Tag Archives: træningsplan

Når jeg løber til og fra arbejde

Jeg troede slet ikke, det ville være noget for mig: at løbe til og fra arbejde. Al det bøvl med ekstra tøj og sko i en rygsæk, “timing” af lidt let og spise, før jeg løber afsted hjemmefra, de 15 min tidligere jeg skal afsted for at være badet og klar til kl 9.

Men det er så skønt! Jeg elsker den time og nogle minutter, det tager at løbe de 12,5 km. Mørket, når jeg løber hjemmefra, måden det lysner på skridt for skridt lige før gadelamperne slukker og dagen får fat. Min tur går gennem Solvangsparken, stierne igennem Ejby, Vestvolden, Rødovre, over Damhussøen med de fine lys fra byen der skinner i overfladen af søen, igennem Vanløse, hvor jeg altid kigger ind til violinbyggeren, som er tidligt på færde.

Så ind mod byen af Finsensvej, mens skolebørnene finder vej med deres forældre i hånden og kioskerne åbner. Krydser indover ved CBS og op af Falkoner Alle til den bliver til Jagtvej, mens byens puls for alvor stiger, og flere og flere skynder sig på arbejde. Jeg skærer det sidste hjørne op mod Tagensvej, og så er jeg fremme til en hurtigt bad. Jeg har alle mine ting stående i et “locker”, så det er kun tøj og sko, der er i rygsækken.

Arbejdsdagen er altid rar efter en morgenløbetur. Og selvom jeg ikke hungrer efter at skulle i løbeskoene igen på hjemturen, så gider jeg godt og glæder mig til følelsen, når jeg kommer hjem og har 25 km i banken:-)

Hjemturen er altid lidt sej de første km. Jeg skal lige i gang. Men så begynder jeg at kigge på mennesker og zig zagge igennem dem i myldretiden. Solnedgangen ved Damhussøen er så fin. Jeg hører radio begge veje og kommer til at grine lidt med indimellem. Eller synge med. Og når jeg så kommer hjem, er træningen klaret og jeg kan nyde en dejlig lang aften.

Sæson 2017 – en vild oplevelse!

Bladene er gule, røde og brune udenfor, skyerne grå, vinden hård og der er ild i brændeovnen. Jeg har lige lagt strikketøjet. Jeg har siddet lidt og gjort status over den sæson, der er gået. Gad vide, om jeg kan toppe den nogensinde, om jeg vil kigge tilbage på sæson 2017, som noget særligt, dér hvor alting lykkedes rent sportsligt eller om det stadig er begyndelsen af noget større?

Jeg har fået utrolig mange fede, skøre, vilde oplevelser i sæson 2017 og altid i det bedste ALOT selskab og planlagt og bistået af den bedste træner Jeanne. Det kunne sgu nok ikke have ladet sig gøre alene. Det giver virkelig noget ekstra at have nogle at dele det hele med. At høre til et sted. At være en del af en klub.

Jeg bliver helt overvældet, når jeg ser, hvad det sidste halve år har indeholdt:

Bjergkørsel på Mallorca

Efter en dydig vinter på hometraineren i kælderen, startede sæsonen med Katrine på Mallorca på Next Level Camp, hvor jeg fik prøvet kræfter med cykling i bjergene på den smukke ø. Jeg blev en del af den klub, der har kørt Sa Calobra og Puig Major. Jeg mødte ligesindede triatleter og fik skønne nye bekendtskaber fra Jylland og Sjælland, som jeg hen over sommeren er stødt på til diverse stævner: Havard, Pia, Dorte, Casper, Kennet, Mogens, Erling, Jørgen, Charlotte og Gitte. Det var godt nok en fed uge, hvor jeg fik rykket ud af min komfortzone og til mit “next level” og fandt ud af, jeg kan klare mere, end jeg tror. Tænk; det var første gang jeg cyklede mere end 90 km – og endda flere dage i træk. Det virker allerede som længe siden nu. Der er løbet meget vand i åen siden uge 17 🙂

img_9578

Swimrun

Sæson 2017 blev også året, hvor jeg for første gang kastede mig ud i Swimrun (eller Aquatlon som nogle også kalder det). I slutningen af maj var jeg substitut for en klubkammerat i Furesø Exterra swimrun sammen med Tanja, og jeg gjorde mig de første erfaringer med disciplinen, hvor man skifter mange gange mellem løb og svøm. Der gemmer sig mange gode “natur og sports-kombinerede” oplevelser i det dersens Swimrun i fremtiden. Det er skisme skæg!

img_9823

Kronen på værket var Kustjagaran Swimrun med Caroline, hvor vi var på svensk eventyr i skærgården og nød en fantastisk aften på Ødegården bagefter. Swimrun er nok en af de fedeste måder at få naturen ind på livet på- sammen med sin makker. Jeg håber, at sæson 2018 byder på endnu mere af det – sammen med Caroline. Vi har tilmeldt os Ø-løppet i Göteborg d. 4. august og skal ud på 33 km trailløb og 5.7 km svømning.

img_0116

Klubmester igen

I juni var der klubmesterskab i ALOT i Karrebæksminde, og jeg løb med sejren for andet år i træk og kom under 2,5 time på kvart distance og blev samtidig nr 1 i min aldersgruppe. Jeg følte mig ovenpå efter turen til Mallorca og havde en skøn sommerdag med klubkammeraterne. Klubmesterskaberne er altid så hyggelige. Der er hjemmebag, podieceremoni og enorm opbakning.

img_9871

Vinder Stevns Jernmand 1/2

Efter en juni måned, hvor jeg hver onsdag kæmpede med og mod Furesøen til La Santa TRI Sprint Serien og sluttede samlet som nr 3, stillede jeg op i Stevns Jernmand for første gang. Det var et virkelig godt stævne på min hjemmebane, da jeg er vokset op i nærheden af Faxe.

Jeg havde ikke lige tænkt, at jeg kunne gå hen og vinde hele molevitten, men det skete. Jeg ramte bare dagen. Selvom tiden ikke var imponerende for den ½ distance, så er løbedelen en del trail og cyklingen var udfordret af en vind. Det var godt nok sjovt at have “fører-cyklen foran” hele vejen på løbet og sikken en fed fornemmelse øverst på podiet!

img_0061

Sommeren bød også på en slidsom affære til Burresø 111, lige før vi tog på sommerferie i Spanien. Den ferie var vist meget tiltrængt til mentalt at forberede mig på (de sidste træningspas frem mod) Ironman, som var mit store mål i år. Og mange dejlige sommercykelture med “Team ALOT of Snickers” aka Kim, Jan og Henrik:-)

KMD Ironman

Når jeg tænker tilbage på 20. august i år, har jeg stadig svært ved at sætte ord på dagen, selv her flere måneder efter. Jeg er så glad for og stolt over den oplevelse og præstation det var. Jeg var så overskudsagtig! Tænk, at jeg kom igennem på 10.53 i min debut, jeg svømmede godt, jeg cyklede godt og jeg løb godt. Og mine skift fungerede godt. Jeg troede det skulle gøre mere ondt!

Alt lykkedes på dagen, og der var så mange dejlige mennesker omkring mig derinde: familie, venner og klubkammerater. Det var en lang rus, et svimlende flow, en fantastisk triatlonfest til verdens største Ironmanstævne. Den dag jeg blev Iron-woman var i sandhed en stor dag – vist ikke bare for mig, men også for mine piger og min familie. Jeg hører dem i hvert fald stolt fortælle om, hvor godt jeg klarede det – og det gør mig så enormt glad – helt ind i de mindste celler og det inderste af knoglerne.

ironman5

Det hele blev naturligvis krydret af, at Politiken havde sat kløerne i mig, og jeg havde sagt ja til et portræt om træningen op til og omkostningerne ved at lave en Ironman. Der kom en meget fin artikel i Lørdagsliv dagen før Ironman: “Den virkelige Ironman er min mand, der holder sin kone ud igennem alt dette.”

Jeg er imponeret over, hvor fint journalist Anders Legarth Schmidt har fanget essensen i alle de overvejelser og tanker, jeg har gjort mig det seneste halve år. Ja, jeg er faktisk også stolt over det portræt, for jeg forsøgte ikke at glamourisere konceptet, og jeg turde være ærlig.

Jeg er nu en del af den klub af mennesker, der har lavet en Ironman. Selvom vi i Danmark er flest indbyggere på verdensplan, der har lavet en sådan, så er det en eksklusiv klub, hvor man deler noget indforstået.

131_m-100778793-DIGITAL_HIGHRES-1935_069607-10512317

CPH half i skybrud

Efter nogle uger med afslapning, rødvin, prosecco, fødselsdagsfejring og al den positive opmærksomhed, der fulgte med Ironman og eksponering i Politiken, tog jeg fat i den lidt mere rammesatte løbetræning igen. Spontant meldte jeg mig til CPH Half dagen før og fik mig noget af en løbeoplevelse sammen med de 20.000 andre løbere, da himlen åbnede sig og et skybrud med hagl og torden ramte lige over fælledparken og målområdet.

Jeg synes altid, det er sjovt, når tingene ikke helt går, som de planlagt, så det var en crazy oplevelse med kæmpehagl og vand til anklerne over målstregen.

Jeg jagter stadig min PR på halvmarathon, som er 1.40, og det skal nok lykkes en dag 🙂

img_0890

I ugerne frem mod 6 timersløbet, som kun blev til et Marathon, har jeg haft skønne løbe-oplevelser både i naturen (med mine piger og alene – til Zombiløbet, Eremitageløbet og Sydkystløbet) og i teatret til forestillingen “Jeg løber”, som min søster har skrevet og min svoger spiller på det Kgl. teater. En smuk, rørende og unik perle af en forestilling.

Der er vist ikke noget at sige til, at jeg ofte har følt, at jeg har haft travlt. Når jeg ser tilbage på sæsonen på denne måde, bliver det tydeligt, hvor meget sporten har fyldt. Og det her er jo kun highlights 🙂 Imellem alt dette gemmer sig utallige træningspas, logistik i familielivet med fodboldkampe og basketstævner, et fuldtidsarbejde, en lettere overset mand, et par delvist svigtede pigebørn, hundeluftningsture og veninder, jeg ikke fik set…

Sikken et rush, et flow og et sus af en sæson 2017!

Mit sociale liv og Ironman træning

Ja så oprandt dagen, hvor jeg konstaterer, at “NU! går træningen altså ud over mit sociale liv…” – eller rettere manglen på samme…

Vi er i familien inde i en periode med et utal af konfirmationer, 40 års fødselsdage og andre festlige lejligheder – ofte har vi mere end en invitation pr lørdag/helligdag og skal vælge og prioritere.

Det er altså svært at få til at gå op med 4-5 timers træning – netop på disse fridage… Jeg piver ikke(!) for jeg får så god energi af al den træning, men lige nu og de næste måneder har det en pris.

Jeg når ikke at se nogle veninder eller kolleger i hverdagene, for der træner jeg også, mens børnene og Mark træner, og når vi kommer hjem kl. 20 skal der mad på bordet og hunden skal luftes, og pludselig er klokken langt over 21 og det passer bare ikke rigtigt at få gæster der eller køre afsted så sent. Jeg kan være heldig at lokke en veninde med ud at gå tur med Balder og på den måde slå det sammen, og det er nok det, jeg skal se mig tilfreds med pt…

De få gange jeg alligevel forsøger mig med at sætte et kryds i kalenderen en mandag, hvor jeg har træningsfri, opstår der så behov for at lægge andre ting eller der kommer en skole-hjem samtale, en klipning, et forældremøde, en hold-fotografering til fodbold eller noget helt femte. Generelt må jeg bare sande, at jeg også gerne vil være hjemme og er nødt til at være hjemme, når jeg ikke træner. Familien har jo også brug for mig og jeg har brug for dem 🙂

Open Water sæsonen starter meget snart, og det glæder jeg mig meget til selvom mængden stadig må være i svømmehallen. Gitte har lavet denne fine foto-collage og man får da helt lyst at komme i gang, når man ser disse fotos fra sidste år!

2017-05-08 09.53.23

Jeg kan oveni mit manglende sociale liv mærke, at mine tanker sjovt nok også koncentrerer sig meget om TRI. Jeg deler mine dage op efter, hvornår jeg skal træne – ikke efter mit arbejde, som jeg ellers plejer. Klart nok, at hverdagen har nogle faster rammer, og på den måde kan ugerne godt ligne hinanden, men jeg glæder mig til det næste træningspas og nyder det, mens jeg er i det, nyder det i badet, når det er overstået og glæder mig over, at jeg har “sat endnu et træningspas” i banken. Nyder hvor god kondition, jeg er i. Føler mig fri, ubegrænset, nærmest svævende og uovervindelig ( ja ja nuvel – store ord, men det er en fed følelse!)

Det kan være lidt svært tale med kolleger, familie og bekendte om det liv og de følelser jeg har pt. De forstår ikke nødvendigvis, hvad der driver værket, hvorfor det skal fylde så meget eller min motivation. Folk jeg møder til festlige lejligheder bliver ofte fascinerede over, hvordan det kan lade sig gøre at få kabalen til at gå op. Min mor er nærmest bekymret for, om jeg kan holde til det 🙂 Min mand er (vist) træt af at høre mig tale om træning, så det nedskalerer jeg meget.

Det betyder, at der “kun” er træner Jeanne, som jo står lige bag ved altid og går (næsten) lige så meget op i det, som jeg gør) klubkammerater tilbage at tale med – og mine nye artsfæller fra Mallorca-turen 🙂 Her føler jeg helt klart et frirum – men er samtidig lidt nervøs for, hvor meget de helt ærligt gider at høre på – de har jo selv deres træning, deres ambitioner og mål. Indimellem kan det godt være lidt ensomt, jeg frygter at blive anset som EGO-centreret for TRI er jo en EGO-sport på raceday, selvom meget af træningen er meget socialt funderet. Og så blogger jeg ovenikøbet om det! Bare for at toppe EGO-delen…

2017-05-09 09.50.57

Uge 5 og 6

Et par ugers træning efter forskudte planer – historien gentager sig vist:-)
Uge 5 har været en alternativ uge præget af sygdom men også fejring af bryllupsdag på bedste vis!
24 timer uden børn på hotel med koncert, bio, god mad og vin. På piller men i det bedste selskab!
11 års bryllupsdag 
Lisa Nilsson og undertegnede 

 Træningsplanen så sådan ud uge 5.

Her er så det sparsomt udførte:

Mandag: 20 min core og 70 min på raceren til og fra job med gode intervaller!
Tirsdag: 20 min core (gik syg hjem fra job/uddannelse med småfeber)


Onsdag
: 20 min core – sløj

Torsdag
: Ingenting – rigtig sløj (men på hotel og ville nyde det – basta!)

Fredag
: ingenting – flad hjem fra hotelophold

Lørdag
: 20 min core, HT 60 min – moderat “mærke efter tempo” med 2 X 10 min med lidt tempo på.

Søndag
: morgenløbetur og til aften 20 min core

(HT: Hometrainer)

Uge 6 er i teorien:
Og planen i praksis denne:
Mandag: cykel til og fra job, off bike run 30 min og 20 min core
Tirsdag: svømning – dobbelttid og 20 min core
Onsdag: core 20 min
Torsdag: HT fra morgenstunden,  svømning og 20 min core
Fredag: løb til og fra job i alt 25 km og 20 min core efter ankomst i sommerhuset 
Lørdag20 min core
Søndag: løb 60 min i sommerhuset og 20 min core
 
Nyt core program starter på torsdag. Endnu ukendt indhold 🙂 Fokus på lænden. jeg har hørt Jeanne sige noget om en Cobra? Hertil udfører jeg også
  • 30 benløft
  • 20 armbøjninger
  • 60 mavebøjninger
  • 4×1 min grillkylling planke
  • 40 stk Hofte 1 på hver side
  • 40 stk hofte 2 på hver side

 

Træningsplanen møder virkeligheden og en weekend i "Familien Sport"

Denne uge og weekend har været en af dem, hvor “virkeligheden bare rammer planerne”. Rigtig mange planer er blevet lavet om 27-28 gange før “noget” er blevet afviklet.

Jeg tror nærmest kun, at der er ét træningspas, der reelt er afviklet, hvor det lå i min træningsplan – nemlig svømning tirsdag aften med ALOT. Resten er håndteret som dagene er skredet fremad efter devisen “hvad er der plads til i dag i forhold til pigernes sport og andre aftaler?”

Carla er startet på “specifik træning” med fodboldpigerne på U13-1 holdet. Hun skal derfor møde ½ time tidligere om mandagen (kl. 17.45), så der røg den samkørsel med en klubkammerat (!)

Liva er ikke helt klar til at køre selv til basket om mandagen, da hun endnu ikke kender vejen – ergo er både Mark og jeg involveret i at få pigerne til sport om mandagen (og mad på bordet og hunden luftet…) Mandag kan jeg derfor kun nå Core træning.

Min Coretræning består for tiden af ca. 20 min med diverse øvelser 5-6 gange om ugen med fokus på hofter krydret med 30 benløft, 60 mavebøjninger, 10 armbøjninger og 20 crunches.

Reelt har min træning så set således ud i denne uge:

I træningsplanen
Reelt udført
Mandag
Fri
Core 20 min
Tirsdag
60 min løb inkl 5 km test, svømning med ALOT
Raceren til og fra job og svømning 1900 m
Onsdag
Fri
20 min Core og transportcykel 32 km
Torsdag 
Hometrainer 60 min
Raceren til og fra job – offbike run 30 min m intervaller
Core 20 min
Fredag
Svømning med ALOT
Svømning fra morgenstunden
Lørdag 
HT med off bike løb – samlet 1 time og 45 min 
Løbetest på 5 km
Core 20 min
Søndag
15 km langsomt løb
15 km langsomt
Jeg har foretaget to 5 km løbetest – lørdag med puls152-157 som en del af en 8 km rute på asfalt men oven på cocktails fredag aften. Og igen søndag som en del af 15 km turen (fra km 4-9) med puls 143-147 på en blanding af asfalt og grussti. Begge gange to de 5 km 25.24… Men 10 pulsslag lavere! 

Weekenden har været et sportslogistisk særstudie ud over det sædvanlige 🙂
Fredag aften startede Livas basketstævne med kamp kl. 20.45 på Amager (efter en lyn-frisøraftale). Samtidig hermed overnattede Carla i klubben til pigeaften og jeg var ude at spise og drikke drinks med en veninde 🙂

Lørdag morgen kørte Mark Liva til endnu en kamp i en ny hal på Amager, hvorefter han kom hjem. 

Lørdag eftermiddag nåede jeg at gøre rent og klar til niecer på besøg. Nåede lige en 5 km løbetest på en 8 km tur. Og min core. Kl ca 17 hentede niecer, Carla og jeg Liva på Amager. Fik lige set den sidste kamp.
Søndag morgen; Carla skulle møde til fodboldstævne i Brøndby (pyha – heldigvis hjemmebane) kl. 9, hvor jeg havde begge niecer med. Vi troede alle, at Livas stævne sluttede lørdag, men der var faktisk endnu en morgenkamp, som vi meldte fra til.

Søndag eftermiddag fik jeg lige løbet mine 15 km slow….
Næste uge ser lidt bedre ud. Jeg har fri på fredag og der er kun en enkelt fodboldkamp søndag eftermiddag.
Planen er indtil videre denne:
  • Svømning: tirsdag og fredag ca 1700-1900 m hver gang
  • Cykling: mandag, tirsdag, onsdag med OFF bike run onsdag (Det bliver raceren til og fra job alle tre gange dog en omvej hjem mandag og tirsdag)
  • Løb: (OFF bike onsdag) torsdag og lørdag 
  • Core: alle dag undtagen torsdag.
Så må vi se om denne plan holder i virkeligheden 🙂

Flow

Jeg indrømmer! Jeg er afhængig af at være i flow, jeg elsker det og jeg er i konstant søgen efter mit næste flow.

Jeg finder flow mange steder – og rigtig meget i min træning:

  • I løberytmens monotone fod efter fod på gruset, asfalten, sandet, jorden… 
  • I vejrtrækningen under vandet- luft ind, luft ud, benene, armene, luft ind, luft ud…
  • I tankestrømmen der tager over på cyklen mens jeg trækker og træder, vinden i ansigtet, en tårer i øjenkrogen, næsen der løber…
Jeg finder også flow i: 

  • Mit strikketøj – roen, den ene pind kalder på den næste…
  • Mit arbejde – det gode møde, fordybelsen  i en spændende forberedelse, når jeg er “på” og det hele bare spiller…
  • At bage – det ene trin afløses af det næste…
  • At slå græs og klippe hæk – rytmen i at kunne se hvor langt jeg er nået…
  • At gå med Lady i parken eller ved vandet…
Jeg elsker flow. Kort fortalt.