Etape ALOT og marathon

I uge 25 løbes der virtuel Etape KBH og selvfølgelig skulle vi da også i ALOT have vores eget etapeløb. Efter den gradvise genåbning af Danmark har det været muligt for flere i klubben at løbe sammen på de enkelte etaper, men jeg er simpelthen så imponeret over hvor mange i klubben, der her under nedlukningen af Danmark bare har trænet derudaf og flere endda løbet deres første marathon. ALOT har været rigtig god til at finde på virtuelle og alternative træninger og løb, så det har styrket sammenholdet på kryds og tværs.

38 ALOT løbere meldte klar til et ETAPE ALOT – et samlet marathon på 5 dage fordelt på 5 etaper: (det er mine tider i parentes)

  • Mandag 10 km (50,19 min)
  • Tirsdag 8,7 km (42,28 min)
  • Onsdag 6 km (29,52 min)
  • Torsdag 7,5 km (38,17 min)
  • Fredag 10 km (47,48 min)

Det har været en virkelig varm sommeruge med 25 grader og høj sol. Jeg har derfor primært været nødt til at lægge turene fra morgenstunden med start 7.45-8.15, mens der stadig var skygge og mere tålelige temperaturer. Men jeg løber ikke særlig godt på tom mave og med søvnige ben. Heldigvis var poolen i haven åben og den var skøøøn oven på sådan en løbetur. Og så er dagen også virkelig godt i gang.

Jeg har aldrig løbet etapeløb før og det var som sådan ikke en udfordring at løbe distancerne pr dag, det var mere det her med at forsøge at sætte lidt fart på flere dage i træk og på se lidt skæve tider på dagen. Det har været sjovt at følge med i alle klubkammiernes opdateringer på Facebook om hvordan deres ture har været. Jeg gik desværre glip af medaljeoverrækkelsen fredag, fordi vi havde arrangement hos mine forældre.

Lørdag var en tiltrængt løbe-fridag, hvor jeg endda nåede en middagslur på sofaen (det sker aldrig), inden vi var ude og spise med hele svigerfamilien under Dinning Week i Kbh. Meget hyggelige aften, hvor vi var relativt tidligt hjemme. Mark luftede Balder og pigerne smuttede videre til veninder.

I dag stod den så på en hel marathon, som finalen på ETAPE ugen. Vi var et par håndfulde, der ville løbe den fulde distance i dag og der var endda 4 der spontant løb med “uden at have trænet” altså dvs “kun ved at løbe de sædvanlige 10-15 km 3 gange om ugen. Det gik sååå fint for alle 13 deltagere.

Vi mødtes lidt før kl. 9 ved stadion og pakkede vores medbragte depoter ud. Vi havde en lækkert heppekor med som blev under hele turen og flere ALOT’ere kom og gik i løbet af formiddagen. Vi fik fornøjelsen af at se 5 km opstartsholdet træne og havde også den helt store opbakning kl. 10 da alle 40 min og 10 km løbere mødtes før deres tur. Der var applaus som kun ALOT’ere kan levere den. Jeg blev sgu helt rørt.

Mandy og jeg løb sammen – det fungerer så fint, hvis hun løber i mit tempo :-). Vi sludrer og er tavse lidt på skift. Vi holdt er ret stabilt pace på omkring 5.30-5.40 og ingen af os havde sagt det højt før vi rundede 32 km – at vi da skulle under 4 timer, så det kom vi: 3.57.11 – helt synkrone tider på vores ure. Jeg havde lidt krise med maven men den holdt.

Mandy og jeg aftalte at løbe BackYard Ultra til foråret, for jeg er nødt til at udskyde min deltagelse 8. august, som jeg ellers har trænet så konsekvent frem mod med et marathon om måneden og Backyard ultra i min egen baghave. Det falder sammen med at Liva starter på efterskole.

Da vi kom i mål var total god stemning med hep på dem, der kom i mål efter os – alle blev hængende, der var “racing beer” til arrangørerne og hjemmebygget ALOT øl i hele 3 forskellige versioner. Der gik flere timer, før jeg vendte snuden hjemad til et tiltrængt bad og lidt mad. Sådan en uge er altså ALOT of all the best!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s