Om der er fuldmånen, seriøse mængder endorfiner, overstimulering eller hormoner der fortsat umuliggør bare en nats rimelig søvn viden ikke… Da uret ringede var jeg igen langt væk og hørte det ikke med ørepropperne i, så jeg forsøgte med lidt mere søvn til 8.30, men jeg lå faktisk bare vågen og tænkte på at jeg gik glip af svømning.

Jeg orkede ikke at spise den store morgenmad, men smurte i stedet den vanlige sandwich til frokost og havde også en rest pizza fra i forgårs i køleskabet, hvis jeg skulle blive brødflov….

Morgenmaden blev indtaget lidt senere og det begyndte at regne mens vi sad ude. Ved 10.30 tiden væltede det ned med regn og der kom nogle gode store brag og lyn. Derfor blev løbeturen udskudt til 11.15 og der holdt det tørt. Gruppen løb 30 min efter lidt teknik, men jeg fortsatte i godt 10 km. Mit humør var bedre i dag og jeg havde ret ømme ben, men det løsnede op i takt med km for km . Jeg gik også nogle 100 m i vandkanten og nød mit eget selskab.

Hjemme igen nappede jeg frokosten og mødtes de to par Hyld og Vendt og vi gik ind til byen og drak en kaffe. Der kom ikke mere regn, så Janni og jeg trak i cykeltøjet og rullede 49 km på et par timer i helt roligt tempo. Det var meget rart for benene, men hårdt for skrævet… vi fik slet ikke taget et billede. Men det var en dejlig tur. 🙌

Vi var først hjemme ca 18.30 og til mad kl. 19, men det er virkelig ikke sulten der præger længere… Det hedder pligt-spisning.

Jeg talte med Mark og Carla fra en strandstol og nu vil jeg forsøge det der søvn én gang mere og se om det kan komme mere succes med det.