Sæsonen afsluttet med Stålmanden

Man skal fokusere på det, der virker. For glasset er altid halvt fuldt, og ikke halvt tomt. Bum! Der var mange ting der (ikke) virkede i dag men det var en god dag!

Dagens stævne var sæsonens sidste triatlon race og den eneste halve distance i år for mit vedkommende. 2018 har været et “Marathon og swimrun år”. Et godt år på mange måder – men ikke så vildt som sæson 2017.

“Stålmanden” er et super og også udfordrende stævne – i år med ca 100 deltagere på 1/2 IRONMAN (1900/89/20) og næsten 200 på sprint (500/25/5). Jeg har ikke deltaget i Stålmanden i Frederiksværk før, så jeg var spændt på konceptet og ruterne, som jeg havde hørt ville være teknisk og med flere højdemeter.

Alle foto af Gitte Vognsen

Det var et ok race for mig. Jeg havde håbet at komme på podiet og slutte sæsonen med maner, men det holdt lidt hårdt. Kom i mål som nr 5 ud af 24 damer i 5.15.37 – vist nok en identisk tid, med hvad jeg plejer at udføre en 1/2 i… Der er langt ned til under fem timer på den rute og distance. Men jeg er tilfreds i dag. Cyklingen har ikke været prioriteret i år, så det er fint! Det var sjovt, hårdt, smukt, teknisk udfordrende og god læring. Og jeg kom rundt uden at gå kold og uden at dø undervejs 🙂

Svømningen foregår i lystbådehavnen med massestart, hvor man ligger i vandet og venter på nedtælling. Man svømmer langs bådene og vejret var på toppen. Jeg var første dame op af vandet og svømmede på 35 min. Jeg var i svømmeflow stort set fra start. Der var lidt tumult rundt om den første boye, men derefter var der god plads:-)

Skiftet til cykel (T1) var meget langt, vi løb 750 i bare tæer på grus og småsten. Jeg må have tabt mine briller og badehætten, for de er ikke kommet med hjem. Man lægger sin våddragt osv i en klar plastsæk, som hænger på cyklen og den transporteres til målområdet sammen med ens “aften-race-pose” med skiftetøj til bagefter.

img_2667

Cyklingen gik rimeligt: jeg havde et ok tråd og fart, men ruten havde flere (=mange!) høje kantsten og stisystem kringlsving, så der var svært at tonse. Og flere stigninger. Jeg vil helst tonse… To gange tabte jeg mine dunke pga høje kanter og var nødt til at vende om og samle op. Jeg blev overhalet ret hurtigt efter T1 af dame nr 2, som jeg ikke ku følge trit med. Og da dunk nummer to røg af, overhalede yderligere to damer mig. Æv! Jeg hentede den ene, men hun hentede mig igen. Der var ikke mere i benene, så sådan var det. Jeg tænkte, at jeg ku hente et par af dem på løb…

Cykelruten går langs kysten og ind over små landeveje og er overvejende køn. Minder lidt om en kombi af Stevns Jernmand og Karrebæksminde Tri. Man kører fire runder a 22 km.

Skiftet til løb (T2) var hurtigt overstået. T2 er placeret i centrum af Frederiksværk. Frivillige står klar til at tage ens cykel og hjælper med at finde ens “løbepose”. Wupti så løber vi. Afsted afsted.

De 20 km løb var også fire runder. Først gik turen ned langs åen på single track trailløb med skråningen ned mod åen på venstre side. Meget smukt og lækkert med skygge. Svært at overhale fordi der var så smalt. Jeg havde kun en fart. Det var ikke muligt at skrue op fra de 5.10-5.20 pr km, jeg lå på. Normalt kan jeg godt løbe det afsluttende halvmarathon på 4.50 pr km, men ikke i dag.

Vi løb en sløjfe rundt om rådhuset, en del kunstgallerier og så op på torvet hvor publikum var samlet (lidt vel mange brosten og skarpe sving) – og så ud på endnu en runde med en elastik på armen for at indikere, hvor mange runder, det var løbet op i. På sidste omgang blev jeg virkelig svimmel langs åen i skoven. Jeg havde ellers taget al min energi, så jeg ved ikke hvad der lige skete? Måtte stoppe og holde fast i en træstamme, før jeg ku fortsætte. Måske var det der her med at orientere sig meget på mine fødder og samtidig have skråningen ned mod vandet og vandet der bevægede sig. Min balance blev noget udfordret.

Undervejs var der absolut livsnødvendig hep fra Christina og Gitte fra ALOT, som var med for at heppe på deres seje mænd: Henrik og Kim. Også Liselotte, Peter og Tonny fra ALOT var med – og selvfølgelig min trofaste følgesvend og Tri-søster Caroline, som lavede PR og kom i top 10 på sprinten 🙂

I målområdet var der virkelig god forplejning og jeg mødte Lars, som er gift med min barndomsveninde. Det gjorde jeg også på Stevns. Så sjovt. Trisporten er på den måde en lille hyggelig familie.

En god finale på en fin sæson. Så nu er jeg både IRONMAN, jernmand og stålmand. Life is good.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s