Det er 3 år siden, vi sidst kunne løbe Marathon i Københavns solbeskinnede gader. 9000 forventningsfulde løbere og 3-4 gange så mange heppere. Ud med corona og ind med løbefest igen, juhuuu! Jeg har overført mit nummer både i 2020 og 2021 – da racet blev aflyst pga Covid – et nummer som jeg har fået som Fundracer for Børnecancerfonden imod at samle penge ind til det gode formål. Det har jeg gjort nogle gange efterhånden og det giver ekstra gode ben at løbe for en god sag.

Katrine havde spontant tilmeldt sig for et par dage siden, så vi fulgtes ad i toget og mødte de andre Alotter ved Fisketorvet. Jeg havde det lange ben foran for jeg skulle mødes (og egtl have været fotograferet) med de andre Fundracers. Jeg fik en lidt for stor t-shirt og fandt Thomas som jeg kunne bytte med – til nummeret mindre.

Jeg elsker stemningen i startfeltet. Alle de erfarne cirkusheste, hurtige galopheste og kåde nye løbeføl, der står klar i den 500 m lange startboks. Så går starten og der går nogle minutter før man passerer start. Høj buldrende musik. Ure der startes, lyden af gummisåler mod asfalt.

Jeg havde ikke nået at tisse så jeg sprang ind på det første mobiltoilet jeg så efter ca 3 km. Uheldig beslutning: jeg hørte er plob og så lige min airpod case inkl pods ryge ned i det brune klamme dyb. Jeg havde haft dem i lommen over lænden, som ikke har lynlås… Lort! Helt bogstaveligt! Jeg havde nemlig for en gang skyld ladet min telefon blive i min bagagepose, fordi jeg har fået nyt lækkert Garmin ur (som kan holde batteri til de lange ultra løb og som kan have musik liggende på. Det er et Fenix 7S Sapphire med solar, rose Gold med limestone leatherrem – og en silicone rem også) . Det havde jeg da tænkt, jeg skulle afprøve men med airpods til 1000,- i tønden, ville det blive et musik-tavst Marathon. 🥴😂

Efter ca 6 km mødte vi Børnecancerfondens heppezone ved Fælledparken. Jeg fik god energi af at se familier som de penge, vi samler ind, gør en forskel for. Selvom det er cancer vi samler ind til, havde jeg i dag mange tanker på turen rundt til en kær løbeveninde hvis datter kæmper med voldsom anoreksi. Det gør mig SÅ ondt for det er ikke meningen at forældre skal have så syge børn at man frygter for liv og død, hvadenten det er cancer eller anden sygdom. Jeg løb for B i dag.

Lige før Østerbro station ved ca 10 km stod en stor ALOT heppe-delegation. Jeg bliver seriøst båret igennem, når der er kammier på sidelinjen og de næste km er farten og benene bare bedre. Selvom det kun er få sekunder, man er om at give og få High Fives, så hænger energien ved.

Ved Dybbølsbro heppede min børnehave-barndomsveninde Stine på sin mand med deres drenge. Dem så jeg i alt 3 gange på ruten. Herligt at høre sit navn blive råbt op!

På Godthåbsvej ved Axel Møllers have (ca 22 km), er der altid et stort kor, der optræder. Lige som jeg løb forbi sang de ABBA “mamma mia”, meget passende, så jeg dansede forbi. Kort efter stod søster Line, svoger Anders og niece Elise. Det er nærmest en tradition: jeg stopper op, kysser og krammer, Line løber lidt med og så er jeg videre. Elsker det!

Jeg havde ingen nævneværdige kriser, men savnede min musik og mine lortedruknede airpods mellem 23-30 km. Jeg er først rigtig varm ved ca 25 km efterhånden og havde spist og drukket ved hvert depot. Salt til varmen mm.

Alotterne og Stine og drengene var der igen ved Nørreport station efter et sandt heppe orgie igennem indre by. Aldrig har der været så god opbakning i indre by. Nørrebro plejer at være vildest men indre by får æren i år:-)

Min gode kollega Jakob stod ved Sølvtorvet til en High five.

Jeg elsker også heppen på Trianglen og Søndre Boulevard. Og naturligvis de sidste km mod mål. Jeg manglede en dj under bispebuen. Og ruten fungerede ellers godt ved at vi løb den modsatte vej rundt i år. Hvis publikum bliver for tavse, er jeg ikke bleg for at opfordre til “mere larm” ved at råbe “vi kan ikke høre jer København” eller lign. Og det virker!

Målopløbet var helt genialt – jeg satte en spurt ind og fik alle publikummerne med. Jeg fløj!

Jeg kommer i mål i 3.49.50, min 4. bedste tid til dato men tæt på mange andre resultater igennem karrieren som tæller 28 marathons og 8 ultraløb.

Jeg løb uden at holde noget videre øje med uret- mere sådan feel good løb og hvad der føltes godt.

Hjemme på Pilevej sprang jeg den 17 grader kolde pool, gik i bad og har siddet i solen på terrassen, spist og drukket kaffe og tjekket SoMe og tider på dem jeg kender der har deltaget i dag. Verdensklasse søndag.