Ferie-Marathon

Ok, indrømmet – det er altså lidt skørt. Men når Tanja foreslår at løbe Marathon søndag morgen kl 7, indeklemt imellem sen hjemkomst lørdag aften fra Jylland og afgang til eget sommerhus i eftermiddag, så er svaret ja. Sådan en lille 5 timers tidslomme skal da bruges på mit Marathon nr 19…

Jeg er jo alligevel vågen kl 5-5.30, så hvorfor ik stå op og løbe ? På juli måneds eneste sommerdag? Selskabet er i top og der er havbad som præmie!

Hver lørdag og søndag i sommerferien løbes der Marathon i Greve strandpark som et cannonball løb med start både kl 6 og kl 7. Det er http://www.skinnermaraton.dk. Depotet er fantastisk, der er fine håndlavede glasmedaljer og der er toiletter på hele ruten som løbes som 5 fulde omgange og en afkortet mellem Hundige og Ishøj langs havet. Jeg har været med før men kun på 1/2 Marathon. Prisen er bare 100,-

Tanja og jeg får som regel vendt hele verdens-, arbejds-, og sports- og familiesituationen på disse ture og det er skønt. Heldigvis taler hun mere end mig:-) Og jeg bliver lidt tavs når varmen tager til som den gjorde i dag efter 10.30. Der er intet tidspres – vi løb ret stabilt med knap 6 min pr km men brugte god tid både i depoter og på flere toiletbesøg. Det er det gode ved denne type løb:-)

Da vi var færdige nappede vi en lækker afkøling i havet, inden vi begge skulle hjem og pakke til mere ferie. Der var ikke tid til at tage mascaraen af i aftes som det ses! Sådan en lille indeklemt Marathon er slet ikke så tosset.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s