Ja tak til mental sundhed i disse crazy tider. Jeg er ude hver dag enten i mine løbesko eller på min cykel, med hunden og nu også i havet. Når svømmehallerne er lukkede og der må tænkes alternativt, så starter udendørs sæsonen tidligt!
Caroline og jeg plejer at hoppe i havet 3. maj – men i år blev da altså ca 14 dage tidligere – iført alt det varmeste vi kunne finde: badedragt inderst, uldundertrøje udenpå og så våddagten. Både neoprenhætte og badehætte, neoprenhandsker og jeg har ingen neopren fødder, så det blev bare almindelige sokker. Briller og vat i ørerne. Det var lidt svært at få dragten på – både pga af ekstra Corona kilo men også fordi jeg havde svedige ben efter 15 km løbetur.
Vi var 6 svømmere og vores husfotograf Gitte (tak for de skønne billeder) der tænkte, at det skulle prøves af. Og man kan godt – det er faktisk helt rart.

De første 3-5 gange med hovedet under, var der hjernefrys og det krævede fokus på vejrtrækningen, men så gik det. Jeg svømmede ca. 650 m og stoppede, mens jeg var varm.

Det hele blev lidt lettere, da jeg selv fik varmen af bevægelse, jeg kunne mærke undertrøjen varme tilbage under våddragten. Vandet var 7 grader. Men der er ingen hindringer i at svømme længere næste gang.

Jeg var helt høj bagefter! Måtte lige hoppe lidt for at holde varmen 🙂 Og i stedet for at skifte tøj, hoppede jeg ind bag rattet i våddragten og kørte hjem. Tog den først af under bruseren.
Jeg elsker at svømme i havet. Da jeg var ny i tri, troede jeg at det ville blive min største skræk og barriere, men jeg elsker det. Og jeg elsker også min cykel – og mine løbesko. Punktum.