Der skulle graves dybt i dag og motivationen var ofte ved at blæse væk i kulingen rundt om Tueholm Sø. Men det lykkedes! Det blev officielt til 60.3 km (Garmin havde dog gavmildt givet mig en hel km mere på mit eget ur).

Vi var 45 løbere (heraf 3 fra ALOT) der samlet stillede til Corona venlig start kl 11.00 på de to distancer 6-timers løb og de danske mesterskaber i 24-timers løb. (Vi havde kun mundbind på lige frem til start). Begge distancer var rundt og rundt på de 2.22 km om søen i Vallensbæk. De første 2 timer og 45 minutter løb jeg med Jeanne og vi holdt en fin pace mellem 5.25-5.35 og sludrede og var tavse på skift. Vi havde selskab af Mellanie på en enkelt runde.

Jeanne faldt tilbage og jeg fortsatte alene med Mads og Monopolet i ørerne. Farten dalede dramatisk til mellem 6.10 og 6.40 og jeg havde ondt af mig selv de næste to timer. Synes det var decideret synd for mig selv. Der holdt mig oppe at se klubkammerater hver 2. km i startområdet men smilet lå ikke lige på læben. Heldigvis kunne jeg se frem til at jeg ved 48 km var i mål med min Challenge 2020 og hermed 3 mdr før året rinder ud har nået de 2020 km.

• 

• 

De sidste 1,5 time havde jeg lidt bedre ben og det var ikke som sådan distancen efter marathon, der var slem. Det var nærmere fra 32-45 km. Tanken om at der stadig var 3 timer og knap 30 km tilbage selvom jeg havde tilbagelagt 30, skulle jeg arbejde en del med mentalt.

Vi havde selv vores eget depot med og jeg havde pakket de rigtige ting selvom det var lidt svært at få noget som helst ned de sidste timer. Det danske landshold var med og dominerede meget af løbet og tog stort set samtlige podieplaceringer og overhalede på igen og igen ude på ruten. Jeg slutter som nr 6 ud af 12 kvinder hvoraf landsholdsløberne udgjorde 4 af de 5 foran mig. Mit mål var at løbe hele vejen og det gjorde jeg. Jeg gik ikke på nær igennem depot som er nødvendigt for at spise og drikke.

Løbet slutter med at et horn lyder over søen og alle løbere stopper og venter på DAF opmåling af den sidste runde. Tæpper udleveres mens man venter og jeg havde taget en cola med da jeg løb igennem depot sidste gang. Den smagte himmelsk!

3.forsøg på at gennemføre 6-timers løb var åbenbart lykkens gang: i 2016 måtte jeg undlade at stille op efter Balder havde pådraget mig en sort og lilla hævet ankel og i 2017 udgik jeg efter Marathon, da løbet fandt sted tre dage efter Livas påkørsel og mit hoved slet ikke var med i projektet. Jeg var mentalt med hele vejen rundt også da det var svært. Min energiplan holdt og maven ligeså!

Dette løb har nærmest været mit A løb i år pga alle aflysningerne pga Corona og det har været grunden til at jeg har løbet et Marathon pr måned siden foråret. Det var ligeledes i farezonen for at blive aflyst men det gik med få deltagere. Jeg havde hele tiden tænkt at det lå lææænge efter Carlas veloverståede konfirmation som fandt sted i lørdags i egen have men pludselig oprandt dagen efter 3-4 ugers praktiske gøremål op til og efter festen. Det var en fantastisk dag, hvor Carla strålede og Corona endelig trådte lidt i baggrunden, selvom det har fyldt enormt op til om vi overhovedet kunne afvikle festen pga udviklingen i smittetal og pressemøder med stramninger (krydret med voldsomt vejr dagen før).

Nu venter snart en efterårsferie! Liva kommer hjem fra Hjemly hvor hun stortrives. På KP arbejder mange af os igen hjemmefra og har gjort det i 4 uger og det varer nok ved. 2020 har været et mystisk år…

Fotos af Gitte Vognsen og privat