Sjit den var vild den her! Det er 20 år siden jeg løb mit første marathon – det var i København. Med min elskede søster. I min barsel med Carla. I 2006. En på alle måde legendarisk tur. Med hagl og hallucinationer – med kimen til min søsters kommende karriere som dramatiker – der blev sgu fortalt historier dér på Langelinie…

Og i dag løb jeg mit 13. CPH Marathon og mit Marathon nr 75 – også i København. Med min søster, niece og begge døtre som de bedste heppere! På mors dag. Og Jeanne ved min side – igen igen. Faktisk lidt en stor dag!

Jeanne og jeg var duoen på startstregen og vi fulgtes ad de første 27 km. Jeg var flyvende – kiggede stort set ikke på uret – løb på følelsen. Og den var overraskende god – trods ca 7500 højdemeter og 620 km på Mallorca med hjemkomst for 5 dage siden. Ikke trænet siden på nær et ynkeligt forsøg på svømning torsdag aften.
I går var en skæv dag, jeg fik ikke spist morgenmad før 14.30. Men forsøgte at indhente kulhydrater til Elise’s fødselsdag med boller og kakao, kage og svoger A’s hemmelige kulhydrat shake. Måske var det den, der gjorde forskellen – og en god nats søvn – ikke noget man ellers kan regne med her på matriklen…
Jeg åd geler som aldrig før. Efter adskillige kulhydrats snakke (lidt for mange) på Mallorca tænkte jeg, at jeg ligeså godt kunne afprøve gel-indtag AMOK. Jeg tror jeg har spist 10, samlet 260 g plus energidrik og vand og banan og det løse. Maven holdt faktisk til det.

På trods af det, havde jeg virkelig popcorn i lårbasserne fra 27 km og bad Jeanne om at løbe sit eget race, jeg ville ikke forsøge at hænge på længere.
Og jeg gik da også noget ned i fart derfra, men var virkelig ligeglad for jeg kunne godt fornemme at jeg ville komme under 4 timer nærmest uanset hvad, hvilket var meget mere end hvad jeg havde turde håbe på.
Mit heppecrew stod lige før planetariet. Jeg overså dem først men hørte dem kalde og løb retur og kyssede løs. Jeg så slet ikke deres fine skilt. Nøj det var godt at se dem!
Ved diamanten var der en fed Zalando zone under tunnellen under langebro. If you hit the wall, we have build you a tunnel. Med rødt lys og røg – det var konge!
Jeg forsøgte at holde 5.30 pr /km de sidste 8 km. Men kunne ikke. Fuck det. Jeg fandt bare det pace jeg nu engang havde. Glemte alt om uret som jeg alligevel kun havde kigget på få gange.
Ved 3 km før mål er havde jeg stenhårde lår, alt gjorde ondt på trods af salt, magnesium og smertestillende indtaget ved 1/2 M. Jeg havde set Stine Ferslev, Joan og Øjvind, men ikke fået øje på Karina i depot v. 16 km eller Sofie på Amager, men sådan er det.
Ved trianglen kort før mål gejler jeg publikum op i en bred bue, men får brugt al min energi på at komme ned i lårene og halter nærmest op af Øster Allé hvor jeg møder Liva og Carla kort før 42 km. Jeg mangler bare det sidste – og jeg er i mål efter 3.51.29, hvilket er mit 6. hurtigste marathon, kun overgået i 2014 med 3.44, 2018 med 2×3.38 (og PR), 2022 i 3.49 og 2023 med 3.47.
Det var en kæmpe overraskelse at have de ben i dag og jeg har SÅ ONDT nu og må gå baglænd ned af trapper. Det er skisme længe siden!

Se lige de her to fantastiske mennesker som er vores døtre og som havde dette skilt med i dag! Jeg er så stolt af dem.
I mål fandt alle hinanden og jeg kunne nærmest ikke komme ned og sidde i fælledparken. Og så gik turen hjemad.
Ugen har ikke budt på nogen træning ud over torsdagssvøm, men torsdag var jeg pludselige (igen) i radioen i P3 i Balalajka da værten efterlyste gode råde til sin første marathon. Man kan høre mig efter 48 min. Jeg kan åbenbart ikke lade være med at ringe ind til radioen…
Fredag var jeg til osteopat for første gang siden september og det skal jeg vist holde fast i forat holde kroppen i balance.
Næste uges træningsplan, ser således ud:
- Mandag – fri
- Tirsdag- cykel t/r arbejde og svøm med Katrine
- Onsdag- langsom resti løb ca 10 km
- Torsdag- enten duathlon på flyvestationen med Uperform eller open water med Mellanie
- Fredag – open water eller cykling i Havnsø
- Lørdag – cykling t/r Roskilde til uddannelsesdag med Roskilde festival
- Søndag- lang løbetur med intervaller
