En fucked up uge…

Det er længe siden, jeg har haft så kaotisk en uge som denne med alt muligt damagecontrol, der blev ved og ved med at blive skudt ind fra højre, som har skulle håndteres.

Mine dage er jobmæssigt udfordrende og det fylder i mine tanker dag og nat. Og selvom jeg synes, jeg var meget koncentreret mandag eftermiddag og var i fuld gang med at bremse på cykelstien, blev jeg alligevel ramt af en højresvingende bil v Mosede strand. Jeg slap med forskrækkelse, blå- og asfalteksem-skrammede knæ. Og en ødelagt cykelsko. Unge Asta bag rattet var noget ødelagt over det men jeg tror vi landede det, og jeg fik cyklet det sidste stykke hjem.

Tirsdag kaos-flyttede vi et seminar for hele afdelingen fra Roskilde til Køge og retur til Roskilde igen pga en sen udmeldt lukning af vandet af Roskilde kommune, som så blev trukket tilbage igen. Torsdag fik vi afviklet seminaret og alle mødte op de rigtige steder. Pyha.

Nå ja og så var der jo onsdag. hvor en Bombetrussel på ZBC, naboskolen i Køge medførte fuld evakuering af campus områdets tre skoler. Jeg oplevede det ikke selv, eftersom jeg var i Roskilde men måtte håndtere det der var nødvendigt på afstand. Medarbejdere var forskelligt berørt af det, der var dem der havde set politiet komme stormende med pistoler og andre der var bare forlod bygningen i ro og mag.

Samme dag få timer senere blev Køge ramt af jordskælv, der kunne mærkes i Roskilde hvor jeg var hos tatovøren og få tegnet lidt streger op og lidt nyt på sammen med Stine M ♥️

Helt skør dag! Og massiv regn til aften hvor jeg heldigvis fik et lift hjem med cyklen bagi Stines bil.

Derudover har jeg været på cyklen 2 dage t/r til Køge og Roskilde i denne uge og endda blevet tatoveret iført cykeltøj under et jordskælv 🤪

Da jeg kom hjem på cykel torsdag efter seminaret, overraskede Mellanie mig med blomster fordi jeg trængte til lidt farve 🙂 Hun har besluttet ikke at være safety vært på Roskilde i år men har købt en todages billet i weekenden. Det bliver derfor et lidt andet år i år for mig på festivalen, jeg har meldt mig som supervisor føl. Men jeg elsker ROS med Mellanie så jeg skulle lige finde en ny plads i mit system til et andet koncept i år.

Fredag nøjedes jeg med en kort dag på job og vejret var skønt på terrassen da jeg kom hjem. Poolen er åben og den er dejlig kold.

Lørdag morgen kl 8 mødtes jeg med Hvidovre tri og åbnede Ow sæsonen i 14 grader varmt vand med 2000 m! Jeg havde al neopren på. Hænder, hætte og fødder men kunne godt holde varmen. Men nøj det var fedt! Jeg er så klar på mere!

Jeg nåede også 11 km i løbeskoene inden vi skulle til herlig bryllupsfest og der blev festet godt igennem i 12 timer mwd det smukkeste brudepar. Tillykke Helle og Rudi 🇩🇰🇩🇰

Søndag var planen egtl lang tur på cykel men jeg var flad og det blev kun til solbadning, græsslåning og en hyggelig grillaften hos svigerforældrene i Herlev. Der var virkelig tiltrængt!

Mandag – 2. Pinsedag med gåtur med RikkeEa og hundene, en 65 km omvej på cykel for at nå lidt cykling, herlig sushi frokost i gården hos Liva og Royal Run på overdragede numre fra Pernille og Henning fra Hvidovre tri.

Vi mødtes med Malle men løb hver vores løb. En fed tur i byen på en skøn sommeraften 7 år efter Carla og jeg sidst løb det samme løb. Hun slog PR på 47.48 og jeg kom simpelhen også under 50 min på 49.11. Det havde jeg ikke set komme!

Jeg er helt rundtosset og i morgen starter en ny uge. Kan ikke huske hvornår der sidst er løbet så meget vand igennem åen på bare en uge… de behøver ikke fortsætte i samme intensitet …

Skriv en kommentar