Gode takter!

Nyt år, gode nye takter! Den rigtige musik er bare vigtig, når der skal trænes – særligt på hometraineren i kælderen. Ellers bliver denne her “udsigt” altså lidt triviel, selvom hunden er sød 🙂 Liva og jeg fixede den ultimative playliste til “kælderkørsel” i går aftes, da vi ventede i bilen på Carla fra træning. Liva havde været i Fitness og bilen rokkede jo på parkeringspladsen af høj musik og semi-dans på forsædet! Listen består af de bedste fra teenagefester anno 2019 og det mest “itschi itschi-agtige” fra min ungdom… Alt det jeg aldrig hører normalt, men har en vis tyngde, bas og rytme. Jeg glæder mig til jeg skal prøvekøre den i morgen aften…

img_3464

Året er startet godt: weekenden bestod af et lækkert døgn i sommerhuset med sommerhusmedejer-damerne, ungerne og hundene. Vi sludrede, gik tur på havnen, planlagde rejser, spillede spil og så film. Og da alle tog hjem over middag lørdag, løb jeg en lækker hurtig tur. Det rykker lige nu, og jeg kan skubbe mig selv endnu mere – det kan jeg se på min puls…

img_3495

Inden vi vendte snuden hjem til København, nåede jeg lige en lækker solnedgang med Balder i Vesterlyng. Jeg bliver bare aldrig træt af det…img_3508Søndag startede jeg med at lappe 8 cykelslanger og skifte den, der sad i hometraineren som var punkteret – hvordan punkterer man indendørs?? Det må være sket, da jeg flyttede cyklen frem og tilbage til Mellanies pain-cave… ;-S Slangerne er pænt blevet rullet med elastik om, fordelt efter ventillængde og lagt på rss og række. Hvem sagde nørd?

Så kørte Liva og jeg til Brønshøj og kiggede på og prøvede konfirmations-kjoler og pludselig blev det ret virkeligt, at der er en konfirmation til maj. Hun var så fin i de mange forskellige modeller. Imens var Mark til træningskamp med Carla, som de desværre tabte. Søndagen sluttede med 90 min tunge intervaller og udholdenhedstræning på den ny-lappede og 4 afsnit Game of Thrones som vi ser sammen med pigerne.

I dag ringede uret kl. 4.30, fordi Liva skulle til Århus med skolen som rettigheds-repræsentant for sin klasse som et led i at skolen er ved at blive UNICEF rettighedsskole. Det er så dejligt, at hun har meldt sig og hun kom fint op på det gudsjammerlige tidspunkt. Der er flere og flere gode dage nu. Det er virkelig godt. Jeg var den søde mor, der kørte hende til toget og kørte derfra direkte på job med ankomst 6.30… Jeg nappede lige 5 km i fælledparken og et hurtigt bad inden jeg sad på min pind 7.15. Sikke meget man kan få ud af dagen, når den starter før fanden får sko på.

img_3542

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s