En virkelig dejlig første rigtige dag på ønskeøen! Uret ringede 6.45 og Cella og jeg hoppede direkte i våddragterne og stod klar til morgensvøm 7.15. Jeg svømmede ca 1500 m og det tog lidt mere end 30 minutter. Efter en velfortjent morgenmad med det hele indtaget udendørs, klargjorde vi cykler med hjælp fra Rene. Jeg fik min egen sadel på – tak Mellanie for den geniale fødselsdaggave, jeg har siddet perfekt hele dagen!

Natten havde været lang og meget vågen. Der var ellers intet i vejen for at jeg kunne sove godt. Jeg var træt, der var ro, sovesofaen fungerer fint, dyner og puder osv, men jeg var lysvågen til et sted efter 03.30 derefter rullede jeg lidt og sov først rigtigt lige før uret ringede. Ikke den bedste forudsætning for en god dag, men det er nu gået helt fint.

Ved 11 tiden satte vi ud i 6 hold af 8-10 stykker. Mellanie og jeg kørte på hold 2, det næsthurtigste hold. Jeg landede allerforrest sammen med træner Martin og trak den første halve time… Så måtte jeg kapitulere og lægge mig længere ned i feltet. Vi kørte ud til “bagsiden” af opstigningen op mod klostreret i Lluc og kørte opad i ca 7,9 km til tankstationen hvor sveden haglede af mig. En kold cola, en cartado, vand og sandwich på ryggen blev indtaget i glubsk appetit.

Bjergene var smukke som altid – dufte af nyslået hø, fyrretræer, æsler og geder fulgt os på skift. Præcis som det skal være – og da vi kom ud til havet igen v. Pollenca, frisk salt i næseborene.

Tilbage på hotellet fik vi taget dagens holdfoto og konstaterede at vi kom rundt med 28 km/t og så gik Mellanie og jeg direkte i havet og smed os på et par liggestole i en times tid med en kold cola.

Janni, Cella og jeg småhandlede lidt og fik lidt mere at spise inden alle mødtes kl. 16.30 til Tempoløb – 4×5 min treshold. Det var hårdt men gik ok. Jeg løb 4.35, 4.40, 4.45 og 4.50 og var godt tilfreds – det er længe siden jeg har kastet lidt kærlighed på intervalløb med min tunge slidte krop.

Vi var retur kl 17.30 og jeg fik et bad og sagde hej til Mark i tlf – han har tandpine efter to huller, der er blevet fixet.
Kl 18 mødtes vi til mad igen udendørs og dejligt mange snakke hen over et stort antal desserter.

Nu håber jeg at jeg kan sove i nat. Det får jeg brug for!