Tag Archives: trail

Overspringshandling eller gulerod?

De sidste 10 dage har stået i “jeg-skriver-afgangsprojekt-på-diplomuddannelse-og-jeg-har-ikke-noget-liv-og-faktisk-lidt-ondt-af-mig-selv-følelsens” tegn.

Jeg har derfor været hjemme på min egen matrikel i næsten 2 arbejdsuger, først i kølvandet af Livas påkørsel for at passe hende og dernæst for at skrive opgave. Det går langsomt fremad med min store pige, selvom hun er lidt utålmodig efter normale tilstande. Hun har stadig ikke klaret en hel skoledag og trækkes med at falde i staver, koncentrationsbesvær, voldsom træthed og er ør i hovedet og øm i kroppen. På den måde har det været lidt held i uheld, at jeg skulle være en del hjemme i disse dage – hun har ikke skulle være mange øjeblikke alene hjemme.

Livas påkørsel trak naturligvis mine tanker væk fra mit afgangsprojekt og pludselig var der gået en uge, hvor jeg skulle have produceret opgave. Jeg var en uge bagud! Det er lang tid, når der kun er 15 uger til projektet. Men sådan lå landet altså.

Jeg havde for længst planlagt 2 ting lidt oveni min opgaveskrivning – nemlig et minicruise til Oslo med familien fra i søndags til tirsdag og en tur til Orø med gode venner i sommerhus fra i fredags til lørdag. Oslo var smuk, stille, solrig og tiltrængt for hele familien oven på begivenhederne den sidste tid. Og da jeg nåede til fredag i min skriveensomhed hungrede jeg efter selskab og adspredelse. Jeg har helt glemt hvordan studielivet er! Men pludselig var jeg presset på tid fordi min plan var skredet.

Den uge, der nu er gået har derfor stået på opgaveskrivning fra 8-22 kun afbrudt af mad, hundeluft og praktiske gøremål med Liva. Og løb: Jeg har brugt løbeture som en belønning eller en opladning: “Når du har skrevet det her afsnit, som skal være på ca 4-8 eller 12 sider, SÅ må du løbe en tur og få inspiration, så du kan skrive et afsnit mere!”

Det virker ganske enkelt fantastisk: De ting jeg lige havde haft lidt svært ved at få skrevet, eller ikke kunne se en løsning på blev ordnet derude i skoven. Jeg fik nye tanker, jeg fik sat system i det, der var kaotisk og gemt det, der skal gemmes til den mundtlige eksamen. Det har ikke været hver dag, jeg egentlig syntes jeg havde tid til en løbetur, men det gav mening hver gang, jeg kom afsted.

Så da der pludselig blev annonceret et klub-trail-løb søndag morgen – på min sidste hele skrive dag, skulle jeg så slå til? Ville det være overspringshandling eller gulerod?

Min reviderede skriveplan var bygget op om, at jeg skulle have et færdigt første udkast af hele opgaven klar, inden jeg tog i sommerhus fredag. Så i dag skulle jeg læse hele opgaven igennem fra ende til anden og lime det sammen, der ikke hang sammen inden aflevering på tirsdag… Så kunne jeg da godt liiiige nå en skovtur med ALOT, ik?

Vi mødtes knap 20 fra ALOT lidt over 9 i skoven til Ebbes udgave af et fødselsdagsløb. Med nummer på maven og det hele! Man konkurrerede i 2 kategorier – over 49 år og under 49 – i anledningen af Ebbes sidste dag som 49-årig.

Skoven var mudret og single tracket vådt – vi løb en runde af 1,4 km – så langt vi kunne komme på 49 minutter.

Det var skide skægt og ret så hårdt, og jeg havde Thomas i hælene det meste af vejen rundt. Efter løbet var der stående fødselsdagstraktement i Ebbes have med boller, lagkage og varm kakao. Den helt rigtige ALOT ånd 🙂

Hjem til opgave-gennemlæsning som varede helt til kl. 19 og nu er jeg mega øm – har ikke løbet trail i mere end et år.

Der var kun en enkelt fantastisk overspringshandling mere: en tilmelding til Hamborg Marathon 29. April med de to skønneste damer: Katrine og Caroline. Så min Mallorca-makker og min swim-run makker og jeg tager afsted på forlænget weekend. Det er en herlig gulerod!

Opgaven er nu næsten afleverings-klar med de mangler sådan en nu indeholder, når planen skred – pyt – jeg skal ikke have 12, jeg skal bare bestå…

Foto/ Kim Vognsen – altid på pletten, tak Kim!

Tilbage til trail 

Sådan en helt almindelig torsdag fik jeg igen bekræftet hvor stærk klubfælleskabet er i ALOT!

Jeg havde arbejdet hjemme og godt vidst at kl 16.45 skulle jeg afsted til sidste afdeling af Trailman Summer Cup v Hvalsø. Uha, men jeg syntes nu godt nok det var langt at køre for 12 km!

Som dagen skred frem, dalede min motivation og til sidst måtte jeg tjekke, om der var andre fra klubben tilmeldt, så jeg kunne få selskab. Det var Tanja, så mit humør steg, men faldt igen, da hun via SMS afkræftede, at hun kom. Men jeg måtte godt afsætte hendes startnr:-)

Jeg skrev et opslag på Facebook i ALOT gruppen ca kl 15, men kunne godt mærke at det nok var et long shot med så kort frist. Jeg lokkede endda med kørelejlighed:-)

Kl 16.15 bestemte jeg mig for at løbe en tur herhjemme i stedet. Kl 16.30 klædte jeg om. Kl 16.45 tjekkede jeg Facebook – og der var Per sgu med “kan det nåes endnu?”….


Afsted med os! Piv hyggeligt! Jeg var ikke kommet afsted uden Per! Og sådan er ALOT!

10,6 km trail i det skønneste skovområde – primært single trail. Virkelig en fornøjelse – havde helt glemt hvor dejligt udfordrende det er med rødder, sten, mudder, bregner og brændenælder, op og ned, op og ned!


Kommer i mål som nr 5 blandet kvinderne. Så glad for jeg kom afsted med Per! 

Uge 2 inkl Trailman afslutning

Uge 2 i 2016 var også uge 2 med træningsplan fra Jeanne og ugen hvor 30 dages Core Challenge (mave edition) blev afsluttet – ja med hele 200 crunches, 125 mavebøjninger, 60 benløft og 2 min. planke … og slidsår.


Dagen efter startede endnu en Core Challenge – denne gang “hofte edition”:-) Jeg ville aldrig få lavet min core træning, hvis det ikke var for ALOT messenger tråden, der hedder “Hard-Core med Jeanne” hvor vi foto- og videodokumenter, hepper og ynker i flok. Det er holdånd og support, der rykker!

Og jeg kan mærke, jeg bliver stærkere. Smerterne fra november er væk og kun kortvarigt mærker jeg min iskias i venstre side.


Så uge 2 er jeg ret godt tilfreds med – hertil skal lægges 6×20 min Core træning. Jeg har valgt at fortsætte med nogle maveøvelser, så jeg fastholder den styrke jeg har opbygget.


I dag var den smukkeste morgen med 10 cm sne, 10 frostgrader og høj sol. Så det var intet problem at komme ud af fjerene tidligt og komme afsted til Trailman Winter seriens afslutning.

Vi var 8 ALOTter, der stillede op – 7 af os på 12 km turen. Hedeland tog sig ud fra sin absolut smukkeste side og det var en fin rute – meget op og ned. Jeg synes simpelthen det er så sjovt med det trail. Det er så varieret og udfordrende – og teknisk og for hovedet, ikke kun for benene. 

Jeg placerede mig som nr 9 ud af 53 kvinder på den sneklædte og teknisk udfordrende rute. Jeg var fuld af overskud og troede lige jeg kunne nå og nuppe vores formand på målstregen men han tog de sidste 6 sek. 


Samlet ender jeg i Cuppen på plads nr. 14 ud af 121 kvinder på 12 km – er helt godt tilfreds, når man tænker på at jeg ved 1. runde var debutant, ved 2. runde kun løb halvdelen af ruten grundet lændehold og først ved. 3. runde kunne give den lidt gas.








"Trail newbie" v Trailman Winter Series Vol 1

Min debut i dag til 12 km trail i Holte i Geel skov sammen med gode ALOT’er og “dintræner” aka Carsten var sjov og hård, selvom jeg ikke pressede men blot forsøgte at komme rundt og få en god oplevelse. Ingen ambitioner med andre ord. Og det var vist meget godt!

Forberedelserne har ikke været optimale: 14 dage med virus som både har været med snot, hoste og maveonde i kombination med iskias i venstre side, der bliver ved med at drille…
I hele perioden har jeg skiftevis forsøgt at gå på arbejde – været nødt til at blive hjemme … forsøgt at træne – været nødt til at lægge mig. Ikke nemt…
Foto: Kim Vognsen

Skoven var så fin i dag  i solskin oven på stormen Freja havde haft fat i nat.
Skoene pæne til at starte med og starten gik på 6 & 12 km på samme tid med ca 500 løbere.
Foto: Kim Vognsen
Foto: Morten Schrøder via Trailman Danmark på Facebook 
Ruten var 2×6 km på en rundstrækning op og ned af bakkerne som var seje og på de stejleste eller længste var jeg ofte nødt til at gå. Når man er vant til at løbe ca 4.50 pr km på en 12’er er der langt ned til dagens 6.32 i snit. 
Men det var ligesom ikke tiden, der var i fokus i dag, men at afprøve “konceptet”, og jeg må sige, at det er sjovt at springe over væltede træstammer, navigere i skiftevis tung mudder, svampede vandhuller, bløde nåle fra nåletræer, velduftende muld og undgå rødder og større sten. En helt anden løbeoplevelse end asfalt og fart!
Foto: Run Denmark fra Facebook 
I mål i en “imponerende tid” på 1.18 – som nr 38 ud af 105 kvinder og total som 233 ud af 365. Lad os bare sige at det godt kan gå stærkere 🙂 men Hey – negativ split! Det hjalp på 2. omgang da feltet havde spredt sig ud og vi ikke løb i kø på de smalle stier:-)
Jeg var så heldig at få en lodtrækningspremie i form af et par kompressionstrømper fra CEP med neon og natrefleks:-) og lidt goodies fra Garmin.
Nu ligger jeg brak på sofaen efter familiefødselsdag i eftermiddag. Jeg har ondt i ryggen – ved ikke om det skyldes forcering af bakker eller iskias… Eller kombinationen. Men jeg er klar på mere trail!

Allerførste trailtur!

Så fik mine nye Garmin Speedcross 3 deres ilddåb!
Regn hele dagen og så holdt det op lige da jeg skulle ud og “traile” for første gang… Øv! Nu skulle jeg ellers lige til at være rigtig mudret…!
Sjovt at have fokus på, hvordan nabolaget og skoven pludselig kan udforskes på ny, når man forlader stierne.
Jeg fulgtes med Liva på cykel det første stykke på vej til håndbold og i stedet for asfalten, hoppede jeg ud i rabatten eller i græsset langs stien. Da jeg sagde farvel til hende, gik turen mod Herstedhøje ind mellem træerne og ud i det høje græs. Op af bjerget et par gange, zig zag indimellem gederne på vej nedad, igennem det smattede område bag bjerget og ned i skoven igen, hvor jeg tog ridesporet hjemad. Smat, skov og snask.
Og hey! – det blev da til 10,5 km på 57,15. Jeg tjekkede slet ikke farten undervejs, tænkte kun på hvor fødderne skulle placeres skridt for skridt og på at skoven er så fin nu mens den skifter farve:-)
Glæder mig til mere af det!