“Alle ud, flest mulig hjem!” Det er (blevet) mottoet for turen – og alle er kommet hjem, bare rolig, men det er sjovt som de indforståede jokes og historier begynder at melde sig. 7 timer i løbesko i dag, masser af spas, 1100 meter opad og 1500 meter nedad, 27,3 km i bjergenes bagland.

13 løbere satte ud og 13 kom hjem.

En god nats søvn, dejlig klosterstilhed, lettere kaotisk morgenmad og den sidste nedpakning og klargøring før afgang 9.30.

Formiddagen var stejl. Opad! Jeg gav hurtigt slip på at holde øje med km og tid men sørgede bare for at spise og drikke. Jeg havde stavene i brug for første gang og det fungerede godt som aflastning på den stejle stigning med mange løse sten. Man skulle se sig godt for.

Da vi kom op efter de første par timer, blæste det godt på toppen. Jeg måtte lige trække i jakken for en kort stund.

Det sidste stykke ned mod frokost løb vi langs med en fin akvadukt. Meget af dagen har været i gang i dag fordi terrænet har været svært og stejlt at løbe i store dele af vejen.

Frokosten var sandwich madpakker og optankning af vand. Vi kunne lægge stavene resten af vejen i bilen og benyttede chancen for lidt venepumpe øvelser…

Godt med skygge langs vejen hvor cykelrytterne piskede ned fra Puig Major.

God stemning!

Ben og bagdel op!

Efter frokost løb vi langs med søerne ved Puig Major. Det var sjovt at se vores cykelruten fra helt andre vinkler. Cykelrytterne hilste på os med tommel up og god energi og vi gav tilbage på samme vis.

Vi mødte tre kælne æsler.

Vi løb lidt op ad igen. Jeg vrikkede gevaldigt op på min højre fod to gange og var spændt på hvad der skulle komme ud af det men der virker fredeligt nu her før sengetid.

På næste lille top tog vi gruppe foto af os syv der mere eller mindre holdt sammen i dag.

Janni som er rigtig skrap i bjergene lever op til sit navn fra sidste år som “bjerggeden” og Carsten er gemalen: “geden og gemalen”

Derudover har vi Jørn vores guide med den gule kasket “aka manden med den gule hat”. Mandy er blevet omdøbt til Wendy, og da vi også har (en) Nanna er der nærmest Peter Pan og Peter Pedal i skøn forening :

Vi fandt et vandløb og afkølede varme fødder. Der var så forfriskende !

Så fint alle vegne.

Der blev også plads til en lille morfar joke/: “hvis lår kan klare at løbe på i bjergene? “Minlårka” (man sku nok ha været der…)

Kan i se elefanten i klipperne?

Nedstigningen på ca 1500 højdemeter var på brede stensatte trappetrin i ca 8-9 km henover er par timer. Ret stejlt og med skarpe sving og korte passager før endnu et sving. Og virkelig pænt!

Da vi kom ned til Soller havde vi en god km løb i byen før vi nåede alle turisterne på torvet og fandt den flok der havde vandret og var foran os.

Øl og kold cola på torvet var himmelsk!

En hurtig tjek in rundt på Hostal Nadal om hjørnet. Carsten og jeg løb 4 km til Port de Soller, mens Mandy og Nanna kom i taxa med tørt tøj og håndklæder.

Vi skulle i havet og det var himmelsk!

Restaurant 19.30 hele flokken. Jeg fik udsøgt langtidsstegt lammeskulder.

Og så har det taget næsten to timer at skrive dette indlæg så mange indtryk har jeg fået i dag. I morgen venter 7 timer i løbesko i bjergene igen. Glæder mig allerede ! Godnat :-)💤