Zombieløbet i Vallensbæk Mose er en af pigernes store begivenheder herhjemme – på højde med Halloween, fødselsdag og jul. Der bliver planlagt outfit og rolle i dagevis, og det var med dejligt mange forventninger til en dejlig dag, at vi 3 piger tog af sted søndag morgen kl. 8.30 – mod Zombieland for en dag. Yeah!
Det “sjove” er, at ingen af os ser zombiefilm eller -serier, men når 1200 løbere og 400 zombier samles i en meget våd og mudret mose, må vi da være med – igen!
Jeg havde meldt mig som frivillig i nummerudleveringen igen – løbets nerve, hvor alle zombier og løbere skal checke ind. Der er høj puls, god musik og masser af smil, og der var flere gode klubfolk, der var med som frivillige.
Selvom det startede med støvregn, kom solen da løbet startede kl. 11 og TV2 News var med. Tror også, at de lokale hunde- og barnevognsluftere fik sig lidt en overraskelse ved Tueholm sø over at befolkningen var skiftet lidt ud hen over natten….
Ca. 13.30 var presset taget af nummerudleveringen og jeg kunne hoppe i løbeskoene og løbe ruten. Der var garanti for våde fødder oven på en meget våd september. For bare en uge siden var området for løbet helt oversvømmet. Derfor var der også dejlig meget mudder og meget single-trail-løb på smalle stier med huller og brændenælder og et par stejle skrænter. Det er lige sagen – det er helt umuligt at undgå at få taget sine “liv”, og jeg fik også flere lækre zombiekrammere, fordi jeg kom til at løbe direkte ind i nogle af dem – sådan noget blod og slim klistrer lidt når man krammer dem .-)
Det imponerer mig hvert år, hvor meget der bliver gjort ud af det! I år var der flere zombier i kørestole – både nogle der benyttede kørestol i dagens anledning, men også et par børn, som bruger kørestol til daglig. Uha de var spooky! Jeg fik flere gode hvin – også et godt skrig lige før mål, hvor en zombie havde gemt sig bag et barn i kørestol.
Der var såkaldte “Safe-Zones” på ruten – dvs. zoner der var langt fra sikre – tværtimod fulde af zombier i mørke labyrinter, hvor de tog godt fat i løberne. Ikke for sarte sjæle…
Jeg slutter som nr 4 ud af 386 kvinder og nr 17 overall ud af 974. Ikke at det er vigtigt eller noget jeg løb efter – for jeg havde travlt med at grine og hvine 🙂
Kort efter jeg var i mål begav Mellanie og jeg os ud på ruten igen for at lukke ruten som sidste løbere og for at give zombierne besked om, at løbet var slut. De var noget slidte på stemmebåndene af at skræmme løbere og stjæle liv i timevis.
Vi mødte bl.a. en der var gravid i virkeligheden (!) med en blodig mave og også en dame, som reelt manglede noget af sin arm og havde lavet den til en blodig stump i dagens anledning – supercool at bruge virkelige fysiske forhold i udklædningen.
Vi indhentede de allersidste løbere, som kæmpede med den mudrede og våde rute, mens vi tog flag op og fjernede afskærmningsstrimmel, så vi endte med at gå det sidste stykke hjem.
Det er 3. år i træk, vi er med. Carlas første oplevelse med Zombieløbet i 2015 var som løber og lidt overvældende for en 9-årig. Læs med “Zombierne kommer – løbe for “plastik-snip-livet” og sidste år var Liva også med – begge piger som zombier i Zombieløbet 2016
Og vi kommer helt sikkert igen til næste år!
MIAthlon 