Jeg prøver at genskabe mig de tanker, jeg havde om 2020, da jeg for et år siden så frem mod et nyt år og en ny sæson oven på et 2019, som var én laaaang optur med fede oplevelser og resultater. Det er ærlig talt lidt svært at finde frem i hukommelsen, for der er sket så meget i 2020, som ingen havde forudset og samtidig er der ikke sket særlig meget… Det slår mig igen og igen, hvor helt absurd det her år har været – på alle parametre. Som en tyv om natten, føler jeg, at året er blevet stjålet af en maskeret bandit, som vi stadig ikke helt kender identiteten på.

Afsavnet til familie og klubkammier, store stævner, fællestræning, saunahygge, og sociale klubevents – ja selv omklædningsrum – er og har været stort – og selv når vi er få, skal vi hele tiden tænke over, hvordan og hvor tæt vi er sammen. 2 meters afstand og sprit i baglommen er blevet “hverdag”. Når jeg er ude at løbe og møder andre, vender vi hovederne væk fra hinanden, nogle trækker mundbindet op over ansigtet for ikke at riskiere, at jeg ånder/stænker/sveder på dem. Det virker så absurd og enormt kontra-intuitivt på mig ikke at hilse på mine medmennesker i skoven eller på gaden, hvor jeg løber eller færdes.

Jeg drømte for et år siden om, at jeg skulle deltage i nedenstående løb, men i praksis blev det noget ganske andet. Kun 2 af de 11 stævner/løb, som jeg var tilmeldt blev afviklet om end på meget alternativ vis. Fuck, hvor jeg savner at stå i det store startfelt til et marathon eller triatlon-race: tætte og forventningsfulde, spændte og klar efter måneder med forberedelser. Det blev der intet af.

• 22. Marts: Sydkystløbet halvmarathon (udsat til 11. Oktober pga Corona, derefter aflyst)
• 26. Marts: Kanonkugle Marathon (aflyst pga Corona)
• 18. April: 6 Hour Nordic Challenge (udsat pga Corona)
• 17. Maj: Cph Marathon (aflyst pga Corona)
• 13. Juni: Challenge Herning Nordic Champignonship 1/2 (aflyst pga Corona)
• 28. Juni: Stevns Jernmand 1/2 (aflyst pga Corona)
• 7.  August: Great Dane Backyard Ultra (udskudt til 2021 pga sammenfald med Livas efterskolestart)
• 30. August: DM v Silkeborg tri 1/2 – aflyst pga Corona
• 3. Oktober: 6-timers Nordic Ultra (udsat fra april)
• 25. Oktober: Cph Coast Half
• 22. November: Holger Danske Marathon – (udsat til 2021 pga Corona )

Det blev til to hyggelige TRI-arrangementer i 2020, hvor vi svømmede, cyklede og løb i den rette rækkefølge: i et Corona style cannonball stævne med Herlev TRI v Furesøen og i en skifte-træningsdag med gode “rødder” fra Next Level Camp. Det var en fornøjelse at mærke en lille flig af fornemmelsen fra de “rigtige” stævner. Og sjovt at møde nye klubkammerater fra Herlev Tri, selvom jeg ikke har nået at være særlig aktivt medlem der (og stadig er ALOT’er i hjertet).

Tilgengæld har jeg aldrig løbet så meget og så langt som i 2020. I år løb jeg for første gang længere end Marathon og kan nu kalde mig “ultraløber” :-). I ALOT har vi været seriøst gode til det der med virtuelle løb: virtuelle marathon i små makkerpar, etape ALOT, og senest løb en julekalender. Der har været godt at rykke tættere sammen virtuelt på Facebook og dele de resultater og oplevelser, der har været.

I Challenge 2020 skulle vi løbe og/eller gå 2020 eller 1010 km igennem hele året og det bragte mig op på 4135 km fordelt på 2754 km løb og 1381 km gang. Det er løb, jeg stadig har det bedst med af de tre discipliner, men det slider mere på kroppen med ensidig motion og jeg savner at kombinere disciplinerne.

2020 i “Sportstal”:

• Antal løbede km: 2754
• Dagsgennemsnit / løb: 7.5 km
• Julekalenderløb: 308 km på 24 dage
• Antal løbede marathon-løb: 6 (ét pr måned fra april til september)
• Ultraløb: 2 (virtuel backyard ultra og 6-timers løb)
• Cykling: 3480 km
• Svømning: 57 km
• Gang: 1381 km

Der er et par særlige træningsture, der udmærker sig fra i år. (Når ikke der er stævner at dvæle ved, må man jo lægge vægt på mindre):

1. Torsdag morgen efter Mette Frederiksens første store pressemøde onsdag 11. Marts løb jeg ind til Carlsberg for at planlægge nedlukningen på KP. Hele verden så seriøst anderledes ud den morgen. Jeg havde følelsen af en kæmpe knude i brystet og vidste ikke, hvad jeg skulle mene om noget som helst. Jeg husker jeg tænkte om det var en “the end of the world as we know it”… Det var en virkelig syret oplevelse!
2. Med ALOT startede vi “open water” sæsonen allerede d. 18. april. Caroline og jeg plejer at starte 3. Maj, men da svømmehallerne lukkede i foråret, søgte vi tidligere mod havet og det var en “frisk” oplevelse i det 7-8 grader “varme vand”. Det hjalp mod Corona kuller! (Generelt er det alt for lidt, jeg har fået set til Caroline i år…)
3. Og så havde jeg en vild vesterhavsløbetur i skubryd ved Løkken i sommer. Naturens elementer rasede for alvor , stranden var ved at skylle væk under mig og jeg husker følelsen af at være lille og ubetydelig i en tid, hvor al fornemmelse af kontrol er dømt ude…

Jeg er som alle mange andre ikke i tvivl om, at 2020 vil gå over i historien som et skelsættende år. Det har været præget af stor ensomhed, men også af fællesskab som er blevet stærkere – både i den allernærmeste familie, med udvalgte sportslegekammerater, som jeg har haft gode lange ture med, mellem kolleger osv. Vi har oplevet helt nye sider af hinanden: I familien har vi renoveret hele kælderen og ryddet en halv have, sået og skabt nyt og luft i det nære. Haft en anden ro. Det har været så fint, men jeg trives bedst blandt mange mennesker – og helst i en række af forskellige konstellationer og med mange forskelligartede opgaver og gøremål i løbet af en dag – og det har været lidt ensformigt i 2020. Heldigvis lykkedes det at holde en dejlig konfirmation for Carla, efter den var udskudt fra foråret. Hjemsendelse var (og er nu igen) en svær størrelse for alle – men jeg synes den er særlig svær for vores elskede teenagere, hvor corona-banditten for alvor stjæler den tid der ikke kommer igen…

2020 blev også året, hvor jeg indgik et samarbejde med triatlonshop.dk som ambassadør. Det glæder jeg mig til for alvor at tage fat på i 2021, hvor jeg også naivt håber på, at det bliver til en tur til Mallorca i maj og måske lidt triatlonstævner, hvis vi er rigtig heldige… Jeg er nødt til at tro på at 2021 bliver bedre, for jeg er klar til at lægge 2020 bag mig. Næste år venter mere ultra på Bornholm til Højlyngsløbet og Back Yard i Silkeborg.