Så kom vi sgu til badebyen Cervia hvor sæsonen går på hæld og liggestolene ligger næsten tomme i absurd brede rækker på en enorm og lækker sandstrand. Her er perfekt lunt uden at være hedt.

Det var dejligt først at skulle flyve mandag kl 17, der var masser af tid til det sidste arbejde, pakning, en kort løbetur og til at nå en tur til Lyngby og bytte en gave.

Det gik godt med at få cyklen med i sin kuffert i en Uber xl. Jeg havde helt selv pakket den ned søndag efter den sidste køretur og efter en fin 7 trins opskrift fra René krydret af to fine demo videoer fra Mellanie. Så jeg var faktisk ret stolt. Og jeg havde vokset hele 3 cykelkæder for første gang hjemme i køkkenet og hængt dem til tørre på vaskestativet… Så selvom jeg ikke er “ny”, er der stadig mange “firsts”…

I lufthavnen mødte den kommende Ironman sin wingwoman, i et højt humør. Stine har simpelthen sagt ja til at tage med selvom hun ikke er sportsinteresseret, og hun skal trækkes med at være i nærheden af mig i den boble det nu en gang er, og når vi så mødes med Mellanie og René så må vi tøjle tri-snakken bare lidt.

Stine havde lavet slikposer til turen, forskellige til os hver især. Elsker det!

Vi havde en lidt crazy flyvetur og fik nok alle de trætte, ørepineramte, uregerlige børn der var ombord på rækkerne lige rundt om os og også relativt lidt reagerende forældre… på et tidspunkt var vi ved at dø af grin over hvor meget skrigeri der var på samme tid og vi overvejede at stemme i… 🤣

Jeg havde lagt AirTags i både min cykelkuffert og min kuffert så jeg kunne tracke min bagage og var noget spændt på om det hele var kommet med frem – det var det! Stor lettelse 😮‍💨 Alt mit udstyr er jo afgørende.

Det gik let med billejen og jeg har fået køretjansen i en meget velkendt Ford Focus med automatgear…

Vi var fremme i Cervia 22.15 og fandt vores udelukkende italiensk-talende værtinde Milena som vi fik klaret os igennem de praktiske foranstaltninger og økonomien med.

Her til morgen var udsigten genial fra altanen efter en lidt sløj nat med tankemylder og nerver over det hele. Jeg fik sovet hæderligt mellem 02-08, så det er vel over gennemsnittet pt.

Vi fik handlet til lidt morgenmad og jeg gik i gang med at samle min cykel i skyggen i gården til vores “Italiens” indrettede sammenstykkede lejlighed . Det tog en times tid og jeg holdt hovedet koldt.

Så mødtes jeg med The Vendts mens Stine installerede sig i skyggen på stranden. Vi kørte en testtur på cykel ca 40 km på dele af ruten. Asfalten er noget hullet og ikke som på Mallorca. Trafikken til tider lidt for nærgående og der var fine indsøer med vildt mange flamingoer. Tilbage i byen en kort løbetur og ryste ben. Jeg konstaterede at jeg ikke skal løbe i kke nye hurtige sko. Jeg fik vabler af den efter bare 10 km for en god uge siden. Jeg bliver i de velkendte.

Så kørte Stine og jeg i Conad og fyldte vognen med mad til hele ugen.

Jeg har været noget nervøs for havet og svømningen fordi vandet er så varmt. Vi kommer ikke til at svømme i våddragt og dermed ikke få hjælp af opdriften i dragten. Så jeg har lånt et swinskin til at trække uden på speedsuiten af Mellanie. Men i dag kunne vi se ret godt gang i bølgerne som komme fra øst i direkte pålandsvind . Det ser ikke ud af meget på filmen men da jeg lige nåede sølle 1000 m kl 18, var det altså nok til at jeg blev noget rundtosset. Jeg frøs dog ikke og fik kontrol over den værste søsyge efter et par vendinger. Det ser ud til at vi får fralandsvind på lørdag…

Dagen sluttede med en fremragende pizza på restauranten lige over for vores lejlighed alle fire. Vi bor lige på/ved start/mål/skiftezone så det er meget centralt. Mellanie og René bor 500 m længere ned af stranden.

Alt i alt i en rigtig god første dag hvor jeg fik ro på mange af de ubekendte og firsts… jeg har nemlig heller aldrig svømmet knap 4 km i hav uden våddragt og jeg skal nok klare det men er meget glad for at jeg har taget min næseklemme med for Adriaterhavets saltindhold svir godt nok i systemet !