Onsdage i juni er det tid til fuld energi-udblæsning i tre discipliner for tritosser.
FyraftensTRI er så skæg! Fem flotte Alotter mødtes ved fem-tiden v Marinaen v Furesøbad. Vi var 95 deltagende i dag – heraf 23 piger: Ikke så mange som de sidste par år men pyt, så var der mere plads til os: Sidsel, Anders, Christian, Denni og mig, sagde hunden.
Vi fik pladser på rad og række tæt på målporten, så hyggeligt at ordne gear sammen.
Furesøen var lun og lækker. Jeg havde en skøn tur på de 750 m. Overhalede Denni, der havde krise kort efter start. Man er altid i elementernes vold, og kan aldrig helt vide, hvilken oplevelse der venter. Det er fedt!
I T1 så jeg Anders piske afsted og efter mountline hoppede jeg på cyklen og trådte tre gange rundt og lige der – for foden af den stejle bakke op til Frederiksborgvejen – hoppede kæden af. Eller rettere satte sig godt fast. Jeg var sgu lige ved at vælte, for jeg havde absolut ingen fart endnu. Nåede lige at klikke ud, og så blev der ellers hevet fat i kæden, der sad fast mellem stellet og skifteren. Det gik. Med meget sorte fingre var det op på sadlen og træde igang op af bakken.
Jeg holdt en ok fart og overhalede hurtigt Denni, der ellers lige havde givet mig en kærlig opmuntring under mit kæde-fix.
Afsted med mig. Jeg har hostet i tre dage, og på cyklen fik hosten fat flere gange. Jeg er helt øm i brystkassen allerede, så jeg var spændt på, hvordan løbet skulle gå.
Jeg havde for længst droppet podieudsigterne, så jeg prøvede bare at give den, hvad jeg havde og nyde det.
Løberuten var ændret en smule, ind igennem skoven op til vejen. Stadig to runder. Det fungerede rigtig godt. Jeg havde gode ben og hilste på Anders i mod”løbende” retning lige før Christian hentede mig. Var ellers sikker på han lå foran mig.
I mål kom Denni kort efter mig og så Sidsel. Det er hyggeligt, vi sådan skal battle hver onsdag. Jeg havde håbet at komme ind under 1.15 men den runder 1.20. Pyt, der skal rettes op på det de næste uger, når hosten er væk.
