Jeg har prøvet flere ting i dag, som jeg ikke har prøvet før:-)

For det første: En spontan halvmarathon – startnummer tiltusket på Facebook i går … stortset samtidig med, at jeg skænkede et glas rødvin. Jeg plejer altid at nyde at glæde mig til mine stævner, men jeg havde ikke mulighed for at deltage i Cph Half, fordi jeg havde en anden dejlig aftale om at passe niecer. Den blev imidlertid aflyst pga sygdom og så kom trangen over mig i går. Københavns gader fulde af fest! What’s not to like!

For det andet: jeg havde hverken spist eller drukket, som man bør op til langdistance og som jeg plejer dagene før, men pyt, det behøvede ikke gå stærkt.

I morges stod jeg derfor i Fælledparken kl 9.30 efter at have hentet startnummer og jeg hed da Thomas i dagens anledning (tak Linda:-))

Solen skinnede herligt og varmede endda. Jeg nød Sussis gode selskab (min partner in sports-crime fra mødregruppe anno 2005-06) og et par skønne klubkammerater fra ALOT.

I startfeltet fandt jeg træner Jeanne og hendes bror. Vi placerede os i sluttid mellem 1.40-1.45 og ville se hvad benene kunne holde til.

Det gik super fint med tempo ca. 4.40 pr km frem til 9 km og jeg fik smækkys af niecer og søs ved Frb Center 🙂

Men så faldt hastigheden, men jeg var fuldstændig ligeglad, for det var bare fedt at løbe:-)

Ved indre by begyndte himmelen at trække sammen og åbnede sig med gevaldige lyn og larmende torden lige oppe over vores hoveder ud over Østerbro. Så kom regnen og den fulgte os i mål de sidste 4-5 km.

Jeg løb og smilede stort set hele vejen – come rain or shine! Ved godt, at torden er farligt på åbne pladser, men jeg er bare så vild med at være i elementerne, og det var godt nok skruet op for “special effects” i dag. Jeg følte mig heller ikke i fare, mens vi løb mellem Østerbros bygninger.

Op af Østerbrogade tog regnen til, og da vi svingede op af Øster Allé brød helvede løs. Gaden blev erstattet af en flod, hvor hagl flød i vandoverfladen, og vi fik de koldeste frost-fødder. Vi løb i vand til midt på læggen uden chance for at se, hvor kantsten mødte cykelstien. Eller andre ujævnheder. Det var så skørt. Og fantastisk – og lidt farligt…

Så … for det tredje: Jeg har aldrig prøvet en målstreg under vand før!

Jeg kunne godt høre i højtalerne at fokus var lidt et andet sted, end på, hvem der kom i mål- der var en mindre undtagelsestilstand i målområdet. Der blev talt om, at vi ikke skulle stoppe, men fortsætte og forlade området osv.

Da jeg gik ind i Fælledparken med mine frosne tæer, var også den fuldstændig oversvømmet og lignede en mose.

Jeg hentede bare min bagage og gik mod min bil, som var parkeret på mit arbejde. Alle rystede på hovedet til hinanden. Jeg spiste en skønt æble og en våd kanelgiffel. Fik spontant den idé lige at snuppe en hurtig skyller og få tørt tøj på, inden jeg kørte hjemad. Jeg har håndklæde osv liggende fast på arbejde. Det blev jeg glad for )selvom der kun kom koldt vand ud af den weekend-lukkede-varme hane) da jeg kørte hjemad og det tog en evighed at komme hjem. Vejene var oversvømmede eller fulde af hagl.

 

Min telefon kimede og bimlede hele vejen hjem: flere ville høre, om jeg var ok. TV2 news kørte åbenbart en “Breaking news” om, at der var flere tilskadekomne under løbet bla ramt af lyn, og mens jeg sad i bilen på vej hjem, blev resten af løbet aflyst pga sikkerhedsmæssige udfordringer.

Ja ja… at være spontan giver så sandelig oplevelser! Kommer i mål i 1.44. som nr 639 ud af 7098 kvinder.