Vejrudsigten ændrede planerne, så “kongeetapen” blev allerede i dag – dvs ca 150 km med 2500 hm henover hele dagen med start kl. 9. Vi skulle ud på en ny og hemmelig stigning, og over 3 gode og velkendte stigninger: Orient, Soller og Puig Major.

Jeg konstaterede efter max 15 km at jeg ligesom for 2 år siden på samme etape, havde taget en cykelbuks på, der niver i højre kant – så jeg brugte en del af dagen på at få den til at folde eller lægge sig så den generede mindst muligt. Måske den buks bare skal videre?

Det første ca 40 km er flade og vi ligger i feltet. Jeg kørte med hold 2 i dag, sammen med Carsten. Janni og Cella kørte en anden tur for at spare Janni’s nyopererede knæ.

Jeg kørte kun halvvejs med op på den nye hemmelige stigning, men det var fint og smukt. Jeg ville spare på kræfterne til senere. Opkørslen til Orient er virkelig fin.

Man fornemmer virkelig storheden.

Lige før opstigningen til Soller provianterede vi igen. Der bliver simpelthen indtaget så meget af alting, at det er helt ustyrligt. Der er alt for meget snak om kulhydrater. Jeg har fattet at jeg skal have nogle flere, men alle taler om dem 😀

Bagsiden ned fra Soller er rigtig sjov at køre og jeg nåede en max fart på 61 km i timen på cyklen af det lange landevejs stykke der afslutter nedkørslen med hårnåle. Der går det nemlig ligeud!

I Port de Soller var der frokoststop som vanligt – med præmie udsigt lige ned til vandet. Jeg nåede ikke engang at få hjelmen af…

En hurtig selfie før vi skulle videre 14.15

Efter frokosten starter opstigningen til Puig Major og den er 13.9 km opad. Jeg kan godt lide at køre op. I dag havde jeg ok gode ben, men fik ikke tjekket km-stenen ved foden af bakken, så jeg syntes turen op var uendelig. Jeg kom op i min til dato dårligste tid og med hovedet fuld af fortvivlende tanker om, at det hele er ligemeget (altså sporten), at min ungdom ligger bag mig og jeg ligeså godt kan droppe Ironman. Jeg savnede pludselig min familie uendeligt.

Det hele kørte rundt i knoppen på mig og jeg blev ked af det. De næste mange timer var jeg grådlabil og havde tårer bag brillen uden at jeg helt kan forklare hvorfor. Jeg trak mig fra fællesskabet, kørte selv i forvejen og konstaterede at selvom jeg havde fået RIGELIGT MED KULHYDRATER, så spiller hormoner, manglende søvn, socialt højt gear tydeligvis også en rolle sammen med alder og fysisk formåen.

• 2026: 1.11 min
• 2024: 1.08 min
• 2023: 1.05 min
• 2019: 55 min
• 2017: 1.03 min

Jeg kørte alene de næste knap 40 km ned af bjerget og de andre indhentede mig i Pollenca v rundkørslen, så vi kunne følges ad de sidste 15 km.

Hjemme ca kl. 18 efter næsten 9 timer afsted, måtte jeg lige brænde de sidste hormoner af på en kort løbetur. Dernæst mad og en god snak med Mellanie om livet og døden over en alkoholfri øl og chips på en bænk med havudsigt.

I morgen er der atter en dag… med regnvejr hvis vejrudsigten holder… og måske et lille pusterum…