jeg godt vidste at Mellanie nok allerede ville være ude på cyklen når jeg kom op af vandet. Så skulle der ræses på cyklen for her er hun benhård (jeg har jo trænet med hende de sidste torsdage), så jeg forhåbentlig ikke var for meget bagud, når vi nåede til løbet – og her var planen så at indhente hende fordi jeg løber hurtigere end hun gør.

Foto Jens Nørremark

Planen lykkedes 🙂 Vi havde fået vores helt eget heat og var startet sammen – alle os fra ALOT, så vi kunne rigtig battle. Derefter var der rullende start for de resterende deltagere. Vi startede samtidig og jeg lagde mig lige op af hende i vandet og havde et herligt svøm. Laange glid og koncentration om teknik og flow.  I løbet op til T1 lå hun lige foran mig. Jeg bøvlede lidt med våddragten omkring chippen på venstre ben, men så afsted på cyklen. Cykelruten har en del sving, men er flad – indimellem med halvsløj asfalt, men en køn rute. Da jeg nærmede mig T2, var jeg spændt på, hvor langt der var op.

Da jeg cykler ind i T2, ser jeg Mellanie løbe ud, så hun er max 1 min foran mig – det SKAL bare hentes! Jeg løber ud af T2 med speakeren, der fortæller, at jeg er anden kvinde og at der er 54 sekunder op til Mellanie, som er første dame. Jeg æder km for km og da vi er inde runde målområdet efter 4 km løb, er jeg kun 9 sekunder bagud. Ved 5 km overhaler jeg hende og har ingen luft til at heppe eller kommunikere noget videre. Det har den underskønne Fru Vendt til gengæld. Hun er overskudsagtig og giver et ordentlig røvfuld hep med på vejen “For satan hvor du løber godt!”

Foto Jens Nørremark

Jeg overtager førercyklen som cykler foran forreste dame og genkalder mig sidste år, da jeg oplevede det samme dog på ½ jern. I år var det bare 1/4 så det må godt gøre ondt. Jeg løber sammen med en gut, som kommer op på siden af mig og siger “bare hold det pace – du har sat hende af” – så jeg hægter mig på ham indtil vi når kalkgraven og ikke mindst den skrå opstigning – hvor jeg går og løber på skift. Jeg elsker det lange stykke langs klinten, hvor vi løber på græs med den vildeste udsigt ud over havet! Der kan Stevns altså noget andre ikke kan.

img_1852

Pokalerne indvies

Jeg kommer ind til byen og løber over stregen med armene over hovedet – sådan der!

Ca 1 minut efter kommer Mellanie – stærkt løbende. Vi svedkrammer og griner og stønner og griner igen. Fuck det var sjovt. Kort efter kommer der flere kvinder i mål – dem som er startet i heats efter os, så min første plads må vige og bliver til en 3. plads – men hey – podieplads – det havde jeg ikke set komme i år med noget mindre træning! Mega fedt.

Der er podieceremoni og jeg får en fin gave – en Sports Lab Løbetest hos Kaisersport. Det skal nok blive fedt. Tænk engang, at jeg i en alder af snart 42 år skulle gå hen og blive så bidt af den her leg, at jeg blev helt god til det. Det havde jeg ikke set komme, hvis man havde spurgt mig for et antal år tilbage 🙂 Efter ceremonien finder vi en kold bruser og skifter tøj og bevæger os op til ALOT teltet, hvor der er kage (ja, jeg havde bagt Snickerskage) og jeg finder en øl. Vi hepper de andre i mål og sludrer med kammerater fra andre klubber, solen skinner og det er skønt at være i godt selskab.

img_1845

Årets pokal 🙂

Så ja, jeg blev sgu alligevel klubmester for 3. år i træk (ud af 4 mulige som triatlet – det første år blev jeg som nybegynder nr 2). Hattrick på den! Jeg har cyklet pace 33,75 i timen og løbet pace 4.35 pr km – jeg er godt tilfreds.

Se pastaparty.dk

img_1864

Link til resultat og mellemtiders-detaljer

La Santa Sprint vol. 3

3. runde af La Santa Sprinten blev afviklet i aftes i lummert og blæsende vejr. Furesøen lå heldigvis i læ i den ende, som vi svømmede i, så der var ikke de store bølger. Jeg havde en virkelig fed “flow feeling” i svømningen – nøj det var skønt.

img_1821

På cyklen øvede jeg mig i at trække i pedalerne og få det der runde tråd i store cirkler. Det hjalp på farten, kan jeg se, når jeg sammenligner tiderne. Jeg overhalede Anders flere gange, men han kommer ind lige før mig i T2. Løbet var egentlig ok, men en tendens til sidesting og jeg udfordres på alle 3 discipliner stadig af den enerverende hoste, som stadig har fat. På løb er den særligt generende.

I målområdet sludrede jeg bl.a. med Camilla og Rikke – altid hyggeligt at skabe nye bekendtskaber grundet fælles interesse.

Jeg ligger nr 4 i den samlede stilling og podiepladsen bliver nok svær i år. På onsdag er det sidste runde og vi har aftalt at gå ud og spise bagefter. Vi 5 fra ALOT går nemlig glip af “løb 5 km klubmesterskabet”, som afvikles i Badesøen samme dag.

Søndag er der tri klubmesterskab på Stevns. Det bliver benhårdt at jagte Mellanie. Hun er så rå på den cykel. I dag cyklede vi et par timer igen som det snart er for vane efter fyraften om torsdagen. Det var seriøst blæsende og vi fik nogle ordentlige side-vindstød og lå aaalt længe med stiv modvind og ondt i ørerne. Hun bliver svær at slå…

I morgen løber jeg til og fra job og så holder jeg fri lørdag. Helt fri!

Munkholmbroen, Grennessminde og Kalkgraven

Familien er præget af at være midt i en laaaang slutspurt før sommerferie. Det trækker tænder ud nu, målstregen er jo lige der, men der er næsten ikke mere energi tilbage. Der er både gode og vanskelige ting at forholde os til.

Liva blev kåret til årets holdkammerat på sit baskethold i fredags til afslutningsfesten oven på en uge fuld af terminsprøver. En holdkammerat, der har været på sidelinjen og kigget på træninger såvel som grand prix stævner en hel sæson – uden selv at spille. Det var så fint, at hun fik den anerkendelse! Hun blev naturligvis glad 🙂

Hun har deltaget i ca 1/2 af terminsprøverne og knoklet i særdeleshed med mundtlig dansk, hvor hun har været udfordret af et emne hun ikke har været til undervisning i (kortfilmsanalyse), en synopsisform hun aldrig har prøvet og et terminsprøvekoncept for første gang. Hun har på imponerende vis skiftevis forberedt sig og hvilet i dagevis (ugevis) og havde en god oplevelse. Og nu betaler hun seriøst tilbage med renter: sådan 10 dage med fødselsdage i weekenderne og terminsprøver i hverdagene er en lidt for stærk cocktail for en hjernerystet. Hun skulle egentlig fortsat forberede sig til de næste to mundtlige, men hun er gået kold med kvalme, hovedpine osv igen. Sover. Ligger bare. Orker intet. Derfor: Ny plan. Skru ned for alt igen, aflys. Ro og hvile. Eliminer stress. En (halv) dag af gangen.

img_1795

Lørdag morgen, mens Liva sov, stævnede jeg ud med gode klubfolk på min første is-tur til Munkholmbroen. 120 km cykel blev det til i flot vejr og en lille bitte brikrun til dessert, da jeg kom hjem på 3,5 km i 4.42 pr km (tak Denni). Vi havde god fart på cyklerne, men den sidste time gik pusten lidt af mig og mine ben. Ikke mange af de lange ture, jeg har haft i år, men heldigvis ingen ømme ben, numser eller andre steder, så det var en succes trods alt. Vi holdt næsten 30 km /t med lyskryds osv.

Søndag formiddag nappede jeg sammen med Katrine og Lene en lækker svømmetur v Ishøj og så til fødselsdag hos svigerfar.

Mandag aften var der Grennessmindeløb i Taastrup med flot opbud af ALOT. Jeg havde egentlig lokket pigerne med, da det er runder a 2,5 km og dermed et oplagt løb – også for Liva. Men hun havde slet ikke overskuddet og energien, og Carla ville hellere til fodbold, da det er næstsidste træning med U13-1, inden der sker ændringer på holdet efter sommerferien. De skal fordeles ud på henh. U14-1 Elite (hvor hun jo spillede indtil jul og derefter rykkede hold) og U14-2. Jeg kom rundt på de 10 km på 46.52 og blev nappet af Lise ret hurtigt efter start og ender derfor som nr 2 blandt damerne og nr 6 samlet ud af 49 løbere på de 10 km. Bagefter var der kold suppe og hygge.

img_1818

Tirsdag stod den på svømning, og da det blæste en del, var svømmerne fra ALOT splittede: Nogle fastholdt svømningen v Ishøj i forventning om bølger, mens andre valgte den rolige Karlstrup Kalkgrav (mig blandt andet, da jeg ikke havde prøvet det før:-) Det blev til 3500 m og virkelig lækker svøm.

I dag venter så endnu en omgang La Santa Sprint i Furesøen. Og så er der bare 2 uger til ferie, som vi alle trænger gevaldigt til – ikke mindst Liva.