Kan det mon lade sig gøre at få BIG FOUR i hus næste år, når der lægges ud med CPH marathon dagen efter Livas konfirmation? Skal-skal ikke? Skal jeg skyde en hvid pil efter det i år og vente? Jeg er tilmeldt Ironman 2019. Det kunne være fedt, men jeg VIL have lov til at nyde konfirmationsfesten, nusse om Liva og gæsterne og gå sent i seng, så marathon dagen efter vil ikke blive med mål om PR, men blot gennemførsel. Jeg vil ikke gå på kompromis med hvad jeg skal spise (og drikke) til sådan en vigtig begivenhed, og jeg vil helst ikke gå glip af noget…
Så er der jo al oprydningen dagen efter, mens løbet finder sted: Vi skal holde havefest – så den måtte så vente til jeg kom hjem. Og alt det der med at kigge gaver og snakke om alt det sjove, der skete til festen, går jeg glip af det, fordi jeg skal løbe endnu en lang tur, eller er resten af familien slet ikke vågnet før jeg er hjemme igen? Omvendt så er det jo en fest, der starter midt på (eftermid)dagen, så det er vel begrænset hvor sent på natten, det bliver?
Det er i sådanne situationer, at jeg kan blive ramt af “dårlig mor” følelsen og djævlen på min skulder, der stikker til mig og siger: “Vil du virkelig maaase et race ind i kalenderen lige den dag? – Det handler ikke om dig, men om Liva”. “GÅR AL DET SPORT UD OVER FAMILIEN???” Jeg føler, jeg bailer out…
Liva selv siger “Jeg er alligevel ikke hjemme om søndagen, jeg skal være sammen med mine venner…” og Mark siger “Tja det gør vel ikke den store forskel…”
CPH marathon er det første af fire store races, som til sammen kaldes BIG FOUR. De andre tre er KMD Ironman 70.3 i Helsingør, KMD Copenhagen Ironman og CPH Half. Alle fire løb afvikles i løbet af 4 måneder. I 2018 var der 160 mænd og kun 33 kvinder der gennemførte BIG FOUR, men det er hastigt stigende.
BIG FOUR er egentlig ikke et mål, jeg sådan aktivt har sat mig, men et der er kommet snigende. Jeg har igen fået mulighed for at løbe med Fundracers og støtte Børnecancerfonden ved at samle penge ind frem mod CPH marathon, og jeg syntes, det gav så god mening sidste år at “støtte med fødderne”. Og jeg plejer jo alligevel at have en ½ Ironman på programmet i foråret og også at løbe CPH HALF i september. Så det blev pludselig meget nærliggende. Min eneste hurdle er faktisk placeringen af det der marathon…