Tag Archives: halvmarathon

Fy for faen! Sydkystløbet 2018 “spring edition” (?!)

Skal vi ikke bare aftale at en sløj generalprøve giver en god premiere? Den der halvmarathon i dag var en af de sværere. Jeg ved ikke helt hvorfor, men måske fordi jeg er på vej med noget snue, sidder ihvertfald herhjemme nu og ser All England finaler med ondt både i hals, hoved og ører. Piv! Jeg er græsenke i de her dage, mens Mark er på ski med “drengene”, så jeg har ikke meget brug for at blive sløj nu, hvor alle hunde-lufte-ture, børne afleveringer og afhentninger osv er mine:-)

Ca sådan her havde jeg det i dag - et meget godt foto på min tilstand. Foto af Kim Vognsen

Ca sådan her havde jeg det på dagens løbetur…

 

Dagen var flot allerede fra morgenstunden; høj sol, frost og heldigvis mindre vind end i går – kun ca 7-8 m/sek. Det havde drysset en smule med sne i nat. Liva havde overnattet hos Niko (vi tør godt sige, at det går bedre nu – babysteps – men det går den rigtige vej!) og Carla skulle selv afsted på cykel til Brøndby Stadion til træning, efterfølgende fællesspisning og til sidst kamp på stadion.

Efter morgenturen med Balder, hentede jeg Carsten og vi kørte mod Greve. Jeg troede, vi skulle løbe i strandparken, så det var godt jeg gav Carsten et lift, som kunne fortælle, at vi skulle løbe ved Greve idrætscenter.

Jeg fik lagt lidt for hårdt ud (som jeg plejer, hvornår lærer jeg det??) med 4.33-4.38 pr km de første fem og derefter begyndte mine ben at ekse lidt med mig. Jeg måtte i depot ved 13 km og spise lidt banan og drikke udover de to geler, jeg havde med. Jeg havde fornemmelsen af ikke at have fået nok energi.

Jeg kunne mærke farten dale på anden omgang, og jeg begyndte at blive overhalet. Jeg hader, når der sker… jeg ventede hele tiden på, at mit FLOW skulle indtræffe, men det kom aldrig. Det var god læring – på trods – alle løbedage er ikke lige “flyvende” og overskudsagtige, så det er helt ok, at blive nr. 15 ud af 146 kvinder 🙂 Jeg har løbet et utal af halvmarathons på mellem 1.41-1.47, så jeg havde da lige håbet på at komme under 1.40 i dag. Sådan gik det ikke. Hamborg Marathon bliver den gode premiere – basta.

img_0976

Det har ellers været en helt fin træningsuge, hvor jeg har fået svømmet tirsdag og fredag, været på hometraineren tirsdag og torsdag og løb 19 km i onsdags og en kort tur i går for lige at mærke benene. Det vil altså være ret så ufedt med sygdom nu, når jeg er inde i en god trænings-stime…

img_0975

Sæson 2017 – en vild oplevelse!

Bladene er gule, røde og brune udenfor, skyerne grå, vinden hård og der er ild i brændeovnen. Jeg har lige lagt strikketøjet. Jeg har siddet lidt og gjort status over den sæson, der er gået. Gad vide, om jeg kan toppe den nogensinde, om jeg vil kigge tilbage på sæson 2017, som noget særligt, dér hvor alting lykkedes rent sportsligt eller om det stadig er begyndelsen af noget større?

Jeg har fået utrolig mange fede, skøre, vilde oplevelser i sæson 2017 og altid i det bedste ALOT selskab og planlagt og bistået af den bedste træner Jeanne. Det kunne sgu nok ikke have ladet sig gøre alene. Det giver virkelig noget ekstra at have nogle at dele det hele med. At høre til et sted. At være en del af en klub.

Jeg bliver helt overvældet, når jeg ser, hvad det sidste halve år har indeholdt:

Bjergkørsel på Mallorca

Efter en dydig vinter på hometraineren i kælderen, startede sæsonen med Katrine på Mallorca på Next Level Camp, hvor jeg fik prøvet kræfter med cykling i bjergene på den smukke ø. Jeg blev en del af den klub, der har kørt Sa Calobra og Puig Major. Jeg mødte ligesindede triatleter og fik skønne nye bekendtskaber fra Jylland og Sjælland, som jeg hen over sommeren er stødt på til diverse stævner: Havard, Pia, Dorte, Casper, Kennet, Mogens, Erling, Jørgen, Charlotte og Gitte. Det var godt nok en fed uge, hvor jeg fik rykket ud af min komfortzone og til mit “next level” og fandt ud af, jeg kan klare mere, end jeg tror. Tænk; det var første gang jeg cyklede mere end 90 km – og endda flere dage i træk. Det virker allerede som længe siden nu. Der er løbet meget vand i åen siden uge 17 🙂

img_9578

Swimrun

Sæson 2017 blev også året, hvor jeg for første gang kastede mig ud i Swimrun (eller Aquatlon som nogle også kalder det). I slutningen af maj var jeg substitut for en klubkammerat i Furesø Exterra swimrun sammen med Tanja, og jeg gjorde mig de første erfaringer med disciplinen, hvor man skifter mange gange mellem løb og svøm. Der gemmer sig mange gode “natur og sports-kombinerede” oplevelser i det dersens Swimrun i fremtiden. Det er skisme skæg!

img_9823

Kronen på værket var Kustjagaran Swimrun med Caroline, hvor vi var på svensk eventyr i skærgården og nød en fantastisk aften på Ødegården bagefter. Swimrun er nok en af de fedeste måder at få naturen ind på livet på- sammen med sin makker. Jeg håber, at sæson 2018 byder på endnu mere af det – sammen med Caroline. Vi har tilmeldt os Ø-løppet i Göteborg d. 4. august og skal ud på 33 km trailløb og 5.7 km svømning.

img_0116

Klubmester igen

I juni var der klubmesterskab i ALOT i Karrebæksminde, og jeg løb med sejren for andet år i træk og kom under 2,5 time på kvart distance og blev samtidig nr 1 i min aldersgruppe. Jeg følte mig ovenpå efter turen til Mallorca og havde en skøn sommerdag med klubkammeraterne. Klubmesterskaberne er altid så hyggelige. Der er hjemmebag, podieceremoni og enorm opbakning.

img_9871

Vinder Stevns Jernmand 1/2

Efter en juni måned, hvor jeg hver onsdag kæmpede med og mod Furesøen til La Santa TRI Sprint Serien og sluttede samlet som nr 3, stillede jeg op i Stevns Jernmand for første gang. Det var et virkelig godt stævne på min hjemmebane, da jeg er vokset op i nærheden af Faxe.

Jeg havde ikke lige tænkt, at jeg kunne gå hen og vinde hele molevitten, men det skete. Jeg ramte bare dagen. Selvom tiden ikke var imponerende for den ½ distance, så er løbedelen en del trail og cyklingen var udfordret af en vind. Det var godt nok sjovt at have “fører-cyklen foran” hele vejen på løbet og sikken en fed fornemmelse øverst på podiet!

img_0061

Sommeren bød også på en slidsom affære til Burresø 111, lige før vi tog på sommerferie i Spanien. Den ferie var vist meget tiltrængt til mentalt at forberede mig på (de sidste træningspas frem mod) Ironman, som var mit store mål i år. Og mange dejlige sommercykelture med “Team ALOT of Snickers” aka Kim, Jan og Henrik:-)

KMD Ironman

Når jeg tænker tilbage på 20. august i år, har jeg stadig svært ved at sætte ord på dagen, selv her flere måneder efter. Jeg er så glad for og stolt over den oplevelse og præstation det var. Jeg var så overskudsagtig! Tænk, at jeg kom igennem på 10.53 i min debut, jeg svømmede godt, jeg cyklede godt og jeg løb godt. Og mine skift fungerede godt. Jeg troede det skulle gøre mere ondt!

Alt lykkedes på dagen, og der var så mange dejlige mennesker omkring mig derinde: familie, venner og klubkammerater. Det var en lang rus, et svimlende flow, en fantastisk triatlonfest til verdens største Ironmanstævne. Den dag jeg blev Iron-woman var i sandhed en stor dag – vist ikke bare for mig, men også for mine piger og min familie. Jeg hører dem i hvert fald stolt fortælle om, hvor godt jeg klarede det – og det gør mig så enormt glad – helt ind i de mindste celler og det inderste af knoglerne.

ironman5

Det hele blev naturligvis krydret af, at Politiken havde sat kløerne i mig, og jeg havde sagt ja til et portræt om træningen op til og omkostningerne ved at lave en Ironman. Der kom en meget fin artikel i Lørdagsliv dagen før Ironman: “Den virkelige Ironman er min mand, der holder sin kone ud igennem alt dette.”

Jeg er imponeret over, hvor fint journalist Anders Legarth Schmidt har fanget essensen i alle de overvejelser og tanker, jeg har gjort mig det seneste halve år. Ja, jeg er faktisk også stolt over det portræt, for jeg forsøgte ikke at glamourisere konceptet, og jeg turde være ærlig.

Jeg er nu en del af den klub af mennesker, der har lavet en Ironman. Selvom vi i Danmark er flest indbyggere på verdensplan, der har lavet en sådan, så er det en eksklusiv klub, hvor man deler noget indforstået.

131_m-100778793-DIGITAL_HIGHRES-1935_069607-10512317

CPH half i skybrud

Efter nogle uger med afslapning, rødvin, prosecco, fødselsdagsfejring og al den positive opmærksomhed, der fulgte med Ironman og eksponering i Politiken, tog jeg fat i den lidt mere rammesatte løbetræning igen. Spontant meldte jeg mig til CPH Half dagen før og fik mig noget af en løbeoplevelse sammen med de 20.000 andre løbere, da himlen åbnede sig og et skybrud med hagl og torden ramte lige over fælledparken og målområdet.

Jeg synes altid, det er sjovt, når tingene ikke helt går, som de planlagt, så det var en crazy oplevelse med kæmpehagl og vand til anklerne over målstregen.

Jeg jagter stadig min PR på halvmarathon, som er 1.40, og det skal nok lykkes en dag 🙂

img_0890

I ugerne frem mod 6 timersløbet, som kun blev til et Marathon, har jeg haft skønne løbe-oplevelser både i naturen (med mine piger og alene – til Zombiløbet, Eremitageløbet og Sydkystløbet) og i teatret til forestillingen “Jeg løber”, som min søster har skrevet og min svoger spiller på det Kgl. teater. En smuk, rørende og unik perle af en forestilling.

Der er vist ikke noget at sige til, at jeg ofte har følt, at jeg har haft travlt. Når jeg ser tilbage på sæsonen på denne måde, bliver det tydeligt, hvor meget sporten har fyldt. Og det her er jo kun highlights 🙂 Imellem alt dette gemmer sig utallige træningspas, logistik i familielivet med fodboldkampe og basketstævner, et fuldtidsarbejde, en lettere overset mand, et par delvist svigtede pigebørn, hundeluftningsture og veninder, jeg ikke fik set…

Sikken et rush, et flow og et sus af en sæson 2017!

Sydkystløbet 21,1 km

Som et led i træningen frem mod 6-timersløbet om 2 uger, tilmeldte jeg mig i løbet af ugen til Sydkystløbet. Vi var en god håndfuld fra ALOT, der havde en dejlig morgen i stille vejr, let overskyet, og ca 15 grader i Køge Bugt Strandpark: Denni, Rikke, Christina, Henrik, Carsten, Johnni, Jan og mig, der løb halvmarathon og 5 friske 5 km løbere fra vores “Lær at løbe 5 km” hold 🙂

Sydkystløbet er arrangeret af Greve Tri og Motion og man kan løbe alt fra børneløb til marathon. Vi var i alt ca 1000 deltagere.

Det er virkelig et velafviklet løb – med rigtig gode depoter og dejligt mange smil fra frivillige. Og fotografer der er på pletten 🙂

Jeg havde et godt løb. Egentlig skulle jeg ifølge træningsplanen løbe i marathontempo ca 5.40 pr km, men jeg havde lyst til at sætte lidt skub på. Måske var det i dag, jeg skulle komme under 1.40?  Jeg kommer faktisk meget jævnt rundt på ca 4.50 pr km, men ruten var i følge mit ur 21,4 km, så de sidste 300 m ekstra var lige en tand for meget til at få den ned under 1.40. Pyt, det var en dejlig tur – og jeg skal nok ramme dagen en dag. (Gad vide om det også hænger sammen med de 2 ekstra kg, der er røget på siden Ironman eller de 1½ glas rødvin, jeg nød i aftes til VM i Ironman fra Hawai på tv?)

img_1062

Ruten er 10,5 km rundt og flad og hurtig, og der er ok med plads – særligt efter første runde, hvor man løber med børneløbet og 5 km ruten noget af vejen . Jeg lå længe bag en pige i 20’erne med lys lang fletning, og hun var en fin “hare”. Jeg overhalede hende ved 8 km og tænkte hun nok ville overhale mig igen. Men hun blev bag mig. Så fandt jeg en ny hare – en fyr med SAS-logo på ryggen, men ham nåede jeg ikke op til. Jeg hentede til gengæld et par andre både på ½ og på fuld marathon.

SAMSUNG CSC

Jeg forsøger mig med en slutspurt, men der er ikke så meget mere at give af. Men da fyren bag mig også sætter en spurt ind, vil jeg bare ikke overhales og det lykkes mig at komme først. Vi highfiver i mål og siger “Godt løbet”. Det er altså noget af det fede ved løb- man får et lille unikt fællesskab på få sekunder.

SAMSUNG CSC

Jeg slutter som nr 21 ud af 128 kvinder. Den hurtigste kvinde var inde på 1.02! Saftsuseme hurtigt! Jeg ligger bare lidt for komfortabelt dér med en sluttid på 1.42-1.44. Det er lidt for ofte, der jeg slutter på halvmarathon – men også der, jeg ligger på Halv Jern på trods af svøm og cykling først.

sydkyst.png

Den kommende uge er den sidste med lidt “mængde” op til ca 18 km, inden jeg i ugen op til 6-timersløbet kun har mindre distancer. Jeg holder lidt ferie den kommende uge og vi skal bl.a. i sommerhuset. Dejligt at løbe deroppe 🙂

Løberlivet er godt 🙂

Spontan Cph Half i skybrud

Jeg har prøvet flere ting i dag, som jeg ikke har prøvet før:-)

For det første: En spontan halvmarathon – startnummer tiltusket på Facebook i går … stortset samtidig med, at jeg skænkede et glas rødvin. Jeg plejer altid at nyde at glæde mig til mine stævner, men jeg havde ikke mulighed for at deltage i Cph Half, fordi jeg havde en anden dejlig aftale om at passe niecer. Den blev imidlertid aflyst pga sygdom og så kom trangen over mig i går. Københavns gader fulde af fest! What’s not to like!

For det andet: jeg havde hverken spist eller drukket, som man bør op til langdistance og som jeg plejer dagene før, men pyt, det behøvede ikke gå stærkt.

I morges stod jeg derfor i Fælledparken kl 9.30 efter at have hentet startnummer og jeg hed da Thomas i dagens anledning (tak Linda:-))

Solen skinnede herligt og varmede endda. Jeg nød Sussis gode selskab (min partner in sports-crime fra mødregruppe anno 2005-06) og et par skønne klubkammerater fra ALOT.

I startfeltet fandt jeg træner Jeanne og hendes bror. Vi placerede os i sluttid mellem 1.40-1.45 og ville se hvad benene kunne holde til.

Det gik super fint med tempo ca. 4.40 pr km frem til 9 km og jeg fik smækkys af niecer og søs ved Frb Center 🙂

Men så faldt hastigheden, men jeg var fuldstændig ligeglad, for det var bare fedt at løbe:-)

Ved indre by begyndte himmelen at trække sammen og åbnede sig med gevaldige lyn og larmende torden lige oppe over vores hoveder ud over Østerbro. Så kom regnen og den fulgte os i mål de sidste 4-5 km.

Jeg løb og smilede stort set hele vejen – come rain or shine! Ved godt, at torden er farligt på åbne pladser, men jeg er bare så vild med at være i elementerne, og det var godt nok skruet op for “special effects” i dag. Jeg følte mig heller ikke i fare, mens vi løb mellem Østerbros bygninger.

Op af Østerbrogade tog regnen til, og da vi svingede op af Øster Allé brød helvede løs. Gaden blev erstattet af en flod, hvor hagl flød i vandoverfladen, og vi fik de koldeste frost-fødder. Vi løb i vand til midt på læggen uden chance for at se, hvor kantsten mødte cykelstien. Eller andre ujævnheder. Det var så skørt. Og fantastisk – og lidt farligt…

Så … for det tredje: Jeg har aldrig prøvet en målstreg under vand før!

Jeg kunne godt høre i højtalerne at fokus var lidt et andet sted, end på, hvem der kom i mål- der var en mindre undtagelsestilstand i målområdet. Der blev talt om, at vi ikke skulle stoppe, men fortsætte og forlade området osv.

Da jeg gik ind i Fælledparken med mine frosne tæer, var også den fuldstændig oversvømmet og lignede en mose.

Jeg hentede bare min bagage og gik mod min bil, som var parkeret på mit arbejde. Alle rystede på hovedet til hinanden. Jeg spiste en skønt æble og en våd kanelgiffel. Fik spontant den idé lige at snuppe en hurtig skyller og få tørt tøj på, inden jeg kørte hjemad. Jeg har håndklæde osv liggende fast på arbejde. Det blev jeg glad for )selvom der kun kom koldt vand ud af den weekend-lukkede-varme hane) da jeg kørte hjemad og det tog en evighed at komme hjem. Vejene var oversvømmede eller fulde af hagl.

Tagensvej hvor jeg holdt for rødt

Billede fra målområdet lige efter jeg kom ind. Kaos med ambulancer, damp fra varme løbe-kroppe og kold hagl-suppe!

 

Min telefon kimede og bimlede hele vejen hjem: flere ville høre, om jeg var ok. TV2 news kørte åbenbart en “Breaking news” om, at der var flere tilskadekomne under løbet bla ramt af lyn, og mens jeg sad i bilen på vej hjem, blev resten af løbet aflyst pga sikkerhedsmæssige udfordringer.

Ja ja… at være spontan giver så sandelig oplevelser! Kommer i mål i 1.44. som nr 639 ud af 7098 kvinder.

Cph Half

Cph Half i dag blev ny næstbedste på 1.41.39 – til start i strålende sol og derefter perfekt let overskyet vejr med en let vind. Flere end 20.000 løbere stillede til start, så der var en fænomenal løbefest i hovedstaden – periodevis dog lidt svært at komme frem. 

Jeg havde håbet at nappe en ny PR på halvmarathon, men den må vente. Jeg er dog rigtig godt tilfreds med dagens præstation:-) De sidste uger har jeg nemlig haft ekstra travlt – min 40 års fødselsdag med 100 gæster i haven i lørdags og dagen før det blev min søde gamle mormor bisat. Samtidig er der skruet op for intensiteten på arbejdet. Alt i alt har jeg kun fået prioriteret løb “når det har kunne puttes ind” primært til og fra job, og ikke haft fokus på intervaller og hastighed, men mere på distance og udholdenhed.

Jeg kom rundt uden at have en eneste km over 5 min/km og kun med lidt mavekneb. Og rimelig stabile km tider, dog stadig ikke negativ split…

På Frb stod dejlige søs og mine niecer klar til hep! Og undervejs på ruten spottede jeg også et par kolleger der råbte mit navn. Altid dejligt med hep!

Så er der føget endnu en medalje til samlingen:-)

Jeg har i forbindelse med fødselsdagen fået hele to nye par løbesko til sko-familien. De er fra Hoka og jeg har løbet i mine nye Infinte til og fra job (de blå nederst til venstre), men i dag skulle Clifton 3 så testes – de sorte nederst til højre.

Det går bare rigtig godt med de Hoka sko! Mine vabler er aftagende og ikke sprunget op igen på løbeture over 12 km og støtten fungerer. Man har simpelthen bare sådan lyst til at løbe i de sko:-)