Tag Archives: Poltiken

Sæson 2017 – en vild oplevelse!

1 Reply

Bladene er gule, røde og brune udenfor, skyerne grå, vinden hård og der er ild i brændeovnen. Jeg har lige lagt strikketøjet. Jeg har siddet lidt og gjort status over den sæson, der er gået. Gad vide, om jeg kan toppe den nogensinde, om jeg vil kigge tilbage på sæson 2017, som noget særligt, dér hvor alting lykkedes rent sportsligt eller om det stadig er begyndelsen af noget større?

Jeg har fået utrolig mange fede, skøre, vilde oplevelser i sæson 2017 og altid i det bedste ALOT selskab og planlagt og bistået af den bedste træner Jeanne. Det kunne sgu nok ikke have ladet sig gøre alene. Det giver virkelig noget ekstra at have nogle at dele det hele med. At høre til et sted. At være en del af en klub.

Jeg bliver helt overvældet, når jeg ser, hvad det sidste halve år har indeholdt:

Bjergkørsel på Mallorca

Efter en dydig vinter på hometraineren i kælderen, startede sæsonen med Katrine på Mallorca på Next Level Camp, hvor jeg fik prøvet kræfter med cykling i bjergene på den smukke ø. Jeg blev en del af den klub, der har kørt Sa Calobra og Puig Major. Jeg mødte ligesindede triatleter og fik skønne nye bekendtskaber fra Jylland og Sjælland, som jeg hen over sommeren er stødt på til diverse stævner: Havard, Pia, Dorte, Casper, Kennet, Mogens, Erling, Jørgen, Charlotte og Gitte. Det var godt nok en fed uge, hvor jeg fik rykket ud af min komfortzone og til mit “next level” og fandt ud af, jeg kan klare mere, end jeg tror. Tænk; det var første gang jeg cyklede mere end 90 km – og endda flere dage i træk. Det virker allerede som længe siden nu. Der er løbet meget vand i åen siden uge 17 🙂

img_9578

Swimrun

Sæson 2017 blev også året, hvor jeg for første gang kastede mig ud i Swimrun (eller Aquatlon som nogle også kalder det). I slutningen af maj var jeg substitut for en klubkammerat i Furesø Exterra swimrun sammen med Tanja, og jeg gjorde mig de første erfaringer med disciplinen, hvor man skifter mange gange mellem løb og svøm. Der gemmer sig mange gode “natur og sports-kombinerede” oplevelser i det dersens Swimrun i fremtiden. Det er skisme skæg!

img_9823

Kronen på værket var Kustjagaran Swimrun med Caroline, hvor vi var på svensk eventyr i skærgården og nød en fantastisk aften på Ødegården bagefter. Swimrun er nok en af de fedeste måder at få naturen ind på livet på- sammen med sin makker. Jeg håber, at sæson 2018 byder på endnu mere af det – sammen med Caroline. Vi har tilmeldt os Ø-løppet i Göteborg d. 4. august og skal ud på 33 km trailløb og 5.7 km svømning.

img_0116

Klubmester igen

I juni var der klubmesterskab i ALOT i Karrebæksminde, og jeg løb med sejren for andet år i træk og kom under 2,5 time på kvart distance og blev samtidig nr 1 i min aldersgruppe. Jeg følte mig ovenpå efter turen til Mallorca og havde en skøn sommerdag med klubkammeraterne. Klubmesterskaberne er altid så hyggelige. Der er hjemmebag, podieceremoni og enorm opbakning.

img_9871

Vinder Stevns Jernmand 1/2

Efter en juni måned, hvor jeg hver onsdag kæmpede med og mod Furesøen til La Santa TRI Sprint Serien og sluttede samlet som nr 3, stillede jeg op i Stevns Jernmand for første gang. Det var et virkelig godt stævne på min hjemmebane, da jeg er vokset op i nærheden af Faxe.

Jeg havde ikke lige tænkt, at jeg kunne gå hen og vinde hele molevitten, men det skete. Jeg ramte bare dagen. Selvom tiden ikke var imponerende for den ½ distance, så er løbedelen en del trail og cyklingen var udfordret af en vind. Det var godt nok sjovt at have “fører-cyklen foran” hele vejen på løbet og sikken en fed fornemmelse øverst på podiet!

img_0061

Sommeren bød også på en slidsom affære til Burresø 111, lige før vi tog på sommerferie i Spanien. Den ferie var vist meget tiltrængt til mentalt at forberede mig på (de sidste træningspas frem mod) Ironman, som var mit store mål i år. Og mange dejlige sommercykelture med “Team ALOT of Snickers” aka Kim, Jan og Henrik:-)

KMD Ironman

Når jeg tænker tilbage på 20. august i år, har jeg stadig svært ved at sætte ord på dagen, selv her flere måneder efter. Jeg er så glad for og stolt over den oplevelse og præstation det var. Jeg var så overskudsagtig! Tænk, at jeg kom igennem på 10.53 i min debut, jeg svømmede godt, jeg cyklede godt og jeg løb godt. Og mine skift fungerede godt. Jeg troede det skulle gøre mere ondt!

Alt lykkedes på dagen, og der var så mange dejlige mennesker omkring mig derinde: familie, venner og klubkammerater. Det var en lang rus, et svimlende flow, en fantastisk triatlonfest til verdens største Ironmanstævne. Den dag jeg blev Iron-woman var i sandhed en stor dag – vist ikke bare for mig, men også for mine piger og min familie. Jeg hører dem i hvert fald stolt fortælle om, hvor godt jeg klarede det – og det gør mig så enormt glad – helt ind i de mindste celler og det inderste af knoglerne.

ironman5

Det hele blev naturligvis krydret af, at Politiken havde sat kløerne i mig, og jeg havde sagt ja til et portræt om træningen op til og omkostningerne ved at lave en Ironman. Der kom en meget fin artikel i Lørdagsliv dagen før Ironman: “Den virkelige Ironman er min mand, der holder sin kone ud igennem alt dette.”

Jeg er imponeret over, hvor fint journalist Anders Legarth Schmidt har fanget essensen i alle de overvejelser og tanker, jeg har gjort mig det seneste halve år. Ja, jeg er faktisk også stolt over det portræt, for jeg forsøgte ikke at glamourisere konceptet, og jeg turde være ærlig.

Jeg er nu en del af den klub af mennesker, der har lavet en Ironman. Selvom vi i Danmark er flest indbyggere på verdensplan, der har lavet en sådan, så er det en eksklusiv klub, hvor man deler noget indforstået.

131_m-100778793-DIGITAL_HIGHRES-1935_069607-10512317

CPH half i skybrud

Efter nogle uger med afslapning, rødvin, prosecco, fødselsdagsfejring og al den positive opmærksomhed, der fulgte med Ironman og eksponering i Politiken, tog jeg fat i den lidt mere rammesatte løbetræning igen. Spontant meldte jeg mig til CPH Half dagen før og fik mig noget af en løbeoplevelse sammen med de 20.000 andre løbere, da himlen åbnede sig og et skybrud med hagl og torden ramte lige over fælledparken og målområdet.

Jeg synes altid, det er sjovt, når tingene ikke helt går, som de planlagt, så det var en crazy oplevelse med kæmpehagl og vand til anklerne over målstregen.

Jeg jagter stadig min PR på halvmarathon, som er 1.40, og det skal nok lykkes en dag 🙂

img_0890

I ugerne frem mod 6 timersløbet, som kun blev til et Marathon, har jeg haft skønne løbe-oplevelser både i naturen (med mine piger og alene – til Zombiløbet, Eremitageløbet og Sydkystløbet) og i teatret til forestillingen “Jeg løber”, som min søster har skrevet og min svoger spiller på det Kgl. teater. En smuk, rørende og unik perle af en forestilling.

Der er vist ikke noget at sige til, at jeg ofte har følt, at jeg har haft travlt. Når jeg ser tilbage på sæsonen på denne måde, bliver det tydeligt, hvor meget sporten har fyldt. Og det her er jo kun highlights 🙂 Imellem alt dette gemmer sig utallige træningspas, logistik i familielivet med fodboldkampe og basketstævner, et fuldtidsarbejde, en lettere overset mand, et par delvist svigtede pigebørn, hundeluftningsture og veninder, jeg ikke fik set…

Sikken et rush, et flow og et sus af en sæson 2017!

Interview i Politiken

Leave a reply

For en uges tid siden fik jeg et par spændende opringninger. Det kan man læse om i indlægget “Den dag Ironman og Politiken ringede…”

Der er kommet en rigtig fin artikel ud af de opringninger og det efterfølgende besøg jeg havde i tirsdags. Jeg er glad for, at Anders Legarth Schmidt virkelig har fanget essensen i de følelser og den splittelse, som denne rejse har ført med sig. Jeg fremhæver et par citater:

“Jeg kan godt lide at komme derud, hvor jeg ikke ved, hvad der sker.”

“Det er interessant, fordi jeg lærer noget om mig selv og min krop. Jeg lærer også, at jeg kan mere, end jeg tror. Det har jeg prøvet mange gange i det her game. Selv når jeg tænker, at jeg har prøvet det her tusind gange, kommer jeg ud et sted, hvor det er overraskende hårdt og ekstra svært. Det er sjovt.”

“Jeg er flowjunkie. Jeg kan lige så godt sige det. Jeg er dybt afhængig af den der tilstand i løb, hvor alt andet er lukket ude, og du kun løber. Jeg var spændt på, om jeg kunne tage den følelse med over i svømning og cykling også.”

“Det er ikke mig, der laver en ironman, det er os, selv om det er mig, der fysisk er i vælten og lægger træningstimerne og tankerne. Det er ikke kun træningstimerne. Det er også tiden omkring. Jeg pakker, vasker og kører. Jeg er væk to timer, når jeg skal svømme en time. Min mand står med lorten i alt det praktiske. Han er på forkant med alt i familien. Det er jeg ikke. Han har gjort, hvad han kunne, men han har også været ved at brække sig over det.”

“Hvis du overvejer en ironman, så forvent ikke, at dine omgivelser forstår din passion og dine prioriteringer. Jeg er konstant blevet udfordret af mine venner og min familie. Jeg taler så lidt som muligt om træning herhjemme, for de gider ikke at høre om det. Den klarer vi i klubben, når vi sidder på cyklen eller står på en parkeringsplads ved Ishøj Strand og skifter til våddragt. Mit helle er min klub.”

Du kan se hele artiklen »Den virkelige ironman er min mand, der holder sin kone ud gennem alt dette« på Politikens hjemmeside.
Se med på www.facebook.com/miathlon

img_0014-1

Den dag Ironman og Politiken ringede…

Leave a reply

Jeg havde lige afsluttet et møde på arbejdet i torsdags kl ca. 14. Telefonen ringede, jeg fik ikke fat i navnet, men kun fat i, at han ringede fra Ironman Scandinavia eller noget. Han jokede med, at de havde aflyst stævnet på næste søndag, men fortalte så, at han havde fået mit nummer af en TRI kollega og ledte efter en kvindelig profil, som stiller op i sin første lange triatlondistance til et interview med Politiken.

De vil gerne have en historie om, hvad det kræver at forberede sig til en IM og hvilke omkostninger det har.

Jeg fortalte lidt om mit TRI liv og sagde ja til, at Politiken kunne ringe til mig. (Bagefter tjekkede jeg lige telefonnummeret på Facebook og fandt frem til, at det tilhørte en der hedder Frej, som er Marketing Manager hos Ironman Scandinavia, Estonia and Poland – så det var ikke nogen, der lavede fis med mig…)

En halv times tid efter ringer “Anders fra Politiken” – vi taler sammen og aftaler at mødes i næste uge. Hen mod slutningen af samtalen, spørger Anders om noget helt andet – om jeg er i familie med en, der hedder Line? Ja, det er min søster, svarer jeg. Og så viser det sig, at “Anders” er dén “Anders” med bloggen “Jeg løber“, som Line nu er ved at dramatisere til en forestilling på det Kgl. Teater med min svoger i hovedrollen. Så er verden altså lille – og i særdeleshed Danmark… 🙂

I dag har jeg så haft besøg af journalist Anders Legarth Schmidt og fotograf Martin. Det var rigtig sjovt, og jeg afslører ikke hvad vi talte om, men på lørdag d. 19. august kommer interviewet i Politiken, og der kommer også en fotograf med ved start og mål på søndag.

Hvad er mine pointer om forberedelse?

  1. Forventningsafstem igen og igen i parforholdet, i vennekredsen og med familien. Du kommer til at takke nej til arrangementer, trække større veksler på tålmodighed fra kæresten, som oftere står alene med børn og det huslige. Huset kommer ikke til at stå snorelige i træningsperioden. Det kommer til at flyde med udstyr i stuen, i kælderen, i carporten, og du bliver ikke populær på at vælge parforholdet og børnene fra til fordel for en træningspas eller ved at rende rundt i spandex og neopren med cykelolie på fingrene.
  2. Forvent ikke at blive forstået hverken på din passion eller din prioritering. Hverken din kæreste, familie eller dine venner forstår nødvendigvis, hvad der driver din motivation eller hvorfor du vælger at prioritere, som du gør. Måske bekymrer de sig endda ligefrem om du (og din familie) kan holde til det, eller bliver ærgerlige over at føle sig valgt fra til noget så ligegyldigt som en træningstur? Du vil nok opleve at stå lidt alene med dit TRI-liv.
  3. Meld dig ind i en Triatlon-klub og få fællesskab med andre ligesindede som “forstår dig” og som du kan arrangere fællestræning med på de lange pas. Det hele går lidt smidigere i godt selskab, og det er nemmere at komme afsted, hvis andre venter på dig.
  4. Læg de fleste træningspas, så det går mindst muligt ud over familien. Det kan være cykling til- og en omvej hjem fra arbejde, løb til og fra arbejde, svømning mens børnene har sport/legeaftaler osv. I ferier og weekender kan det være at stå tidligt op før resten af familien og få træningen afviklet, mens resten af familien sover.

Selv med disse råd, så har det store omkostninger for familien at træne i de mængder. Lad være at tro, det ikke har.

For nogle måneder var der en gut, der skrev til mig fra Frankrig og spurgte mig, om jeg ville give et bidrag til hans blog og triatlon community om, hvad jeg ville ønske, jeg havde vidst om triatlonlivet, før jeg gennemførte mit første stævne. Jeg svarede følgende:

The one thing I’d wish I had known before doing my first triathlon is how addicted I would become and how expensive it is. I’m a low budget triathlet – both in how much money I can spend on equipment and in the time I can use.

I’m a wife, a mother, a full time worker so even though I was used to go running several times a week and I had run 8 marathons, I never expected triathlon to become such a passion. The passion is boosted by training in my local triathlon club with lots of great people who are passionate about the sport aswell – no matter their age, fitness level, gender and so on.

My triathlon “career” all started 3 years ago when I borrowed an old aluminium race bike from a neighbor and attended a small race close to my home. It was raining all day and very windy – but never the less I was hooked! I love the many elements that influence the training – both the weather, your fitness level, a lot of technique also in maintaining your gear.

Now I’m training for my first Ironman in Copenhagen and I train 12-15 hours a week. I would like to have known how much all this training influences your family life, before I started – but hey – when I started I didn’t know I was gonna train to become an ironman – I just wanted to try it out – and it was such great fun – and still is…!

Se hele indlægget på mytriworld.com