Der er gået to uger siden Ironman Italia og jeg skal være ærlig og sige, at jeg har svævet lidt på en sky, det er sgu ret fedt at have klaret det så godt, overgået sig selv både i tid, placering og oplevelse og så kunne glæde sig til at skulle til Hawaiii ! Det var en skøn tur med Stine som wingwoman!

Jeg har ikke trænet meget, jeg har sovet en del og har haft lyst til at sove endnu mere. Har kun trænet den smule, jeg har haft lyst til. Det er blevet til fire mindre løbeture a 30-40 min og en time på cyklen. Og det er helt fint. Jeg ved at min krop har brug for det og jeg tillader det 100%. I dag spillede jeg padel på arbejdet og det var hyggeligt.

Jeg hoster stadig som en gal og har gjort det i tre uger nu. Særligt aften og nat og det må jo gå over snart, pls…

Vi har fejret Carla, da hun blev fantastiske 21 år med sushi ad libitum og hygge. Liva, Eik, Carla og Malle, Mark og moi… (og ja… Moren ser meget stolt ud når hun fotograferer afkommet ♥️♥️)

Vi har bestilt tur til Canada på ski til vinter når vi skal over og besøge Carla mens hun er ski-instruktør. Det er vildt!. Og vi er også “kommet til “ at bestille en efterårsferie til Mallorca bare os 4. Jeg elsker alt ved det hele!

En lille fodnote i glæden som jeg ikke dvæler ved men bare accepterer og lever med: På afrejsedagen mod Italien opdagede jeg, at jeg havde et udbrud på vej af colitis ulcerosa som jeg har døjet med on/off (mest off) siden 2014. Det er møgtræls og det smerter og bløder og har gjort det on/off i et par uger nu. Det er, hvad det er. Måske et tegn på at jeg har været overbelastet både med dobbeltjob og træning, 50 års fejring mm måske bare tilfældigt . Ved det ikke men det får ikke lov til at overskygge glæden og alt det gode der sker lige nu!