Lige så flyvende og let jeg var til Royal Run for en uge siden, lige så mammuth-tunge ben havde jeg i dag til CPH Half. Jeg kom totalt skævt og lidt for sent ud af døren, Amalie meldte fra fra morgenstunden, og da jeg sad alene i bilen, opdagede jeg, at jeg havde glemt startnumrene på køkkenbordet! Så jeg måtte vende om i Vanløse og bruge ½ time ekstra på at hente dem. Jeg parkerede bilen 10.55 på Tagensvej og nåede lige præcis og heldigvis starten kl. 11.15, efter en kort opvarmning fra bilen til startboksen.

Jeg fløj ind et tilfældigt sted i feltet, hvilket viste sig at være et hurtigt sted. Alle overhalede mig – som i AAAALLEEEE. Jeg tænkte, det går over, når jeg lige falder lidt ned i feltet og finder min plads, “bare hold dit eget tempo”, men nej det bare gik ikke over. Jeg overhalede seriøst kun 2 – vel at mærke gående løbere! Det er altså ret demotiverende…

Ved ca. 9 km overhalede en klubkammi mig, som jeg plejer at løbe lige op med. Og så overhalede først det ene sæt fartballoner og så det næste sæt mig. Ok – not my day, måtte jeg bare konstatere. Benene føltes som bly, så jeg besluttede at nyde turen de sidste 7-8 km i stedet for at presse. Jeg fik suveræn hep fra en god kollega – Tak Pia – både ved Frb. Centret og på målstregen. Der var intet at skyde med til en slutspurt, så jeg trissede bare over målstregen og hjem i min bil…

Der var meget mere publikum og gang i den, end der var til Royal Run. Der var publikum hele vejen rundt på ruten og virkelig nogle fede energispots. Jeg hilste også på Helle fra klubben, men så ellers ikke mange jeg kendte, selvom jeg kiggede en del på publikum. Jeg kan i øvrigt konstatere at Nørrebro dufter af kebab og fallafel, dér kl ca 11.30 søndag formiddag, mens Frederiksberg dufter af frisk kaffe – også efter kl. 12. Bare sådan til info…

Jeg løb som Carl-Emil og Pia i dag, igen på overtagede numre havde dem begge på maven. Carl-Emil er nok ikke helt tilfreds med sin tid på 1.43.22 (hvilket ville placere mig som nr 48 ud af 600 kvinder i min aldersgruppe)