Tag Archives: racing

Er jeg mest løber eller triatlet?

I dag er det 5 mdr siden jeg deltog i IRONMAN København. Som månederne er gået, er det stille og roligt gået op for mig, at det er nogle ting der har ændret sig.

Jeg har i mange år levet efter en “regel” eller indstilling om at “ting bliver til guld i mine hænder” – altså jeg lykkes med de ting jeg kaster mig ud i. Det lyder måske lidt smart i en fart men det virker! Det kommer til at gå godt. Lidt Pippi Langstrømpe agtigt: “Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt”. Den indstilling “opdagede” jeg da jeg var sygemeldt med stress i 2007. Selv at være sygemeldt med stress i 1/2 år, fik jeg noget godt ud af: større selvindsigt, viden om egne signaler, mere nærvær for bare at nævne nogle få.

Efteråret har været hårdt og potentielt stressende: jeg skrev afgangsprojekt på Diplomuddannelsen i Ledelse, da Liva blev påkørt og vi har jongleret fuldtidsarbejde, videreuddannnelse og Livas hjernerystelse og følger efter påkørsel oven i hinanden. En sprængfarlig cocktail.

Og selvom jeg i et par dage mærkede min krop fortælle mig at grænsen var tæt på, så fortalte mit hoved mig, at “det skal nok gå – vi klarer den”.

Jeg har en fornemmelse af, at min leveregel er blevet endnu stærkere de sidste måneder: jeg kan endnu mere end jeg ku før: jeg løber da lige et par Marathon, jeg fixer da lige store udfordringer på arbejdet og når da også lige at svømme 3 km efter jeg kommer sent hjem, spist med pigerne hvis de er hjemme fra deres sport og har gået med hunden.

Jeg har løbet siden 2001 og dyrket triathlon siden foråret 2015. Men er jeg mest løber eller mest triatlet? Er det kun årene, der tæller, så er jeg mest løber. Jo mere jeg har dyrket triathlon, jo længere kan jeg løbe på “rutinen” og jo mere kan jeg generelt præstere. Det er altså en stærkt vanedannede følelse! Jeg føler mig stadig mest hjemme i løbedisciplinen, men jo mere triatlet, jeg er blevet, des mere løber er jeg også blevet. Kan man godt være begge dele?

Hvornår kan man kalde sig triatlet? Efter første stævne? Efter en 1/2 eller hel IRONMAN? Når man køber sin første våddragt? Når man lægger sig i bøjlen på cyklen for første gang? Når man kan mærke, det er en del af ens identitet? Det man helst vil tale om?

En ting er sikkert; jeg er blevet stærkere som menneske både i krop og i hoved de sidste 3 år. Jeg er vist triatlet nu (selvom der er mange, der er “mere triatlet” end mig) men jeg er også stadig løber!

Hedelandsløb

Endelig frost! Elsker bare den frostklare blå himmel og måden det kilder i næseborene når der er frost i luften! Og denne søndag var der hele to løbemuligheder i fremragende selskab: enten den meget oplagte “Frost Cup” i Utterslev Mose med fem flotte løbere fra Alot eller Hedelandsløb med Amalie og Vibeke fra Alot/Fløng Kondi-også nyslået IRONMAN fra i sommers.

Jeg ville gerne løbe lidt længere end de 10 km til Frost Cup, så Hedelandsløbet vandt (og det koster kun en flad 20,-, som jeg måtte låne af Vibeke, da kontanter er en saga blot i mit liv og de ikke tog MobilePay ).

Høj sol og frost i alle vandpytter, hård grus i underlaget og bakke op og bakke ned, bakke op og bakke ned.

Amalie ville under en time, så hun gav den gas, så jeg holdt min egen fart og kom rundt på de 12.8 km på 1.01.51. Som nr 3 blandt kvinderne -Amalie som nr 2:-)

Dejlig start på søndagen som blev efterfulgt af bilvask – ikke rigtig smart at gøre selv i frostvejr… vandet stivner jo mens man vasker !

Jeg kommer igen i Hedeland:-)

Sæson 2017 – en vild oplevelse!

Bladene er gule, røde og brune udenfor, skyerne grå, vinden hård og der er ild i brændeovnen. Jeg har lige lagt strikketøjet. Jeg har siddet lidt og gjort status over den sæson, der er gået. Gad vide, om jeg kan toppe den nogensinde, om jeg vil kigge tilbage på sæson 2017, som noget særligt, dér hvor alting lykkedes rent sportsligt eller om det stadig er begyndelsen af noget større?

Jeg har fået utrolig mange fede, skøre, vilde oplevelser i sæson 2017 og altid i det bedste ALOT selskab og planlagt og bistået af den bedste træner Jeanne. Det kunne sgu nok ikke have ladet sig gøre alene. Det giver virkelig noget ekstra at have nogle at dele det hele med. At høre til et sted. At være en del af en klub.

Jeg bliver helt overvældet, når jeg ser, hvad det sidste halve år har indeholdt:

Bjergkørsel på Mallorca

Efter en dydig vinter på hometraineren i kælderen, startede sæsonen med Katrine på Mallorca på Next Level Camp, hvor jeg fik prøvet kræfter med cykling i bjergene på den smukke ø. Jeg blev en del af den klub, der har kørt Sa Calobra og Puig Major. Jeg mødte ligesindede triatleter og fik skønne nye bekendtskaber fra Jylland og Sjælland, som jeg hen over sommeren er stødt på til diverse stævner: Havard, Pia, Dorte, Casper, Kennet, Mogens, Erling, Jørgen, Charlotte og Gitte. Det var godt nok en fed uge, hvor jeg fik rykket ud af min komfortzone og til mit “next level” og fandt ud af, jeg kan klare mere, end jeg tror. Tænk; det var første gang jeg cyklede mere end 90 km – og endda flere dage i træk. Det virker allerede som længe siden nu. Der er løbet meget vand i åen siden uge 17 🙂

img_9578

Swimrun

Sæson 2017 blev også året, hvor jeg for første gang kastede mig ud i Swimrun (eller Aquatlon som nogle også kalder det). I slutningen af maj var jeg substitut for en klubkammerat i Furesø Exterra swimrun sammen med Tanja, og jeg gjorde mig de første erfaringer med disciplinen, hvor man skifter mange gange mellem løb og svøm. Der gemmer sig mange gode “natur og sports-kombinerede” oplevelser i det dersens Swimrun i fremtiden. Det er skisme skæg!

img_9823

Kronen på værket var Kustjagaran Swimrun med Caroline, hvor vi var på svensk eventyr i skærgården og nød en fantastisk aften på Ødegården bagefter. Swimrun er nok en af de fedeste måder at få naturen ind på livet på- sammen med sin makker. Jeg håber, at sæson 2018 byder på endnu mere af det – sammen med Caroline. Vi har tilmeldt os Ø-løppet i Göteborg d. 4. august og skal ud på 33 km trailløb og 5.7 km svømning.

img_0116

Klubmester igen

I juni var der klubmesterskab i ALOT i Karrebæksminde, og jeg løb med sejren for andet år i træk og kom under 2,5 time på kvart distance og blev samtidig nr 1 i min aldersgruppe. Jeg følte mig ovenpå efter turen til Mallorca og havde en skøn sommerdag med klubkammeraterne. Klubmesterskaberne er altid så hyggelige. Der er hjemmebag, podieceremoni og enorm opbakning.

img_9871

Vinder Stevns Jernmand 1/2

Efter en juni måned, hvor jeg hver onsdag kæmpede med og mod Furesøen til La Santa TRI Sprint Serien og sluttede samlet som nr 3, stillede jeg op i Stevns Jernmand for første gang. Det var et virkelig godt stævne på min hjemmebane, da jeg er vokset op i nærheden af Faxe.

Jeg havde ikke lige tænkt, at jeg kunne gå hen og vinde hele molevitten, men det skete. Jeg ramte bare dagen. Selvom tiden ikke var imponerende for den ½ distance, så er løbedelen en del trail og cyklingen var udfordret af en vind. Det var godt nok sjovt at have “fører-cyklen foran” hele vejen på løbet og sikken en fed fornemmelse øverst på podiet!

img_0061

Sommeren bød også på en slidsom affære til Burresø 111, lige før vi tog på sommerferie i Spanien. Den ferie var vist meget tiltrængt til mentalt at forberede mig på (de sidste træningspas frem mod) Ironman, som var mit store mål i år. Og mange dejlige sommercykelture med “Team ALOT of Snickers” aka Kim, Jan og Henrik:-)

KMD Ironman

Når jeg tænker tilbage på 20. august i år, har jeg stadig svært ved at sætte ord på dagen, selv her flere måneder efter. Jeg er så glad for og stolt over den oplevelse og præstation det var. Jeg var så overskudsagtig! Tænk, at jeg kom igennem på 10.53 i min debut, jeg svømmede godt, jeg cyklede godt og jeg løb godt. Og mine skift fungerede godt. Jeg troede det skulle gøre mere ondt!

Alt lykkedes på dagen, og der var så mange dejlige mennesker omkring mig derinde: familie, venner og klubkammerater. Det var en lang rus, et svimlende flow, en fantastisk triatlonfest til verdens største Ironmanstævne. Den dag jeg blev Iron-woman var i sandhed en stor dag – vist ikke bare for mig, men også for mine piger og min familie. Jeg hører dem i hvert fald stolt fortælle om, hvor godt jeg klarede det – og det gør mig så enormt glad – helt ind i de mindste celler og det inderste af knoglerne.

ironman5

Det hele blev naturligvis krydret af, at Politiken havde sat kløerne i mig, og jeg havde sagt ja til et portræt om træningen op til og omkostningerne ved at lave en Ironman. Der kom en meget fin artikel i Lørdagsliv dagen før Ironman: “Den virkelige Ironman er min mand, der holder sin kone ud igennem alt dette.”

Jeg er imponeret over, hvor fint journalist Anders Legarth Schmidt har fanget essensen i alle de overvejelser og tanker, jeg har gjort mig det seneste halve år. Ja, jeg er faktisk også stolt over det portræt, for jeg forsøgte ikke at glamourisere konceptet, og jeg turde være ærlig.

Jeg er nu en del af den klub af mennesker, der har lavet en Ironman. Selvom vi i Danmark er flest indbyggere på verdensplan, der har lavet en sådan, så er det en eksklusiv klub, hvor man deler noget indforstået.

131_m-100778793-DIGITAL_HIGHRES-1935_069607-10512317

CPH half i skybrud

Efter nogle uger med afslapning, rødvin, prosecco, fødselsdagsfejring og al den positive opmærksomhed, der fulgte med Ironman og eksponering i Politiken, tog jeg fat i den lidt mere rammesatte løbetræning igen. Spontant meldte jeg mig til CPH Half dagen før og fik mig noget af en løbeoplevelse sammen med de 20.000 andre løbere, da himlen åbnede sig og et skybrud med hagl og torden ramte lige over fælledparken og målområdet.

Jeg synes altid, det er sjovt, når tingene ikke helt går, som de planlagt, så det var en crazy oplevelse med kæmpehagl og vand til anklerne over målstregen.

Jeg jagter stadig min PR på halvmarathon, som er 1.40, og det skal nok lykkes en dag 🙂

img_0890

I ugerne frem mod 6 timersløbet, som kun blev til et Marathon, har jeg haft skønne løbe-oplevelser både i naturen (med mine piger og alene – til Zombiløbet, Eremitageløbet og Sydkystløbet) og i teatret til forestillingen “Jeg løber”, som min søster har skrevet og min svoger spiller på det Kgl. teater. En smuk, rørende og unik perle af en forestilling.

Der er vist ikke noget at sige til, at jeg ofte har følt, at jeg har haft travlt. Når jeg ser tilbage på sæsonen på denne måde, bliver det tydeligt, hvor meget sporten har fyldt. Og det her er jo kun highlights 🙂 Imellem alt dette gemmer sig utallige træningspas, logistik i familielivet med fodboldkampe og basketstævner, et fuldtidsarbejde, en lettere overset mand, et par delvist svigtede pigebørn, hundeluftningsture og veninder, jeg ikke fik set…

Sikken et rush, et flow og et sus af en sæson 2017!

La Santa Sprint #3 og en vigtig beslutning

Onsdag aften – tid til sprint.

Og det blev lidt af et battle, som jeg tabte med 8 sekunder…

Vi havde fået fint besøg af profesionelle bl.a. Christina Sveistrup på damesiden, så selvom jeg havde lige øjnet en mulig podieplads igen, kunne jeg godt skyde en hvid pil efter det i det felt. Så kampen måtte stå mod Anette Bøgh Andersen, som nappede min 3. plads i sidste uge:-)

Svømningen var dejlig i dag og mine skift fungerede bedre end de foregående gange. Vejret var godt og jeg havde ok cykelben, hvor jeg længe lå og cyklede meget ens med Anette. Jeg kom først ind og ud af T2.

I løb havde jeg stort set hele vejen Anette i hælene og gav den alt, hvad jeg havde på de 5 km, men hun hentede mig på den allersidste stigning, inden vi drejer ned mod Furesøen. hun pepper mig og jeg siger FUCK og griner, da hun overhaler… Æv! Jeg spurter ellers ned af bakken, for at se om jeg kan hente 4. pladsen, men der er for langt op.

Tallene herunder viser ,hvor lige det lå meget af vejen og i mål gav vi High Fives og takkede pænt for kampen – helt enige om, at det er sådan en lille battle, der gør det så skide sjovt at lave tri en onsdag aften.

Og jeg er godt tilfreds med tiderne, som er 4 minutter hurtigere end for 2 uger siden!

Se denne lille artikel fra pastaparty hvor top 5 kvinder og mænd indeholder et navn jeg kender 🙂 #dervardapæntafdemattagetop5istedetfortop3

Min lille/store beslutning: Cykel med på sommerferie eller ej?

Jeg havde egentlig aftalt med mig selv og med træner Jeanne, at jeg skal have cyklen med til Spanien på sommerferie, fordi det er bedst, hvis jeg holder alle 3 discipliner i gang i de 10 dage, vi er afsted.

Jeg har kørt det hele i stilling til at cyklen skal med: lånt en cykel-transport-kasse af en klubkammerat, booket en plads til cyklen på flyet, og vi har lejet en bil, der er lidt større med plads til cyklen. Alt sammen noget der tilsammen løber op i ca 1000 kr. i merudgifter til bagage og bil. Og med den lille udfordring, at jeg skal lære at skille og samle min cykel, som er fittet så lækkert til mig, som den er indstillet nu….

Min mand er ikke begejstret ved tanken om, at cyklen skal med. Han synes vist TRI fylder lidt vel rigeligt for tiden, hvilket det jo også gør. Det ER bare (meget) mere end en hobby for tiden. TRI er i mine tanker og handlinger hele tiden… Det fylder ALT. (Gad vide, om jeg kan omvende mig selv efter IRONman og få mit almindelige (trænings-)liv tilbage?)

Jeg har fået min træningsplan fra Jeanne og kan se, at den indeholder 2 cykelpas, mens vi er på “ferie” på henholdsvis 5 timer med en times løb og et på 3 timer. Derudover er der jo lange løbe- og svømmepas også.

Jeg har gjort mig overvejelser om, at jeg kan stå tidligt op og cykle inden huset vågner – omvendt skal det ikke være mørkt, når jeg stævner ud – så tidligere end kl. 7 går nok ikke. Så er kl. 12, når jeg kommer hjem og skal løbe en time – i middagsheden på Costa Del Sol… (den bliver slem) og hele dagen er næsten gået med træning…. Ja ja, siger jeg til mig selv: Det er kun én dag, der er så stram  – og kun 2 gange med cykel.  Men kan det så overhovedet svare sig at have den med i forhold til, de begrænsninger det lægger for de andre i familien?

Jeg kunne også leje en cykel dernede de to gange, jeg skal cykle? Omvendt er jeg ikke meget for at cykle alene i bjergene, i varmen – hvad hvis jeg styrter? Men jeg ved jo fra Mallorca, hvor fedt det er at cykle i Spanien.

Selvom vi aftaler, at Mark og pigerne skal gøre deres de dage og jeg skal gøre mit, så er det bare ikke det samme. Jeg kan godt se potentielle konflikter stå i kø, når mors træning liiiige skal passe ind dag efter dag fx med 1 times svømning på stranden, lige når vi ankommet til vandet, fordi det skal jo også passe sammen med frokost osv… Eller når jeg er træt efter træning og vil gå tidligt i seng og ikke drikker (så meget) vin, så ryger sommerferiestemningen lidt ik?

Tanken om at lade cyklen blive hjemme, er vokset på mig de sidste dage: Måske Jeanne kan tilrettelægge en plan med mere cykling i uge 27, før vi tager afsted og i uge 30, når vi er kommet hjem? Jeg vil gerne cykle de lange stræk, men uha jeg kan mærke, at jeg synes prisen er meget høj for familien på ferien… Jeg vil så gerne gøre alle tilfredse, og kompromissets kunst og familiens ve og vel må altså komme før mine sportslige ambitioner. Også selvom vi i familien har aftalt og forventningsafstemmer løbende omkring, at der er opbakning til det, så er det bare sådan, at teorien møder virkeligheden lige nu….

TRI er jo bare noget, vi leger, som Jeanne siger… igen og igen… 🙂

La Santa Sprint #2

Så blev det onsdag igen og tid til leg i Furesøen.

Vejret var markant bedre end sidste onsdags hårde blæst og regn – faktisk tæt på optimalt med let solskin, ingen vind og 20 grader 🙂

Det hele var kørt i stilling på hjemmefronten, så jeg kunne køre direkte fra job: mormor og morfar kom ind kl. 16 for at gå tur med hunden, lave mad, hente Carla på stationen kl. 19 fra sin tur til Århus med klassen til Skole OL og hygge med Liva, når hun kom hjem kl 19 fra Basket. Ja det kræver sin logistikker at få kabalerne til at gå op. (Carla havde i øvrigt givet den max gas til skole OL med deltagelse bl.a. i 2 km løb (9 min og 2 sek.) og i 400 m løb ( 1 minut og 17 sekunder) – total speedy “mini me” :-))


Svømningen gik mindre godt end sidst. Vandet virkede koldere, fordi luften var lunere, og jeg havde lidt hyper-vejrtrækning og tog derfor 5 brysttag for at få kontrol over luften. Mine briller tog vand ind, efter jeg havde fået et godt spark på siden af hovedet, så jeg endte med at svømme ret skævt på indersiden af feltet efter vi havde vendt.

I T1 havde jeg våddragt besvær. Min dragt kører på 3. sæson og er ved at være lidt mør udvalgte steder. Den er ikke nær så fleksibel at få af, og der er nu (endnu) et hul, der skal limes. Jeg møffede derfor noget mere end jeg plejer med at komme ud af den. Dragten sad fast i min ur ved mit ærme.

Jeg havde glemt IKEA poser til at lægge mine ting i. Jeg havde heldigvis lånt en plastsæk af en med-konkurrent, så min skiftezoneplads var lidt anerledes end den plejer.

Nå ud på cyklen og her hentede jeg alle pigerne i løbet af de første 7-8 minutter. Så lå jeg længe og battlede med mændene – og kunne godt regne ud at de stærke piger måtte være langt foran mig pga svømningen.  Det fungerede fint med det nye styrbånd, jeg havde sat på. Mit Garmin ur koksede – så jeg havde ingen idé om fart osv.

I T2 gik det stærkt med at komme i løbeskoene, efter jeg havde skiftet snørrebånd til de selvsnørrende. Anders Rørbæk – superkommentatoren over dem alle – råbte af mig i mikrofonen og jeg blev så befippet at jeg løb den forkerte vej ud af skiftezonen. Efter en kærlig opsang “Du løber den forkerte vej Mia!”, vendte jeg om i en latter krampe og kom ud på løbet.

Jeg havde ikke nær den samme power i benene som i sidste uge, men jeg får da hentet dame nr 4 og ender selv som nr 4 (ud af 32 kvinder) med 4 minutter ned til nr 3! Må være mere skarp på detaljerne næste onsdag 🙂

Men jeg bliver da nr 1 min aldersgruppe, som består af hele 7 damer 🙂

Jeg smutter hjemad inden de sidste er kommet i mål – til mad der står klar på bordet (LUKSUS) og en dejlig aften gåtur i parken med min mor og Balder og en stor vabel på højre storetå.

 

Pakkeliste til triatlonstævner

Så starter TRI sæsonen og i dag skal jeg pakke til sæsonens første stævne i morgen, som er Klubmesterskabet for ALOT som afvikles som en del af Karrebæksminde Triatlon.


Jeg har sikkert udarbejdet sådan en lille tjekliste før fx i Trello – min allerbedste tjeklisteven, men for min egen skyld tænker jeg lige det hele igennem igen. Det er altid god forberedelse.

Her er derfor min pakkeliste til stævner:

Generelt

  • Speedsuite / triatlondragt
  • Ur
  • Chipholder til ankelen og chippen når den er udleveret
  • Nummerbælte
  • Diverse klistermærker med startnr til hjelm, cykel osv.
  • Zero tabs
  • 2 stk Ikea pose – som kan ligge inde i hinanden så våd våddragt er adskilt fra løbegear mens der cykles.
  • Lille håndklæde til at stå på
  • Solcreme
  • Papir-lommetørklæde
  • Hvis regnvejr: Klar plastsæk til at lægge over cyklen og ekstra poser til det våde gear

Svømning

  • Våddragt
  • Svømmebriller
  • Ørevat
  • Anti dug dråber
  • Babyolie til at smøre kanterne
  • Sadel/bukse fedt

Cykling

  • Cykel
  • Cykelhjelm
  • Solbriller
  • Cykelsko
  • Strømper
  • Energi i drikkedunk
  • Cykeltaske
  • Geler og figenstænger
  • Reservedele (slange dækjern, tool)
  • Fodpumpe
  • Ved dårligt vejr: regnjakke, løse ærmer, osv.

Løb

  • Løbesko
  • Cap / Kasket

Bagefter stævnet 

  • Skiftetøj
  • Håndklæde
  • Klip-klapper
  • ALOT vest
  • ALOT bade-kutte til at skifte tøj
  • MAD!

Se evt. denne printvenlige huskeseddel til konkurrence

Et par gode råd om forberedelse i øvrigt, som jeg også skal huske:

Dagen før

  • Tjek cyklen hjemmefra – gennemgå alle de små justeringer
  • Testkør lige cyklen en gang til efter den er justeret, ikke nogen lang tur.
  • Spis og drik godt dagen før
  • Hvile eller meget let træning dagen før ( 20-30 min langsomt løb eller tilsvarende svømning)
  • Gå tidligt i seng og sov så godt som det er muligt :-S

På stævnedagen

  • Stå op i god tid, så der er tid til toiletbesøg osv.
  • Spis god og solid morgenmad
  • Ved ankomst til skiftezonen: Pak gearet ud, så det ligger rigtigt
    • Cykelhjelm på styret omvendt med brillerne inde i (Evt plastsæk over hvis det regner)
    • 2 IKEA poser inde i hinanden:
      • den ene klar med cykelsko med plads til den våde våddragt efter svøm
      • den anden med løbesko og cap
    • Sæt energi på cyklen
  • Tjek hvordan skiltningen eller anden afmærkning er, så det er nemt at finde vej til cyklen fra vandet
  • Gennemgå ruten fra vandet til cyklen.

NYD DAGEN og GIV GAS.

 

Ambitiøs stævnekalender med minus motivation …?!

På onsdag skal jeg mødes med min måske fremtidige personlige træner Jeanne. Jeg overvejer at indgå en aftale, hvor jeg har hende som personlig træner. ALOT har postet penge i en TRI-træneruddannelse i Jeanne, og hun gjorde der helt vildt godt med 4-5 klubkammerater til årets Ironman i Cph.

Jeg glæder mig på den ene side til at tale med hende om mine mål i 2016 og 2017. På den anden side virker det absurd sådan som træningssituationen er herhjemme. Svært at sætte ambitiøse mål som virker meget fjerne i forhold til hvor langt tilbage jeg er… Svært når motivationen er i bund… Svært når jeg er ved at kæmpe mig tilbage og er langt fra min sædvanlige form.
Ikke desto mindre er her min plan for 2016 (med fed er de races, jeg allerede er tilmeldt, med kursiv er de ting, jeg vildt gerne vil og som jeg påtænker at tilmelde mig – tal i parentes (1) indikerer prioritet, for der bliver ikke plads/råd til det hele):
  • 19.3: Farum mini tri 500/20/2
  • 2.4: Farum mini tri 500/20/2
  • 16.4: Farum mini tri 750/40/4
  • 30.4: Karrebæksminde duatlon 5/25/5 (3)
Ferie med damerne på Mallorca 1.-6. Maj
  • 7.5: Farum mini tri 750/40/4
  • (21.5: Tri på tyren DM eller)
  • 1.6: La Santa Sprint Serien 750/20/5
  • 4.6: Karrebæksminde tri OL distance
  • 8.6: La Santa Sprint Serien 750/20/5
  • 15.6: La Santa Sprint Serien 750/20/5
  • 19.6: Kronborg 70.3
  • 22.6: La Santa Sprint Serien 750/20/5
Sommerferie i USA 24.6-22.7
  • 31.7: Cph tri – 1900/90/21 (2)
  • 18-20.8: KMD 4-18-4 (4)
  • 11.9: Zombieløbet – tilmelder mig helt sikkert
  • 18.9: Cph Half  – tilmelder mig nok
  • 9.10: Eremitageløb – tilmelder mig helt sikkert
  • Efteråret 6 timers løb med ALOT (1)
Jeg glæder mig til at tale med Jeanne om hvad der er realistisk… Ikke mindst på tidshorisonter… og ambitioner og gennemførselstider.