Det friske morgenhold stod klar til morgensvøm kl. 7 – i dag i min anden dragt fra Sailfish, som er tyndere med 3 mm neopren og dermed har mindre opdrift. Jeg svømmede langsommere, men var også trættere efter endnu en nat uden særlig meget søvn. Det viste sig senere at være ret afgørende for dagens udvikling…

Efter stor morgenbufet, satte Carsten, Mellanie og jeg ud med hold 1, de hurtige og erfarne herrer i en forventning om bedre ro i feltet, bedre til at give tegn osv. Det var rart og jeg vidste godt at jeg slet ikke ville kunne følge med dem op af bjergene, men så var aftalen at vi ville lave et lille hold 1,5 og bryde af og selv finde hjem. Det kan vi godt på de stykker vi har kørt ofte.

Allerede op af den første lille stigning på 7,7 km blev jeg “Indlagt til observation” af overlæge Rene Vendt, som sytes det var mistænkeligt at jeg ikke havde mere energi …. :-S Jeg kom op som den sidste til Col de Feminia og kun holdkaptajnen pro-atlet Matthias var blevet og vente, resten af hold 1 var kørt videre. Jeg kunne ikke følge med – som forudset… men hurtigere end forudset.

Ca 20 km længere fremme ved “appelsinmanden” indhentede vi holdet som havde tanket op og gerne ville videre før de blev for kolde, så jeg kastede en cortado, en cola, lidt brød og vingummier indenbords. “Overlægens” diagnose var “for lidt energi” – der skulle loades inden vi kørte ned i hullet og igen dernede for at jeg kunne komme op igen.

Vi kørte ned i skyer og det ligende noget fra en film. Det var lidt koldt. Det tager ca 15 min at køre ned igennem hårnålesvingene og man bruger en del armkræfter. Nede i bunden er der virkelig fint – og her tvang overlægen og første reservelægen mere energi i mig, jeg var ganske enkelt helt proppet og var bange for at kaste op for hver en bøvs… Virkelig ikke behageligt!

Overlæge Vendt og første reservelæge Hyld havde helt tjek på mig og monitorerede konstant situationen, men det var ikke fedt at være den sidste op og ikke kunne følge med.

Opstigningen blev min til dato dårligste – 52 min og 19 sek tog det. Jeg er også det tungeste jeg har været, så det koster også… Mellanie var bumstærk i dag og fuld af overskud – på speed på sin vingummi-bufet på styret. De andre år har jeg kørt disse tider.

• 2024: 49.32
• 2023: 51.46
• 2019: 45.37
• 2017: ca 50 min

Tilbage ved appelsinmanden fik vi den skønne friskpressede juice og så begyndte vi ellers turen hjemad. Jeg havde lange passager alene, men med aftaler om at Rene ville samle mig op, så det var trygt. Fra rundkørslen i Pollenca og hjem lå jeg på hjul af Rene og blev trukket hjem. 112 km på 5 timer var strenge løjer i dag.

Det var en kæmpe hjælp i dag at blive “opdaget” med lav energi og så stopfodret som en foir gras and… Man skal hele tiden tænke at det ikke kun er energi til i dag – men også bunden til i morgen, der skal være på plads. Og det er god træning, selv efter alle disse år, at opdage at man også kan ramme en dårlig dag og ikke have tjek på sin energi. Jeg sveder meget hernede og selvom jeg spiser salt, magnesium, drikker “colavand” og propper mig med mad og slik og saft, så skal der endnu mere til.

Tilbage på hotellet, droppede jeg off bike run 30 min og strøg direkte i havet og derefter på en strandstol i 1,5 times tid. Hyld og Vendt stødte til og vi fik en alkoholfri øl og en hyggelig stund.

Efter et hurtigt bad mødtes vi til mere mad – for 2. dag i træk ved “stambordet” hvor flere støder til og fra. Mega hyggeligt.

Inden jeg gik på værelset, ringede jeg hjem til Mark fra vandkanten. Han er med Balder i sommerhuset og der er sommervejr derhjemme også.

Nu skal jeg altså se om jeg kan få noget rigtig søvn.