Category Archives: RACE

FyraftensTRI i Furesøen

Onsdage i juni er det tid til fuld energi-udblæsning i tre discipliner for tritosser.

FyraftensTRI er så skæg! Fem flotte Alotter mødtes ved fem-tiden v Marinaen v Furesøbad. Vi var 95 deltagende i dag – heraf 23 piger: Ikke så mange som de sidste par år men pyt, så var der mere plads til os: Sidsel, Anders, Christian, Denni og mig, sagde hunden.

Vi fik pladser på rad og række tæt på målporten, så hyggeligt at ordne gear sammen.

Furesøen var lun og lækker. Jeg havde en skøn tur på de 750 m. Overhalede Denni, der havde krise kort efter start. Man er altid i elementernes vold, og kan aldrig helt vide, hvilken oplevelse der venter. Det er fedt!

34809117_800989276757390_6134035102025383936_o

I T1 så jeg Anders piske afsted og efter mountline hoppede jeg på cyklen og trådte tre gange rundt og lige der – for foden af den stejle bakke op til Frederiksborgvejen – hoppede kæden af. Eller rettere satte sig godt fast. Jeg var sgu lige ved at vælte, for jeg havde absolut ingen fart endnu. Nåede lige at klikke ud, og så blev der ellers hevet fat i kæden, der sad fast mellem stellet og skifteren. Det gik. Med meget sorte fingre var det op på sadlen og træde igang op af bakken.

img_1738Jeg holdt en ok fart og overhalede hurtigt Denni, der ellers lige havde givet mig en kærlig opmuntring under mit kæde-fix.

Afsted med mig. Jeg har hostet i tre dage, og på cyklen fik hosten fat flere gange. Jeg er helt øm i brystkassen allerede, så jeg var spændt på, hvordan løbet skulle gå.

Jeg havde for længst droppet podieudsigterne, så jeg prøvede bare at give den, hvad jeg havde og nyde det.

Løberuten var ændret en smule, ind igennem skoven op til vejen. Stadig to runder. Det fungerede rigtig godt. Jeg havde gode ben og hilste på Anders i mod”løbende” retning lige før Christian hentede mig. Var ellers sikker på han lå foran mig.

I mål kom Denni kort efter mig og så Sidsel. Det er hyggeligt, vi sådan skal battle hver onsdag. Jeg havde håbet at komme ind under 1.15 men den runder 1.20. Pyt, der skal rettes op på det de næste uger, når hosten er væk.34728315_800994440090207_5497318771762659328_o34686473_800994543423530_584952409453756416_o

Et marathon i følelser

Et marathon er for mig ikke “bare” at løbe 42.195 km. Noget mine ben gør. Det er én lang følelses- og tankerejse, hvor jeg skifter sindstilstand mange gange og ofte tænker på de mange gode oplevelser, jeg har haft og mennesker jeg elsker. Associationerne flyder frit.

Billederne er de officielle fra i søndags tilsat min indre dialog 🙂

ved søen

“Åh, hvor er det fedt vejr! Virkelig heldige med sol og ingen vind – måske bliver det lidt for varmt senere? “For Evigt” med Vollbeat er bare et af de bedste numre at løbe til. Minder mig om Ironman. Tænk hvor mange mennesker, der er stået tidligt op for at heppe. Jeg har gode ben i dag – det bliver en god tur – jeg kan bare mærke det!”

tunellen

“Thunderstruck” med ACDC i tunnelen for fuld udblæsning -YEAH! Det minder mig om Stevns Jernmand sidste år, da vi løb igennem Boesdal Kalkbrud og Tørrebygningen med levende lys tændt. Det var virkelig fedt på energikontoen! Det var fedt at se Jonas for et øjeblik siden – han har heppet virkelig mange gange på mig – spøjst vi lige skulle ramme Hamborg samtidig.”

havnen

“Her kan jeg huske, vi også var med mor og far, Line, Anders, Ebba, Mark, Liva og Carla på vores tur til Hamborg i september 2015, da vi skulle besøge Miniature Wunderland. Det var her, vi tog på havnerundfart. Nøj, hvor vi grinede på den havnerundfart – jeg kan ikke huske af hvad? Hmmm… Det var en dejlig oplevelse. Det er nu fedt, når vi kommer afsted alle sammen. Det må vi gøre noget mere! Ligesom i Vietnam sidste år. Den slags oplevelser vil jeg samle på”

drikke

“Jeg ved godt træner Jeanne sagde, at jeg ikke skulle ned og gå gennem depot – men det er faneme så svært at ramme munden med det vand, mens jeg løber. Jeg får det bare op i næsen. Jeg sætter lige farten lidt ned, så jeg kan få det indenbords. Resten ryger i håret eller ned af ryggen for at afkøle. Varmen er begyndt at komme  – jeg må søge skyggen på ruten, når jeg kan – men helst ikke afvige for meget fra “den blå streg” – medianruten – skulle jo nødig løbe for langt.

anstrengt2

“Godt jeg har erfaring med energiindtag efterhånden, og jeg ved planen holder med at tage en gel, lige før et depot og så skylle efter med vand. Jeg holder mig til planen – en gel hver ½ time. Og en saltsticks hver time. Det er til at huske, også selvom jeg bliver træt.”

anstrengt

“Gad vide, om de er stået op derhjemme nu? Om Mark er ude og gå med Balder og pigerne stadig snuer? Freya bor jo hos Carla de her dage, mens Mellanie og René er på træningstur på Mallorca. Det var godt nok også fedt, da jeg var afsted på Mallorca – både min venindetur i 2016 og træningslejr med Katrine i 2017- Det vil jeg gerne prøve igen en dag. Pigerne hygger sig sikkert rigtigt! Og spiser choco-morgenmad. Skal jeg købe Nutella med hjem til dem på vej hjem i Flensborg – det ku de sikkert godt bruge :-)!”

før rød løber

“Arg – jeg taber fart nu. PIS. Det er sgu svært at presse mere ud af de ben her. Så var det jo, at jeg lovede mig selv, at når det blev hårdt, ville jeg tænke på Liva, og hvor hårdt hun har haft det – og når hun kan klare det, så kan jeg også!. Jeg kan godt klare det – kom så lidt mere fart på. Nu kører det – hvad! —Løber jeg såå langsomt? – Nå pres så lidt mere. Op og overhale ham der i den gule bluse. Venga Venga! Allez Allez! Spring, Lauf, Kom så…”

super

“Ok, så er der kun 800 m tilbage – nu skal jeg have et fedt nummer til målstregen: Shawn Mendes “In my blood” – det hører Liva og jeg ved, det minder hende om hende selv. Om ikke at give op. Om at tro på det. Fuck, nu begynder jeg at hyle – jeg kan ikke styre det…”

kys

“Den røde løber – tak for turen – den var fed, ond, smuk, skøn, rå og heldigvis overstået nu. KYS! Liva, Liva, Liva. Den her var til dig. Jeg skal løbe en for Carla snart  – mine elskede piger. Jeg savner jer nu. Målstregen er lige der…”

røde løber

“Det var det! Jeg har brug for… Jeg ved ikke, hvad jeg har brug for – bare noget. Arg, jeg hyler stadig, så stop dog. Det kan jeg vist ikke lige nu. Jeg følger bare efter de andre ind i atletzonen. Der må være en medalje et sted. Træk vejret dybt.”

tuden i målområdet

“Fuck det – jeg får tudefjæs-fotos! Never mind – det er jo sådan her, jeg har det. Jeg må ringe til Liva og høre hendes stemme. Sige tak til hende for, at hun var med mig hele vejen”

Ny PR på Marathon til ALOT Ladies i Hamborg

Jeg har i dag sat ny personlig rekord på Marathon distancen oven på en nat stort set uden søvn. 3.38.32 blev tiden. Altså på Marathon – ikke på den udeblevne nattesøvn. (Den var noget mindre) Havde lidt håbet og satset på at komme lidt tættere 3.30, men jeg fik serveret en herlig kop kaffe i aftes som eftersigende var koffeinfri, men lad os bare sige, at det var den ikke. Den holdt mig helt og aldeles vågen til kl 05.

I morges efter morgenmad havde jeg ovenikøbet to amatører med, da vi forlod hotellet :-): Den ene glemte sit løbeur, den anden glemte en ubetydelig genstand kaldet en tidstagningschip… Begge måtte derfor lunte tilbage og hente og vi skiltes og sagde god tur inden vi gik i startområdet.

Jeg elsker den stemning, der er lige før startskuddet går: i Hamborg er det naturligvis ikke et skud, men lyden af et containerskibs tuden og balloner der går til vejr, der starter løbet:-)

img_1283Ruten var fantastisk, flad og smuk. Vi løb først ned af Reeperbahn, hvor et par morgenbranderte heppede med. Så ellers rundt langt havnen, Binnenalster og Aussenalster søerne ud til Stadtpark. Der var heppere nærmest hele vejen rundt. Og hvis der var lidt tyndt blandt heppere, var der alleer med nyudsprungne bøgetræer, store mængder lyserøde kirsebærtræer eller smukke bygninger, havnen eller noget andet godt at kigge på.

Jeg holdt en god og planlagt pace (5 min pr km) til omkring 30 km, så begyndte jeg at tabe fart. Jeg var så træt i mine lår, men havde stadig luft. Jeg øgede, når jeg ku, men mine lår nev seriøst. De første 5 km løb jeg på 25.12.

De sidste 9 km tabte jeg for alvor fart. Jeg tænkte på Liva og de smerter hun har oplevet. Og på hvor meget mine smerter jo er “selvpåførte” og selvvalgte ved sådan et løb. Jeg blev grådkvalt. Hvis hun kan klare det, kan jeg også!

Undervejs havde jeg fået et skud hep af Jonas ved ca 15 km og Hanne ved ca 18 km. Ellers kender man jo ikke mange i Hamborg…

I opløbet havde jeg stadig svært ved at presse. Jeg skiftede sang og hørte “In my blood” med Shawn Mendez, Livas yndlingskunstner. Kunne mærke tårerne. Jeg har nok fået de mest tudefjæs-agtige målfotos, for jeg havde sgu følelserne uden på løbetøjet. Det 1/2 år der nu er gået, har ikke været let.

På målstregen råber jeg Livas navn, og går ind i runners-garden. Jeg ringer til Liva og er helt sentimental, og hun er dejlig forstående (og en smule overbærende:-))

Da jeg er kommet ud af målområdet finder jeg en god heppeplads til at fange Caroline og Katrine. De ser overskudsramte og glade ud. Caroline kommer ind i 4.30 og Katrine i 4.34.

Jeg ender med at have løbet 42.6 km – et snit på 5.08 pr km.

Efter et bad og en delt flaske rosé, orker vi ikke at gå langt efter mad, så vi ender på den gode Vietnamesiske fra i går – lige rundt om hjørnet. Og bagefter går vi på dessertjagt og spiser alle tre BÅDE pandekager med is/sukker OG chokolade mousse. Hvilken saglig fryd. Og klokken er kun 22, da vi vælter omkuld.

Det er fantastisk med al den latter over indforståede ting, som der opstår på sådan en tur. Jeg er så heldig at have rejst med Katrine til Mallorca på træningslejr sidste år og Caroline til Sverige til swimrun så at kombinere det med dem begge er det bedste af to verdner. Vi har delt lige dele latterkramper, vabel-lokalisering, race overvejelser og øvrige snakke de seneste tre dage, så jeg kommer sgu til at savne disse “Vimmer- immer” kvinder, når vi er hjemme igen.

Energiplan op til langt race

Hvordan spiser og drikker jeg i dagene op til et langt race fx et marathon? Jeg sørger generelt for at carbon-loade altså fylde depoterne op med kulhydrater. Jeg spiser mere af det, som jeg normalt undgår: pasta, ris, hvidt brød. Jeg har spist efter denne plan stort set hver gang til mine marathons og før Ironman og 6-timers-løb

2-3 dage før

  • Drikker 2-2,5 L om dagen – gerne en dunk saft
  • Spiser flere kulhydrater og mindre fedt
  • Undgår fuldkorn
  • Undgår rødt kød

Dagen før

  • Lyst brød og boller. Pasta til frokost med kylling – og pasta til aften med lidt kylling
  • Drikker rigeligt fortsat
  • Spiser slik – ikke lakrids 🙂
  • Undgår kaffe aftenen før – det kan holde mig vågen

3 timer før

Sidste store måltid: en bolle med syltetøj eller havregrød/gryn

Kaffe og saft

1 time før

½ bolle eller ½ banan

Under race

En gel hver ½ time og hvis det er varmt også en salt -sticks hver time. Vand i depoterne.

Efter race

Jeg sørger for at spise senest 2 timer efter race.

diplom nice cannes

Min til dato skøreste marathon var fra Nice til Cannes i 2013, hvor jeg løb i sandstorm langs kysten i 15 m/s – modvind hele vejen. Jeg havde sand mellem tænderne, i ørerne og i alle sprækker og revner. Benene blev ofte blæst væk under mig. I depoterne blæste plasticbægrene væk, mange af mine medløbere mistede kasketter og solskygger i vinden og de store pinjekogler faldt tunge fra træerne så vi måtte springe for at undgå at få dem i hovederne. I mål overraskede mine forældre ved at være rejst til Frankrig for at overraske mig – hvilket i den grad lykkedes! Jeg løb i 3.52 og min dengang næstbedste tid 🙂

PR i Hedeland

Jeg jagter stadig at komme under den famøse time – efter min tredje deltagelse i Hedelandsløb i dag. Det var en hyggelig fælles køretur med klubkammerater Kim og Henrik (2 ud af 3 af team ALOT of Snickers). Ved klubhuset mødtes vi med Vibeke, Maiken og Kenneth – også fra ALOT.

Jeg hentede min første “kanin” efter ca 4 km – en godt løbende dame som lå med 4.35 i snit. Så havde vi lidt modvind og skibakken skulle også lige klares, så jeg dalede i fart til ca 4.55. Så hentede jeg 4 kaniner mere og den næstsidste km fra 11-12 km, løb jeg på 4.28.

Jeg har ca 50 sekunder ned til at komme under timen – dvs 5 sekunder hurtigere pr km på den 12,8 km lange rute. Jeg havde ellers gode ben i dag, og selvom det var glat af en cm sne, var jeg i overskud med pres på hele vejen rundt. Kom i mål som hurtigste kvinde i tiden 1.00.53.

Jeg skal altså under den time – og det skal jeg nok komme med lidt bedre føre! I dag blev det trods alt til en PR på ruten – vel også godkendt 🙂 Men den skal slås, og jeg skal også slå Tanjas tid – basta. Jeg elsker de små konkurrencer med mig selv 🙂

Gid jeg kunne overføre noget af den samme energi til når jeg sidder på hometraineren, som jeg gjorde i går. Jeg synes, det er decideret synd for mig, når jeg skal dyrke sport indendørs. Jeg er meget mere skabt til sport udenfor: på landevejene, i havet, i skoven, på stranden med frisk luft, lys, sol, dufte, lyde… Ikke svede indendørs!

Jeg finder på alle mulige undskyldninger: jeg synes, det er hårdt, jeg ikke kan få pulsen op, jeg må da godt springe noget over eller stoppe lidt før. Hvad sker der for den moral??? Det er endda sket, at jeg har langet ud efter og spist en Snickers som lå inden for rækkevidde af cyklen (de er flyttet nu) mens jeg så Orphan Black på Netflix … nej nej nej altså. Nu trøstespiser hun også fordi det er åh så synd for hende med de indendørspas 😂? Jeg må fokusere på de gode ting; jeg er blevet tilvænnet at sidde på sadlen igen og jeg kan godt ligge i bøjlen, så det skal nok blive godt, når vi rykker udendørs! Der er ikke længe til. Hold on!

Juleløb med ALOT hos TIK

Juleløb i Taastrup er en tradition med ALOT og vi var mange i dag – alle nåede ikke engang med på billedet taget før start på en kold og blæsende morgen med frost og sne i luften 🙂

Ruten går rundt i Vallensbæk mose på velkendte stier, og jeg lagde som sædvanlig for hårdt ud med 4.30 pr km de første 4-5 km hvorefter luften går af ballonen og jeg puster lidt nogle km for så at vinde kræfter igen. Kom igennem på 46.47. Men blev lige overhaler af en far og datter på 12 år en km før mål. Damn hun var godt løbende!

Bagefter var der morgenbrød og lodtrækningspræmier i klubhuset. Hyggelig søndag morgen! Og så hjem til lidt (jule)småkage bagning og adventskrans.

Jeg glæder mig til at komme tilbage på træningsplaner og lidt rytme igen efter nytår. Jeg havde først sagt til Jeanne, at jeg ville klare mig uden træner, men jeg kan mærke, at det vil være godt for mig med struktur.

Jeg havde jo lånt en hometrainer af Caroline sidste vinter og vinteren før det lånt en af Henrik. Nu køber jeg Jeannes brugte Bkool Onetrainer. Det bliver meget godt at komme på cyklen igen. Har ikke kørt på den siden 20. August! Savner den helt:-) Men træningen har primært stået på løb så cyklen har ikke fået særlig meget opmærksomhed. Det bliver der lavet om på nu:-)